Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guadalajara (Provins) - Guadalajara (By) - Guadalaviar - Guadalaxara - Guadalcanal - Guadalcanar - Guadalcázar - Guadalete - Guadalhorce - Guadalquivir - Guadalupe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Banen fra Madrid over G. til Zaragoza. Prov.
deles i 9 Distrikter. Prov.’s Hovedstad G.
ligger 55 km NØ. f. Madrid ved venstre Bred
af Henares paa en Højde, ved hvis Fod der
vokser Oliven og Vin. (1900) 11100 Indb., der
driver en Del Industri samt Korn- og Frugtavl.
Byen har 10 Kirker, fl. Munke- og Nonneklostre
og nogle monumentale Bygninger, hvoriblandt
Hertugerne af Infantado’s gotisk-arab. Palads
fra 15. Aarh., der nu helt er i Forfald, samt
Ingeniørakademiets Bygning. I det tidligere
Franciskanerklosters Kapel findes et prægtigt
Gravmæle for Mendoza’erne. Over Henares
fører en ny Stenbro. G., der i Oldtiden hed
Arriaca ell. Caraca, blev 714 erobret af
Araberne, som gav den dens nuv. Navn. 1081 kom G.
under Kastilien.
H. P. S.
Guadalajara [gwaðala’kara], By i
Republikken Meksiko, er Hovedstaden i Staten Jalisco
og næst efter Meksiko og Puebla Landets største
By. (1912) 130900 Indb. Den ligger i Atemajacs
frugtbare Dal, 460 km NV. f. Meksiko, 1548 m
o. H., ikke langt fra Rio Grande de Santjago,
og er ved Jernbaner forbundet med Havnen
Manzanillo, Hovedstaden og El Paso i Texas.
G. er en malerisk, smukt bygget By med flere
træbeplantede Torve, en skyggefuld Alameda,
Sporveje og elektrisk Lys, og fl. smukke
offentlige Bygninger, men bestaar ellers p. Gr. a. de
hyppige Jordskælv mest af lave enetages Huse.
Den er Bispesæde og har en smuk Domkirke
i gotisk Stil, et Regeringspalads i dorisk, Univ.,
Ingeniørskole, Jesuiterkollegium o. fl. a.
Undervisningsanstalter samt et Hospital med
Sindssygeanstalt, San Miguel de Belen, og en
Samling Basarer, Portales de Comercio med rigt
udstyrede Boder. Den er omgivet af et
frugtbart Agerbrugsdistrikt og er en vigtig
Handelsby og Centrum for Meksikos Jern-, Staal- og
Glasindustri; velkendt er ogsaa de kunstfærdige
Pottemagerarbejder, som leveres af Indianerne
i Byen og Omegnen. Der findes i G. et
Handelskammer. G. blev grundet 1531 af Nuño de
Guzman og blev Bispesæde 1549. I Slaget ved G.,
Jan. 1811, led de Revolutionære under Hidalgo
et Nederlag.
G. Ht.
Guadalaviar [gwaðala’viar], en 250 km lang
Flod i det østlige Spanien, udspringer i Prov.
Teruel nær ved Tajos Kilde, strømmer først
mod S. og derpaa mod ØSØ., hvor den med fl.
Kanaler vander Valencias Huerta, løber forbi
Valencia og udmunder lidt S. f. Grao i
Middelhavet. Navnet G. er arab.; Sparnerne kalder
ogsaa Floden Rio Blanco; i Oldtiden hed den
Turia.
H. P. S.
Guadalaxara [gwaðala’kara], det samme
som Guadalajara.
Guadalcanal [gwaðalka’nal]. By i det
sydlige Spanien, Prov. Sevilla, ligger smukt i en
af Sierra Morenas Dale. (1900) 5800 Indb. G.
har Vin- og Olivenavl, men den tidligere
berømte Sølvminedrift er ophørt.
H. P. S.
Guadalcanar [gwaðalka’nar] (Gela, Gera),
den største af de britiske Salomon-Øer, 6000
km2, bjergfuld og vulkansk (Lammas 2440 m).
Guadalcázar [gwaðal’kasar], By i
Republikken Meksiko, Stat San Luis Potosi, NØ. f. San
Luis, 1650 m o. H., med c. 5000 Indb. og
Kvægsølvgruber. G. grundlagdes 1614.
G. Ht.
Guadalete [gwaða’lætæ], en 110 km lang
Kystflod i Sydspanien, Prov. Cadiz, udspringer
paa Cerro de San Cristobal, løber hovedsagelig
mod VSV. og falder gennem to Arme ud i
Cadiz-Bugten. Dens nedre Løb er for en Del
sejlbart. Efter Slaget (711) ved Jerez de la
Frontera, der ligger nær ved venstre Bred,
druknede Vestgoternes Konge Roderik i G., da
han flygtede.
H. P. S.
Guadalhorce [gwaðal’årþæ], en 160 km lang
Flod i Sydspanien, Prov. Malaga, udspringer
paa Grænsen af Prov. Granada, løber mod V.
gennem de frugtbare Vegaer Archidona og
Antequera, gennembryder Granadas Randbjerge og
falder ud i Middelhavet 3 km V. f. Malaga.
H. P. S.
Guadalquivir [gwaðalki’vir], af arab.
vad-al-kebir ɔ: den store Flod, Oldtidens Baetis,
Flod i Sydspanien, hvor den gennemstrømmer
det andalusiske Lavland. Det er den korteste,
men p. Gr. a. sine stærkt udviklede Kildefloder
den vandrigeste af den pyrenæiske Halvøs 5
Hovedfloder, der søger mod V. ud til
Atlanterhavet. Dens Længde er 500 km, ell., hvis
Guadiana-menor regnes som Kildeflod, 550 km;
dens Flodomraade er 56000 km2. Den
udspringer i en Højde af 480 m i det Bjergland mellem
Andalusien og Murcia, der forener Sierra
Morena og Granadas Højland, baner sig mod N.
Vej ind i Prov. Jaen og vender sig derpaa mod
SV. og V., hvor den optager sine to andre
Kildefloder, Guadiana-menor, der
kommer fra S., og efter et c. 150 km langt Løb
udmunder i G.’s venstre Bred, og
Guadalimar, der kommer fra NØ., fra Sierra
d’Alcaraz, selv forstærkes ved Guadarmena og efter
et c. 150 km langt Løb udmunder i G.’s højre
Bred. Begge disse Kildefloder er længere og
vandrigere end selve G. Floden gennembryder
nu i et meget bugtet Løb og i en dyb Klippedal
Udløberne af Sierra Morena, løber derpaa mod
SV. forbi Cordoba indtil Cantillana, hvorpaa den
drejer mere mod S. forbi Sevilla. Den har paa
denne Strækning optaget en Mængde Bifloder,
hvoraf nævnes i højre Bred Jandula, Guadiato,
Huelva og Guadiamar og i venstre Bred
Guadajoz, Genil, Corbones og Guadaira. I dens
Nedreløb noget S. f. Sevilla spalter Floden sig i to
Arme, hvorved den danner de to paa
Græsgange rige Øer Isla-mayor og Isla-menor. Efter
at Armene atter har forenet sig, har Floden en
ret anselig Bredde indtil dens Udmunding i
Cadiz-Bugten ved San Lucar de Barrameda,
hvor den er over 4 km bred. Dens Sejlbarhed
for mindre Skibe begynder først ved Cordoba,
da Løbet oven for denne By er alt for rivende;
fra Sevilla kan den besejles af større Skibe. I
Nedreløbet er den ofte udsat for
Oversvømmelser.
(H. W.). H. P. S.
Guadalupe [gwaða’lupæ], By i det vestlige
Spanien, Prov. Caceres, ligger ved Foden af
Sierra de G. og ved Floden Guadalupejo. (1900)
3300 Indb. G. er kendt for sit af Alfons XI
grundlagte Hieronymiter-Kloster med en
interessant Kirke.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
