Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Dyreverden - Landpattedyrene - Havpattedyrfaunaen - Fugleverden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreverden angaar, stiller Betingelserne sig ganske
anderledes, og G., der med en lang og stærkt
indskaaren Fjeldkyst træder dybt ud i et for
største Delen S. f. det udbredt stort, aabent
Hav, har langs sine Kyster gode Betingelser
for Sammenhoben af Havdyrformer,
Betingelser, der spiller en Rolle baade for højere og
lavere Dyreformers Vedk.
Landpattedyrene er meget svagt
repræsenterede. G. huser i alt kun 9 forsk., opr.
i Landet hjemmehørende Landpattedyr, og saa
er endda Hunden regnet med, der opr. er
kommet til Landet med Eskimoerne. Isbjørnen
findes baade paa Vest- og Østkysten og gaar helt
ned til de sydligste Egne, men er ikke talrig.
Den jages med Slæde og Hunde, og der dræbes
c. 50 Stkr om Aaret. Ulven er kun nogle faa
Gange (i hvid Varietet) skudt i det nordligste
Vestgrønland, paa Nordkysten og den nordlige
Del af Østkysten; den maa være kommet fra
den nærmeste amer. Kyst. Polarræven er alm.
baade paa Vest- og Østkysten, den forekommer
baade blaa og hvid, og Skindet, navnlig af den
blaa Varietet, er en meget vigtig Handelsvare.
Til den opr. grønlandske Fauna kan maaske
ogsaa regnes den grønlandske Hund, der er
den samme, som findes hos andre
Eskimo-Stammer (sikkert den gl. Verdens Sjakal, fulgt
med Mennesket fra Asien), den benyttes af
Grønlænderne navnlig til at trække Slæde og
er især i Nord-G. et uundværligt Husdyr; den
har til Tider været hjemsøgt af en
Hundesygdom, som har hærget den stærkt. Lækatten
kendes kun fra Nord- og Østkysten og er
sjælden. Af Gnavere findes to Arter, en Lemming
(Myodes torquatus), der kun findes paa Nord-
og Østkysten, men der er ikke sjælden, og den
hvide Snehare (Lepus variabilis var. glacialis),
der er alm. baade paa Vest- og Østkysten.
Endelig findes to Klovdyr, Renen og
Moskusoksen. Renen er ell. har været alm. baade paa
Vest-, Nord- og Østkysten, den jages en Del af
Grønlænderne for Skindets og Kødets Skyld,
men derimod tæmmes den ikke. Dens Skind
afgiver en Handelsvare, og det er derved vigtigt,
at der ingen Bremsehuller findes i det, da
Rensdyrbremsen ikke findes i G. Moskusoksen ell.
Moskusfaaret findes kun paa Nord- og
Østkysten, men her er den ikke sjælden.
De faa i G. indførte Pattedyr har ikke kunnet
give Faunaen noget fra det opr. afvigende Præg.
Af Former, der er indvandrede ved
Handelssamkvemmet med Europa, er der kun den
brune Rotte og Husmusen, der begge i det
sydligste til Tider har kunnet holde sig og formere
sig. De indførte Dyr holdes kun ved Kolonierne
af de Danske og er kun Katten, Svinet, Geden,
Faaret og Oksen. Kun denne sidste holdes i
noget større Tal i det allersydligste, og f. Eks.
ved Igaliko, hvor der findes temmelig udbredt
Græsslette, kan den ses græsse som Hjord og
for saa vidt her træde ind i Landskabets
Fysiognomi. Hesten har i Nordboernes Tid været
indført i G., idet dens Knogler findes ved
Nordboruinerne sammen med Knogler af Ged, Faar
og Okse.
Havpattedyrfaunaen er betydelig
artrigere, idet der findes c. 20 Arter af Sæler og
Hvaler ved de grønlandske Kyster. Hvalrossen
forekommer navnlig i G.’s nordligste og
mellemste Del, dens Tænder benyttes af Grønlænderne
til Udskæring af forsk. Smaating. Den vigtigste
af Sælerne er Svartsiden (Phoca groenlandica),
paa hvilken drives den største Fangst; Ringsælen
(Ph. foetida) er navnlig hyppig og Genstand for
Fangst N. paa; Remmesælen (Erignathus
barbatus), der er mindre talrig, er imidlertid
vigtig, da Grønlænderne laver deres Harpunliner
af dens Skind. Af Sæler kan endnu nævnes
Klapmydsen (Cystophora cristata). Hvalerne hører
ogsaa til de Dyr, der giver Havet om G. dets
Præg i dyregeografisk Henseende. En Del af
dem kommer der dog kun om Sommeren,
medens paa den anden Side enkelte som
Grønlandshvalen, Narhvalen og Hvidfisken kun ses
ved den danske Del af Kysten om Vinteren og
ellers er længere N. paa. Den hyppigste af de
grønlandske Hvaler er Hvidfisken
(Delphinapterus leucas), der er Genstand for nogen Fangst,
og det er hovedsagelig Huden af den,
Grønlænderne spiser som Lækkerbidskeri, under Navnet
matak. Narhvalen er heller ikke sjælden om
Vinteren, og dens spiraldrejede Stødtand har
været en ikke uvigtig Handelsvare. Disse
Hvaler kan undertiden blive overraskede af Kulden
og indefrosne, saa de ikke kan komme ud fra
Kysten; de danner sig da en Vaage, i hvilken
de bliver gaaende; dette er, hvad Grønlænderne
kalder en Savssak, og under disse Forhold
skydes en Mængde af Hvalerne. Af større Hvaler
forekommer Blaahvalen, men sjælden,
Rørhvalen, Grønlændernes Tunnolik, for hvilken de
er bange, idet de siger, at den angriber
Konebaadene, og Vaagehvalen; endvidere
Keporkaken (Megaptera boops), efter hvilken der
tidligere blev drevet regelmæssig Fangst, endelig
Grønlandshvalen. Af Tandhvaler er Kaskelotten
en sjælden Gang iagttaget i Grønlandshavet,
men kan maaske nu næppe regnes til G.’s
Hvaler. Døglingen forekommer ligeledes kun
sjælden. Foruden Narhvalen og Hvidfisken
forekommer af de egl. Delfiner Grindehvalen,
Spækhuggeren og Marsvinet; denne i Danmark
velkendte Art synes ikke at gaa nordligere end til
Godhavn.
Ved den grønlandske Fugleverden
træder det antydede Forhold mellem Land- og
Havfaunaen temmelig skarpt frem, idet nemlig
omtr. Halvdelen af de c. 150 Arter, der tilhører
Faunaen, er Svømmefugle, og saa regnes endda
med til Landfaunaen adskillige Fugle, der kun
sjælden er trufne i G., idet kun 53 er fast
ynglende i Landet, og af disse er kun 11
Landfugle. Af Rovfugle findes Havørnen,
Islands-Falken, der ofte er næsten hvid, og
Vandrefalken samt et Par Ugler, nemlig Sneuglen og
Mosehornuglen, hvilken sidste imidlertid er
meget sjælden. Af Spurvefugle i videre Forstand
forekommer ikke faa, men ikke mange af dem
er redebyggende i G. At en Del insektædende
Fugle kan opholde sig i G. om Sommeren, er
letforstaaeligt, da Insektfaunaen, om den end
er ringe i Artsantal, dog optræder med
Individrigdom paa de lunere Lokaliteter. Som
karakteristiske Former kan nævnes Digesmutten og en
Piber-Art (Anthus aquaticus var. ludovicianus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
