Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indførelse af kin. og især ind. Kulier lykkedes
det at bringe Kolonien paa Fode igen.
Negeroprør, rettede mod Kulierne og de Hvide, har
været ret hyppige, saaledes 1847, 1862, 1889 og 1905.
2) Hollandsk G. (Surinam) skilles fra
Britisk G. mod V. ved Floden Corentyne, fra
Fransk G. ved Floden Marowijne (Maroni), og
den bras. Grænse mod S. dannes af
Amazon-Flodens Vandskel. Arealet er 129100 km2 med
(1915) 110578 Indb.; deraf 915 Europæere, 9671
Javanesere, 940 Kinesere, 30856 Kulier fra
britisk Indien, 1445 andre ind. Kulier, 53027
Indfødte, 8888 Busknegre. 11559 af Indb. var
Muhammedanere, 17633 Hinduer. De saakaldte
Busknegre ell. »Marrons«, der nu mest er
beskæftigede med Flodsejlads og Handel med
Indianerne i det Indre, nedstammer fra bortløbne
Slaver, der rømmede fra Plantagerne i 18.
Aarh. og i lang Tid hævdede en fuldkommen
Uafhængighed; før Missionærerne havde
arbejdet iblandt dem, var de Hedninger, men havde
dog bevaret underlige Reminiscenser fra deres
tidligere Berøring med Kristendommen. Den
hvide Befolkning er mest af holl., portug. og
jød. Herkomst. Plantagedriften var tidligere
meget blomstrende; men Negerslaveriets
Ophævelse (1863) betød en økonomisk Katastrofe,
hvorunder Kolonien endnu lider.
Kolonisationsforsøg med holl. og schwabiske Bønder er
mislykkede p. Gr. a. det usunde Klima. Mange
Plantager ligger øde af Mangel paa
Arbejdskraft, skønt man har indført ind. Kulier.
Agerbruget drives især i det flade, sumpede
Kystland, som er vel forsynet med Kanaler; der
avledes (1915) 14747100 kg Sukker, 1464200 kg
Kakao, 609700 kg Kaffe, 5280200 kg Ris og
betydelige Mængder af Majs og Bananer. Af Rom
produceredes 1693500 l. Af Urskovens Produkter
har især Balata-Kautschuken Bet. Guld vaskes
i nogle af Floderne (1915 udførtes 1157 kg Guld),
I Koloniens Havne indløb (1915) 246 Skibe med
i alt 209418 t, og 244 Skibe med 209911 t løb
ud. Importen havde (1915) en Værdi af 5911000
Gylden, Eksporten var 8054000 Gylden (især
Sukker, Kakao, Rom, Guld og Fosfat).
Industrien og Kvægavlen er ganske uudviklede. Den
indre Samfærdsel foregaar især ved Hjælp af
smaa Dampere og Flodbaade. Fra Hovedstaden
Paramaribo, der ligger ved Mundingen af den
sejlbare Flod Surinam og har (1915) 37085 Indb.,
gaar en 188 km lang Jernbane ind i Landet.
Kolonien staar i telegrafisk Forbindelse over
Cayenne med Martinique. Administrationen og
den eksekutive Myndighed indehaves af en
Guvernør, som assisteres af et Raad, udnævnt af
Kronen. Koloniens lovgivende Forsamling
vælges paa 6 Aar. Kolonien er delt i 13 Distrikter.
Den holl. Stat maa hvert Aar betale et Tilskud
til Koloniens Administration. Udgifterne var
(1917) 4818000 Gylden, de lokale Indtægter
3198000, Tilskud fra Moderlandet 1620000 Gylden.
Historie. Medens det nuv. Britisk G.
tidligere har været holl. (se ovf.), stod Surinam
under eng. Overhøjhed indtil 1667, da Holland
modtog denne Koloni imod at afstaa
Ny-Amsterdam (det nuv. New York) til England. Stor
Bet. for Surinams økonomiske Opsving fik
Indvandringen (1644) af fordrevne portug. Jøder
med deres Negerslaver fra Brasilien; endnu er
Jøderne det ledende Element i Kolonien. Trods
mange Kampe mod fjendtlige Indianerstammer
og Busknegre trivedes Kolonien godt; men den
økonomiske Udvikling afbrødes ved
Negerslaveriets Ophævelse 1863. I de senere Aar er der
dog fra holl. Side vist megen Interesse for
Kolonien, bl. a. ved fl. videnskabelige
Ekspeditioner og Oprettelse af en bot. Have og
agrikulturel Forsøgsstation ved Paramaribo.
3) Fransk G. (Guyane, Cayenne)
ligger mellem Floderne Maroni og Oyapock.
Grænsen mod Hollandsk G. (i V.) fastsattes ved
Voldgift af den russ. Kejser (1891); Grænsen
mod Brasilien (i Ø. og S.) fastsattes ved
Voldgift af den schweiziske Regering (1900).
Arealet er 88200 km2 med (1911) 49009 Indb.
Kystegnene ligger delvis højere end i de 2 andre
Kolonier, og uden for Kysten ligger fl.
Klippeøer. Af Befolkningen er en stor Del Malayer
og Kinesere; der skal findes c. 1500 Indianere
og 500 Busknegre. Cayenne, som er
Hovedstaden, har (1911) 13527 Indb. Siden 1855 har G.
været Forvisningssted for Forbrydere og
Straffefanger; (1915) var der c. 9500 Straffefanger
anbragt i Landet. Agerbruget staar ikke højt; kun
3560 ha er opdyrket. Kakao udføres. Større Bet.
har Minedriften, som producerer Guld, Sølv,
Jern og Fosfater. Urskovene leverer værdifulde
Træsorter og Balata. Der er 3 Havne, Cayenne,
Saint-Laurent-du-Maroni og Oyapock. Cayenne
anløbes regelmæssigt af Dampere tilhørende
Compagnie Générale Transatlantique.
Samfærdslen i det menneskefattige Land lider under
Manglen paa Veje og Jernbaner. (1915) var
Indførslens Værdi 10171597 frc. Udførslens 11371905
frc. Administrationen er i Hænderne paa en
Guvernør og et Raad bestaaende af 5
Embedsmænd. De bosiddende fr. Borgere i G. vælger
ei: General-Raad paa 16 Medlemmer, og i det
fr. Deputeretkammer er G. repræsenteret ved
1 Medlem. Koloniens Budget for 1915
balancerede med 3782133 frc. Siden 1870 har den fr.
Stat maattet give langt over 300 Mill. frc. i
Tilskud til G.’s Forvaltning; dog er en væsentlig
Del heraf gaaet til Straffekolonien.
Historie. 1626 anlagdes den første fr.
Koloni ved Floden Sinnamarie, 1635 Cayenne.
Disse og flg. Forsøg var dog lidet heldige, og
først efter at Fransk-G. 1674 var kommet
under Kronens direkte Ledelse, begyndte Kolonien
at udvikle sig. I 18. Aarh. blev der fl. Gange
sendt fr. Nybyggere til G., men disse
Ekspeditioner fulgtes af Uheld. Saaledes sendtes
1763 c. 12000 frivillige Kolonister fra Elsass
og Lothringen til G., og i Løbet af et
Par Aar døde de næsten alle af Nød og
Sygdom. Under Revolutionen sendtes en
Mængde politiske Fanger til G., hvor de
fleste af dem hurtigt omkom. 1809 blev
Fransk G. erobret af Portugisere og
Englændere og først 1817 tilbagegivet til Frankrig. I
første Halvdel af 19. Aarh. tog Plantagedriften
et Opsving; men Negerslaveriets Ophævelse 1848
medførte en ødelæggende Mangel paa
Arbejdskraft, som ikke lod sig afhjælpe ved Indførsel
af Malayer og Kinesere. Opdagelsen af Guld
(1855) skabte fornyet Interesse for Landet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
