Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guadalupe Hidalgo - Guadamacil - Guadarrama, Sierra de - Guadeloupe - Guadet, Joseph - Guadet, Marguerite Élie - Guadiana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guadalupe Hidalgo [gwaða’lupæ-i’ðalgå], et
Valfartssted, 7 km N. f. Meksiko, med en
pragtfuld, 1709 bygget Kirke med et undergørende
Mariabillede. C. 5000 Indb. Ved Freden i G.,
2. Febr 1848, afstod Meksiko sine nordlige
Landsdele til de forenede Stater.
G. Ht.
Guadamacil [gwaðama’þil], se
Gyldenlæder.
Guadarrama [gwaða’r.ama], Sierra de,
se Kastilianske Skillebjerge.
Guadeloupe [gwa’dlup], en af de smaa
Antiller, danner sammen med de nærliggende
Smaaøer La Désirade, Petite Terre, Marie
Galante, Les Saintes, St Barthélemy og en Del
af St Martin et fransk Guvernement, 1780
km2 med (1911) 212430 Indbyggere, hvoraf
1509 km2 med 185904 Indbyggere paa
Hovedøen. Indb. er overvejende Negre og Mulatter,
hvortil kommer c. 20000 ind. Kulier. G. er en
Dobbeltø, Basse Terre og Grand Terre, der
adskilles ved en flodlignende Havarm, Revière
Salée, 9,8 km lang og 60—200 m bred. Basse
Terre er høj og af vulkansk Natur; fra N. til
S. gennemskæres den af en Bjergkæde, der
navnlig i Øens sydlige Del naar anselige
Højder; her hæver den virksomme Vulkan
(Udbrud 1797 og 1879) Grande Soufrière sig til
1676 m, samt de udslukte Vulkaner Les Pitons
de la Bouillante, Les deux Mamelles o. fl.
Kystlandet og Bjergenes Skraaninger er frugtbare
og tæt befolkede, derimod er Grand Terre lav
og ufrugtbar. Klimaet er tropisk med betydelig
Nedbør, navnlig paa Nordøstsiden. Den største
Regnmængde falder Eftersommer og Efteraar,
men Vinteren er ikke regnløs. I Pointe-à-Pitre
har Febr 23,4°, Juni 27,3° i Middeltemp.;
ligesom de øvrige smaa Antiller lider den meget af
Orkaner og Jordskælv. Agerbrug er
Hovederhverv; Sukkerdyrkning er overvejende, skønt
Produktionen ved Negerslaveriets Ophævelse
1848 gik stærkt tilbage, men efter at man fra
1854 har indført Kulier fra Ostindien, er den
atter steget betydelig; og af det dyrkede Areal
er ikke mindre end Halvdelen beplantet med
Sukkerrør. 1/5 af Øen, navnlig Bjergene, er
endnu dækket af Skov. 1909 havde Indførslen
en Værdi af 16,8, Udførslen 24,1 Mill. frc.,
hvoraf 11,3 Mill. frc. og 23,4 Mill. frc. til og
fra Frankrig. Der indgik i Havnene 289 Skibe
med 309000 t. I Spidsen for Administrationen
staar en Guvernør med en raadgivende
Forsamling; Øen deles i 2 Arrond., Basse Terre og
Pointe-à-Pitre, og repræsenteres i Frankrig af
en Senator og 2 Deputerede. Budgettet
balancerede 1909 med 4656000 frc. Indtægt og
Udgift. Koloniens Gæld var (1910) 6228000 frc. Af
Telegraflinier fandtes (1908) 323 km med 350
km Traad. Hovedstaden er Basse Terre, men
den vigtigste Handelsby er Pointe-à-Pitre. G.
opdagedes 4. Novbr 1493 af Columbus og blev
1635 koloniseret af Franskmændene. Kolonien
blomstrede hurtig frem og afslog heldig de
eng. Angreb. 1691 og 1705; derimod blev den
efter et tappert Forsvar erobret 1759 og var i
Englændernes Besiddelse, indtil den blev
tilbagegivet 1763. Ogsaa under Napoleons-Krigene
var den fl. Gange besat af Englænderne, men
fra 1816 har den været i uantastet fr.
Besiddelse. 12. Apr. 1782 stod her et stort Søslag,
hvor Englænderne under Rodney besejrede
Franskmændene under de Grasse.
M. V.
Guadet [gya’dæ], Joseph, nedenn. M. E.
G.’s Brodersøn, fr. Blindelærer, hist. og geogr.
Forf., f. 1. Novbr 1795 i St Emilion, d. 10. Juli
1881 ved samme By. Først 1840 begyndte han
at virke i Blindesagens Tjeneste, da han ved
sin Ven Dufau’s Overtagelse af Ledelsen af
Statsinstituttet for Blinde i Paris blev ansat som
Lærer ved denne Anstalt. 1855 blev han
Forstander smst., og i denne Stilling forblev han
til 1871, da han opgav sin Lærervirksomhed.
1855—62 udgav han det ansete Maanedsskrift
L’instituteur des aveugles, til hvilket han selv
leverede mange fortrinlige Artikler. Af hans
øvrige filantropiske Skr kan nævnes De la
condition des aveugles en France, De la première
éducation des enfants aveugles o. fl. Til hans
hist. og geogr. Arbejder hører Les Girondins,
leur vie privée et publ. etc. (2 Bd, 1861, ny
Udg. 1890), Henri IV, sa vie, son œuvre, ses
écrits (1876), Udgivelsen af Henrik IV’s Breve
(paabegyndt af hans Svoger, B. de Xivrey),
samt det af ham og Dufau i Forening udgivne
Ungdomsarbejde Dictionnaire de la géographie
ancienne et moderne (1820).
F. B.
Guadet [gya’dæ], Marguerite Élie, fr.
Revolutionsmand, f. 20. Juli 1758 i St Émillon,
henrettet i Bordeaux 17. Juni 1794. Han var
Advokat i Bordeaux og repræsenterede sin
Hjemstavn i den lovgivende Forsamling og
Nationalkonventet, hvor han ved sin hvasse
Veltalenhed fik en ledende Plads bl.
Girondinerne (s. d.) og et Hovedansvar for
Undergravningen af Kongedømmet, Striden mellem
Folkerepræsentationen og Pariserkommunen og
navnlig for Tilbagevisningen af Danton’s
Forsøg paa Forsoning med Girondinerne. Efter
Katastrofen 31. Maj og 2. Juni (Gironden’s
Fald) blev han erklæret fredløs og deltog i det
mislykkede Oprør i Dept Calvados. Da han
maatte flygte derfra, holdt han sig skjult i sin
Faders Hus i St Émilion og i Omegnen, blev
eftersøgt, endog med Hunde, endelig grebet
og slæbt til Bordeaux, hvor han maatte bestige
Skafottet.
P. L. M.
Guadiana [gwa’ðiana] (af arab. Vadi-ana),
Oldtidens Anas, en af den pyrenæiske Halvøs
5 Hovedfloder, der søger mod V. til
Atlanterhavet, er 820 km lang og har et Opland paa
over 83000 km2. Det er vanskeligt at angive
dens Kilder, da den næsten helt stagnerer i den
flade Slette La Mancha paa den sydkastilianske
Højslette. Tidligere angav man gerne G. alto
(Øvre G.), der næres af nogle Saltsumpe paa
den øde Højslette Campo de Montiel c. 30 km
NV. f. Alcaraz; men G. alto taber sig snart i
Sumpsletten ved Tomelloso. I nyere Tid
betragter man derfor som G.’s Kildeflod snarere
den længere, men vandfattige Zancara, der
udspringer paa Højsletten i Prov. Cuenca og
optager Giguela. 40 km efter dette Sammenløb
modtager Zancara Tilløbet fra 14 vandrige
Kilder, der betegnes som G.’s Øjne (Ojos del G.),
medens deres Afløb kaldes G. bajo (nedre G.).
Først her fra G. bajos Optagelse kaldes Floden
G. og løber nu i vestlig Hovedretning gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
