Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønland - Litt. - Grønland, Peter - Grønland, Theude - Grønlandit, se Columbit - Grønlandsdue, se Alkefugle, S. 517 - Grønlands historiske Mindesmærker - Grønlandshund - Grønlandske Handel - Grønlandshval, se Rethvaler - grønlandske Oldsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel«
[1898—1911]; »Beretninger og Kundgørelser
vedrørende Styrelsen af G.« [1912—18]; »Det
grønlandske Selskabs Aarsskr« [1907—18];
»Atlanten«, Afsn. III; »Geogr. Tidsskr.« [19. Bd, Hæfte
VII, 1907—08]; Otto Nordenskjöld,
»Geographische Zeitschrift« [20. Aargang, Leipzig
1914]; »Die zweite deutsche Nordpolsfahrt« [2
Bd, Leipzig 1873—74]; Greely, 3 Years of
arctic Service [London 1886]; Nansen, »Paa
Ski over G.« [Kria 1890]; Peary, My arctic
journal [London 1893]; Eivind Astrup,
»Blandt Nordpolens Naboer« [Kria 1895]; G.
Holm, »Oprettelsen af Missions- og
Handelsstationen i Angmagsalik paa G.’s Østkyst«
[»Geogr. Tidsskr.«, 12. Bd. 1893—94]; E. v.
Drygalski, »G.’s Ekspedition der
Gesellschaft für Erdkunde zu Berlin« [1897];
Bahnson, »Etnografien« [1894]; Daniel
Bruun, »Erik den Bøde og
Nordbokolonierne i G.« [1915]; A. de Quervin, »Quer
durch Grönlandeis« [München 1914]; I. P.
Koch, »Gennem den hvide Ørken« [Kbhvn
1913]; Ejnar Mikkelsen, Særtryk af
»Medd. om G.«, LII, »Alabama-Ekspeditionen
til Nordost-G.« [Kbhvn 1915]; Knud
Rasmussen, »Ny Mennesker« [Kbhvn 1905]; The
first Thule-Expedition 1912 [»Medd. om G.«, LI,
Kbhvn 1915]; »Den 2. Thule-Ekspedition til
Melville-Bugten og G.’s Nordkyst« [1916—18] og
»Geogr. Tidsskr.«, 24. Bd, Hæfte VI [1918]).
Kommandør R. Hammer.
Grønland, Peter, dansk-tysk
Musikforfatter, f. i Wilster 15. Oktbr 1761, d. i Kbhvn 30.
Decbr 1825. Han studerede ved Univ. i Kiel,
kom 1787 til Kbhvn, hvor han gik Embedsvejen
(tyske Kancelli, Medlem af Administrationen
for Skatkamret og det synkende Fond samt for
den kgl. Porcelænsfabrik). Ved Siden deraf drev
han ivrig Musikstudier, skrev Afh. og
Anmeldelser i C. F. Cramer’s »Magazin für Musik«
o. fl. a. periodiske Musikskrifter og
komponerede enkelte Sangkompositioner og Kantater,
opførte i Selskabet »Harmonien«. Til Schulz og
Kunzen stod han i nært personligt Forhold og
øvede ved sin musiklitterære Pen ikke ringe
Indflydelse paa de Yngre (Weyse). Studiet af
Folkeviser havde i G. en varm Ven (Melodier
til gl. sv. Folkeviser, 1818).
A. H.
Grønland, Theude, Blomstermaler, f. i
Altona 31. Aug. 1817, d. i Berlin 16. Apr. 1876,
studerede et Par Aar ved Kunstakademiet i
Kbhvn og udstillede der i sin unge Alder nogle
Portrætter. 1842 forlod han Danmark og levede
fra nu af en Aarrække i Paris, hvor han
udelukkende virkede som Blomstermaler, og
hvorfra han jævnlig hjemsendte Billeder, der
udmærker sig ved rig og smagfuld Anordning,
smuk dekorativ Virkning og virtuosmæssigt
Foredrag. 1869 flyttede han til Berlin.
S. M.
Grønlandit, se Columbit.
Grønlandsdue, se Alkefugle, S. 517.
Grønlands historiske Mindesmærker er
en fuldstændig Samling af alt, hvad der særlig
i den oldislandske Litt. findes ang. Grønlands
Opdagelse, Bebyggelse og Historie til c. 1500,
foruden forsk. andre vigtige Aktstykker. De isl.
Tekster er ledsagede af en dansk Overs., lærde
Indledninger og oplysende Anmærkninger; det
hele er udg. paa en omhyggelig kritisk Maade;
Hovedudgiveren var Prof. F. Magnusson. G. h.
M. udgør 3 Bd, udgivne af det kgl. nord. Oldskr.
Selskab (1838—45).
F. J.
Grønlandshund. Egen Form blandt de
nordiske Spidshunde. Se Hunde.
Grønlandske Handel. Handelen paa
Grønland har altid været monopoliseret. Opr. var
den i Statens Haand, men den overdroges 1734
til en Privatmand og 1747 til »det almindelige
Kompagni«; ved dettes Opløsning 1774
overtoges den atter af Staten. Den g. H., hvorunder
henhører de grønlandske Koloniers
Administration, sorterer under Indenrigsministeriet og
bestyres af en Direktør. Dens Overskud, der paa
Finansloven opføres under Renter af
Statsaktiverne, har været overordentlig vekslende. I en
Aarrække gav g. H. Underskud, men
efterhaanden og navnlig under Verdenskrigen, da de
grønlandske Produkter steg overordentlig i
Værdi, forandredes Underskudet til et
Overskud. Dette androg (Brutto) i 1916—17 2277243
Kr, hvoraf Kryolitafgiften udgjorde 776200 Kr.
Varehandelen 1230505 Kr. Af Indtægterne
afholdes Udgifterne ved den grønlandske
Administration, Koloniernes Forsyning og en Række
Udgifter af kulturel Karakter, som 1916—17 ialt
androg 2271148 Kr. Nettooverskudet blev altsaa
kun 6095 Kr mod 718917 Kr 1915—16.
C. Th.
Grønlandshval, se Rethvaler.
grønlandske Oldsager, Genstande fra
Grønlands ældre Tid, falder i 2 adskilte
Grupper. Som Minder om Nordbokolonisationen (c.
985—1400) opbevares i Nationalmuseet en Del
Genstande fra Bosteder og Grave, mest fra den
saakaldte Østerbygd (Julianehaabs Distrikt),
færre fra den nordligere Vesterbygd
(Godthaabs Distrikt). Der er Genstande til Husbrug
som Kar og Beholdere af Vægsten, ofte med
Runer ell. Mærker. Fra Kirken i Garðar
(Igaliko) er Bøjlen af Kirkeklokken, og i en Varde
3 Mil N. f. Upernivik er fundet en lille i Kopi
bevaret Runesten: Erling Sighvatssøn og Bjarne
Tordssøn og Enrvide Oddsøn opførte Lørdagen
før Gangdag disse Varders (ɔ: 25/4). Fra Grave
ved Herjolfsnæs (Ikigait) er Trækors, nogle
faa med Runer, samt bl. a. en Kjortel.
Fra den ældre eskimoiske Tid er i de senere
Aar fra Grave og Bopladser fremdraget en Del
Genstande, der dels synes at tyde paa en i alt
Fald temporært større Udbredelse af
Befolkningen end nu til Dags, dels viser andre Former
og anden Benyttelse af Stofferne end i den
historisk kendte Tid. En nærmere Tidsfæstelse
er endnu vanskelig p. Gr. a. den overordentlig
langsomme Udviklingsgang, ligesom
Vurderingen af Fundenes Bet. endnu er usikker.
Imidlertid peger dog Fundene dels paa Forbindelser
med de nordamerikanske Fastlandseskimoer,
dels viser de i det mindste ret langt udgaaende
Sommerstrejftog. Der er fundet Husruiner i
Vest saa nordligt som ved Benton Bay, N. f.
Humboldsbræen, i Ø. til Malmukfjeldene og
Independence-Fjord. I V. fortolkes dette som
Minder om Indvandringen fra Fastlandet.
Medens intet hidtil tyder paa Vandringer nordom,
er de nordligste Fund paa Østkysten Minder om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
