Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Inlandsisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inglefield-Bugten til Independence Fjord paa
Østkysten og tilbage igen, saavel 1892 som 1895,
77—81 1/2° Br. Knud Rasmussen gik 1912
tværs over Landet i de samme Egne (se
nedenfor under danske Undersøgelser),
Schweizeren de Quervain gik 1912 paa
skraa over Indlandsisen fra Egnen S. f.
Torsukatak Isfjord (69° 40′ Br.) til
Angmagsalik-Distriktet paa c. 66° Br. Endelig har
I. P. Koch 1913 foretaget Passagen paa G.’s
bredeste Sted, idet han udgik fra Germania
Land paa Østkysten (76 3/4° Br.), overvintrede
paa Isbræen imellem dette Sted og den store
Nunatak »Dronning Louise’s Land«, og herfra
gik tværs over hele G. til Laksefjorden
i Uperniviks Distrikt paa 72 1/2° Br. (se
endvidere under danske Undersøgelser).
Endvidere har Ejnar Mikkelsen 1910
foretaget en Rejse over Indlandsisens
Randbælte fra Dove Bugt paa 76 3/4° Br. til
Danmarksfjorden (se ndf. under
Alabama-Ekspeditionen) og Knud Rasmussen en
Vandring 1917 fra Bunden af Skt
George-Fjorden paa Nordvestkysten, 82° Br. til
Sydenden af Humboldt-Bræen paa 79° Br. (se
ndf. under 2. Thule-Ekspedition). Ved
disse Vandringer er det konstateret, at
Indlandsisen dækker over hele det store Indland,
og Kendskabet til dens Karakter og
Højdeforhold er naaet et stort Skridt frem, medens en
Pæl er rammet gennem tidligere Forskeres
Hypoteser om Oaser i G.’s Indre.
Indlandsisen tænkes opstaaet ved, at den
faldne Sne efterhaanden har ophobet sig til
store Snemasser og dannet saa uhyre
Mængder, at største Delen p. Gr. a. det umaadelige
Tryk af de overliggende Dele forvandles til Is,
som p. Gr. a. sin Plasticitet og det store Tryk
efterhaanden har udfyldt alle Dale og dækket
hele Landet. Den aarlige Middeltemp. i G.’s
Indre er meget lav (se ndf. under Klima).
Fordampningen fra Sneens Overflade og
Afsmeltningen ved Solens Indvirkning i
Sommermaanederne er derfor kun ubetydelig, og saa
godt som al den Snemængde, som aarlig falder
paa dette uhyre Areal, giver stadig
Indlandsisen ny Næring. Mægtigheden af Is- og Snelag
er anslaaet til paa enkelte Steder at være et
Par Tusind m. Man maa ikke af Ordet
Indlandsis forledes til at tro, at hele Massen skulde
bestaa af Is; dette er kun Tilfældet i de
Partier nærmest Randen, hvor Aarets Middeltemp.
er høj nok til at bortsmelte Vinterens Snelag.
Længere inde bestaar de øvre Lag af Sne, som
er lagdelt med afvekslende løs Sne og fastere
Sneskorpe. Sneens Overflade er jævn og i
Reglen ordnet i lange Dyner efter Vindens
Retning. I Nærheden af Randene er Isens
Overflade ujævn, stærkt bølgeformet, og hyppig,
især hvor Isen er i stærk Bevægelse, findes
store Revner og dybe Kløfter, som undertiden
kan være dækkede af et tyndt Snelag, saa at
det er forbundet med betydelig Fare at færdes
paa disse Steder. I Sommertiden dannes der
ud imod Randen Søer og Elve paa Isen; disse
sidste følger i lange Strækninger Overfladen,
men styrter saa pludselig ned i Afgrunden i
dybe Kløfter. I Nærheden af Yderlandet ser
man hyppig Fjeldtoppe rage op over Isens
Overflade som smaa Øer, der med et fælles
Navn kaldes »Nunatakker«. — Ud over de
forholdsvis faa Strækninger, som er
gennemvandrede, er Højdeforholdene paa Indlandsisen til
Dels ukendte, men man ved dog nu
tilstrækkeligt til nogenlunde at danne sig et Billede af
dem. Indlandsisen danner et mægtigt Plateau,
af Form som et hvælvet Skjold, der er højest
i Nærheden af Midten. De største maalte
Højder paa de Steder, hvor de ovenn.
Ekspeditioner er gaaede tværs over Isen, varierer
mellem 2225 og 2950 m. Den sidstnævnte Højde,
som er den største, der overhovedet er maalt
i G., fandtes af Koch paa c. 74° Br. og 43 1/2°
v. L. ell. omtr. i Landets Centrum.
Som ovf. nævnt giver den aarlige Nedbør
stadig Indlandsisen ny Næring, og da Randen
ikke i nogen væsentlig Grad forandrer
Beliggenhed, maa hele det aarlige Overskud af
Nedbør paa en ell. anden Maade føres bort.
I andre Lande sker dette ved Floderne, i G.
derimod ved Isstrømmene ell.
Isbræerne. Af saadanne findes en Mængde baade
paa Østkysten og Vestkysten, men de største
og mest produktive ligger paa den nordlige
Vestkyst. De vigtigste er: Upernivik-Bræ paa
73°, Store Karajak paa 70 1/2°. Torsukatak paa
70° og Jakobshavn-Bræ paa 69 1/4° n. Br. Disse,
i hvilke Ismassen kan anslaas til en Tykkelse
af 4 à 500 m, er baade Sommer og Vinter i en
stadig fremadskridende Bevægelse, indtil de
naar Havet i de saakaldte Isfjorde, hvor
de ender med en lodret Rand, som rager
60—80 m op over Vandets Overflade. Den
Hastighed, hvormed Isbræerne bevæger sig i
Fjorddalene, er meget forskellig efter
Produktionsevnen, som igen er afhængig af det bagved
liggende Oplands Størrelse m. m. Medens de
norske Bræer bevæger sig med en Hastighed
af højest regnet 1/10 m i Døgnet, er det ikke
sjældent, at Hastigheden i de grønlandske
Bræej er fra 15—30 m. Den absolut største
Hastighed er maalt om Sommeren i
Upernivik-Bræ og beløber sig til 34 m i 24 Timer. Ved
Bræens lodrette Rand dannes de mægtige
Isfjelde, som med Strømmen driver ud i
Davis-Strædet og helt ned i Atlanterhavet, for
her at afsmelte. Naar Isfjeldene løsriver sig
fra den faste Bræ (Isbræen kalver), foregaar
dette altid med en øredøvende Larm og
Bragen, Vandet i Omegnen sættes i en voldsom
Bevægelse og bevirker, at der løsrives
mægtige Isblokke fra de allerede dannede Isfjelde
(Isfjeldet kalver), herved bringes dette ud af
Ligevægt, tumler om, bevirker nyt Oprør i
Vandet, ny Kalvninger, kort sagt et Virvar og
en Bølgebevægelse, som forplanter sig i mange
Miles Omkreds. Kalvningen foregaar forsk. paa
de forsk. Steder, idet Isfjeldene enten kan
brække af og falde ned fra Bræen ell., naar
denne er skudt ud paa dybt Vand, brække af
p. Gr. a. dettes Opdrift. Isfjeldene kan naa
umaadelige Dimensioner; det højeste, som er
maalt, fandtes i Jakobshavns Isfjord og havde
en Højde af 109 m; de kan indtage et
Fladerum af c. 70000 m2, og da deres Volumen
under Vandet er omtr. 7,5 Gange saa stort som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
