Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Planteverden - Dyreverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cassiope tetragona, Mosebølle (Vaccinium
uliginosum, f. microphyllum), Blaalyng (Bryanthus
coerulus), Loiseleuria procumbens,
Rhododendron lapponicum, Diapensia lapponica, Timian
(Thymus serpyllum), Fjeldsimmer (Dryas
integrifolia), Dværgbirk (Betula nana) og
Potentiller (P. tridentata); desuden forekommer
adskillige Urter, Græsser, Halvgræsser, Mosser og
Likener. Disse sidste bliver i visse Egne saa
dominerende, at Heden bliver en
Likenhede, hvis vigtigste Karakterplante er
Rensdyrlav (Cladina rangiferina). Likenheder findes
hovedsagelig paa de flade Strækninger i det
inderste af Fjordene fra Godthaab og S. efter;
de udvikles, hvor Klimaet er kontinentalt, med
en tør og solrig Sommer. 4) Kær optræder i
fugtige Lavninger og langs Elve og Bække; de
er vidt udbredte i G. Planterne er mest
Halvgræsser (Star-Arter hyppigst) og Græsser samt
Mosser, men ogsaa adskillige andre Urter
træffes her. I deres Udseende afviger de ikke
meget fra Kær i tempererede Lande. 5)
Ferskvandsplantesamfund er kun ringe
udviklede i G. De fleste Søer og Vandløb er
meget plantefattige, dog kan nævnes Arter af
Tusindblad (Myriophyllum), Vandaks
(Potamogeton), Pindsvineknop (Sparganium) og enkelte
andre. 6) Et for arktiske Lande særegent
Plantesamfund har Warming kaldt
Fjeldmarken; det indtager langt den største Del af
G.’s isfrie Omraade, nemlig: alle stejle
Skraaninger, alle højere liggende Flader, saa at sige
hele det nordligste G. og det meste af
Skærgaardens Øer og Yderlandet. Det
karakteristiske for Fjeldmarken er, at Planterne ikke
staar tæt sammen, ikke dækker Overfladen med
et sammenhængende Tæppe, men staar saa
spredt, at de ikke giver Landskabet nogen
Tone; den nøgne Jord er den tonegivende
Faktor. De Planter, der vokser paa disse Steder,
er de mest haardføre og nøjsomme Arter af
Urter, Græsser, Smaabuske cg Mosser. Alle
Lynghedens Smaabuske kommer igen i
Fjeldmarken, men desuden en hel Række Urter,
hvoraf mange tuedannende; de er næsten alle
fleraarige. Som karakteristiske for Fjeldmarken
kan nævnes: Valmue (Papaver radicatum),
Tue-Limurt (Silene acaulis), Rød Stenbræk
(Saxifraga oppositifolia) o. a. Stenbræk-Arter,
Fjeld-Hønsetarm (Cerastium alpinum),
Melandrium-Arter, Viscaria alpina, Potentilla nivea, Sedum
roeum, Erigeron-Arter o. m. fl. samt adskillige
Græsser og Halvgræsser og desuden Mosser og
Likener. Den Vegetation, som findes paa
Nunatakkerne, er Fjeldmark. Paa Jensen’s
Nunatakker fandt Kornerup 26 Arter af
Blomsterplanter. 7) En særlig
Havstrandsvegetation findes hist og her langs Stranden, men
overalt kun af ringe Udstrækning. Paa sandede
Strandbredder vokser Marehalm (Elymus
arenarius), Hestetunge (Mertensia maritima),
Engelskgræs (Statice anneria v. sibirica),
Strandarve (Honckenya peploides) o. fl., og paa mere
lerede Strandenge Annelgræs-Arter (Atropis
spp.), Fladstjerne (Stellaria humifusa), flere
Star-Arter (Carex glareosa, C. subspathacea, C.
stans o. fl.) og Kokleare. 8) Omkr.
Grønlændernes Bopladser og paa Fuglebjerge er
Jordbunden rig paa kvælstofholdige Stoffer; der
fremkommer her et særligt Samfund: den
gødede Jords Plantevækst (nitrofil
Vegetation). En Mængde af de andre Plantesamfunds
Plantearter optræder her i kraftige Individer;
særlig fremtrædende er Rævehale (Alopecurus
alpinus), Hønsefarm (Cerastium alpinum og C.
trigynum), Arter af Rapgræs (Poa) og Rublomst
(Draba) o. s. v. Paa Fuglefjeldene er Rosenrod
(Sedum roseum) ofte meget alm. 9)
Havalgevegetationen langs G.’s Kyster er rig og
veludviklet. I den litorale Region findes paa
mere beskyttede Steder et Fucacé-Samfund af
store Fucus-Arter og Ascophyllum nodosum,
hvorimellem optræder talrige andre Arter; paa
mere udsatte Steder kan Fucacéerne ikke klare
sig, medens deres Følgeplanter bliver tilbage
og andre, mindre, Grøn-, Brun- og Rødalger
kommer til. Den sublitorale Region kendetegnes
især af Laminaria-Samfundet bestaaende af fl.,
ofte mægtige Laminaria-Arter, Alaria og
Agarum Turneri. Imellem disse skjuler sig en
Mængde mindre Alger, især Rødalger, som
ogsaa gaar længere ud mod Dybet end
Laminarierne; dybest ude findes blot Rødalger, mest
Kalkalger (Lithothamnier); Grænsen for
Algerne synes at ligge ved henimod 60 m’s Dybde.
10) I Havet omkr. G. findes i Sommertiden et
rigt Plankton, hvis Planteorganismer
hovedsagelig er Diatoméer, til Tider dog ogsaa
Furealger (Ceratium) og Flagellater
(Phæocystis). (Litt.: G.’s Plantevækst er behandlet i
talrige Skr af danske o. a. Forskere; de fleste
findes i »Medd. om G.«, se »Oversigt over Medd.
om G.« [1913], S. 47—51. Heri bl. a. flg.: J.
Lange o. fl., Conspectus Floræ Groenlandicæ
[1880—92]; E. Warming, »Om G.’s
Vegetation« [1886]; L. Kolderup
Rosenvinge, »Det sydligste G.’s Vegetation« [1896] og
»Om Algevegetationen ved G.’s Kyster« [1899];
The Structure and Biology of Arctic Flowering
Plants [1908—12]; C. Kruuse, »Rejser og
botaniske Undersøgelser i Øst-G.« [1912];
N. Hartz »Øst-G.’s Vegetationsforhold« [1895];
M. P. Porsild, »Bidrag til en Skildring
af Vegetationen paa Disko« [1898]; C. H.
Ostenfeld og A. Lundager, Vascular
Plants from North-East G. [1910]. Af
Afhandlinger af fremmede Forskere kan fremhæves: A.
G. Nathorst, »Kritiska anmärkningar etc.«,
Bih. Sv. Akad. Handl., Bd 16 [1884]; H. G.
Simmons, Flowering Plants and Ferns of
N. W. Greenland, Rep. Sec. Norweg.-Arct. Exp.
in the Fram [1907]; Abromeit,
»Samenpflanzen aus dem Umanaks- und Ritenbenks
Distrikt« Biblioteca Botan. [1899]).
C. H. O.
Dyreverden. G.’s Beliggenhed er i
dyregeografisk Henseende saa uheldig som muligt,
idet det med sin ene Kyst vender ud mod det
aabne Ishav, mod S. og V. adskilles af mere
ell. mindre bredt Ishav fra Amerikas Fastland
og mod N. grænser op til de nordlige
Isregioner. Da G. saaledes i strengeste Forstand er et
arktisk Fjeldland, kan man kun vente at finde
det beboet af arktiske Former og Fjeldformer.
Disse Forhold gælder dog kun Landfaunaen,
kun for dens Vedk. er Betingelserne saa yderst
ugunstige. Hvad den i Havet levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
