Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 334 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guayana - Guayanas - Guayaquil (By) - Guayaquil (Bugt) - Guayas - Guaycuru - Guaymas - Guaytecas-Øerne - Guaza Sidhee - guazzo - Gubbio - Guben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev til stor Skade ved at drage Arbejderne bort
fra Plantagerne. (Litt.: Raleigh, Voyages
for the Discovery of Guiona 1596—97 [Hakluyt,
ser. I, 3]; R. H. Schomburgk, Descriptton
of British Guiana [Lond. 1840); Storm vans
Gravesande, The Rise of British Guiana
[Hakluyt, ser. II, 26, Bd 1—2]; P. M.
Netscher, »Geschiedenis van de Kolonien
Essequebo, Demerary en Berbice« [’S Gravenhage
1888]; E. F. im Thurn, Among the Indians
of Guiana [London 1883]; Henry Kirke,
Twenty-five years in British Guiana [London
1898]; C. H. de Goeje, »Bijdrage tot de
Ethnographie der Sorinaamsche Indianen«
[»Internationales Archiv für Ethnographie«, Suppl. til
Bd XVII]; Palgrave, Dutch Guiana
[London 1876]; Kappler, »Surinam« [Stuttgart
1887]; K. Martin, »Bericht über eine Reise
nach Niederländisch—West-Indien« [Leiden
1888]; G. Verschuur, Voyage aux trois
Guyanes [Paris 1891]; J. Brousseau, Les
richesses de la Guyana française [Paris 1900]; E.
Bassières, Notice sur la G. [Paris 1900];
Henry Richard, Notice historique sur la
G. [Paris 1906]).
G. Ht.

Guayanas [gwa’janas], en Indianerstamme i
Paraguay ved Bredden af Paraná-Floden,
mellem 25 og 26° s. Br. G. hører til Tupi-Folkene.

Guayaquil [gwaja’kil] (Santiago de G.),
Havnestad i Ecuador, 265 km SV. f. Quito,
liggende hvor Floderne Guayas, Daule og Chimbo
forenes til en fælles bred Munding, der danner
Bugten G. Afstand fra Havet c. 160 km. G.
er Ecuadors største By (c. 100000 Indb.). Set
fra Havnen frembyder G. et malerisk og
ejendommeligt Skue, med sine lange Kajer, sine
Kolonnader ud mod disse og sine mange
Palmekroner over de balkonbærende Huse, der, af
Hensyn til de hyppige Jordrystelser, oftest er
opførte af Træ. Den nyere, af de mere
Velhavende beboede Del af Byen, Ciudad Nueva,
gør med sine lange, indbyrdes parallelle Gader
et ganske imponerende Indtryk. Derimod
bestaar de ældre Bykvarterer, Ciudad Vieja,
af faldefærdige Hytter og smudsige, ubrolagte
Gader, hvor Gribbene ugenert hopper omkring.
Efter en stor Ildebrand 1896 er dog en Del af
den gl. By ombygget. G. har betydelig Handel,
idet selv store Skibe kan lægge til ved Kajerne;
de største Skibe maa dog kaste Anker ved
Puna, 60 km fra G. Halvdelen af Ecuadors
Toldindtægter oppebæres i G., og næsten al
Ecuadors Eksport gaar herigennem. Af
Udførselsartiklerne udgør Kakao alene en Trediedel.
Andre vigtige Eksportvarer er Kaffe, Bomuld,
Huder, Kautsjuk, »Panama«-Hatte og ædle
Metaller. En Jernbane forbinder G. med Quito.
Omgivet af Sumpe og liggende nær Ækvator er
G. en af Sydamerikas usundeste Pladser.
Under Regntiden (Jan.—Juni) og især i Marts
raser Feberen voldsomt. Byen har Sporveje,
Telefon og elektrisk Lys. G. er Sæde for en Biskop
og en Guvernør for Prov. Gujas og har et
Univ., 10 Kirker, et biskoppeligt Seminarium,
Teater og to Hospitaler. G. grundedes 1535, men
er fl. Gange nedbrændt.
G. Ht.

Guayaquil [gwaja’kil], Bugt paa Kysten af
Ecuador og Indløb til Byen G.

Guayas [’gwajas], 1) Flod i Ecuador.

2) Kystprovins i Ecuador paa Cordillerernes
vestlige Udløbere, omkr. Guayaquil-Bugten.
29795 km² med c. 150000 Indb. Fabrikerer
»Panama-Hatte«, der forhandles i Guayaquil.
Producerer meget Kakao samt Bomuld, Ris, Kaffe,
Tobak og Sukkerrør.
G. Ht.

Guaycuru [wa_i’kuru], den største- af de
indianske Sprogætter i »Gran Chaco« mellem
Paraguay-Floden og Andes-Bjergene. Ingen af
de herhen hørende Stammer dyrker Jorden,
men lever som Fiskere, og, efter Indførelsen af
europ. Husdyr, som halvt nomadiske
Kvægavlere. Fl. Stammer, f. Eks. de tidligere
mægtige Abiponere, er bukkede under for
Civilisationen, medens andre, som Toba, til den seneste
Tid med Held har modsat sig de Hvides
Fremtrængen. (Litt.: »Internationales Archiv für
Ethnographie«, XVII [Leiden 1905]; »Globus«,
LXXXI [Braunschweig 1902]).
K. B.-S.

Guaymas [’gwa_imas (-’mas ?)], San Jose
de G., Kystby i den nordlige Del af
Republikken Meksiko, Stat Sonora, ligger ved en Vig
af den kaliforniske Havbugt, omgivet af nøgne
Højder i en ufrugtbar Egn og bestaar
hovedsagelig af smaa enetages Huse byggede af
soltørrede Teglsten og har c. 15000 Indb. Sin Bet.
skylder den sin fortrinlige Havn, en af de
bedste paa Meksikos Vestkyst. Ved en Jernbane er
Byen sat i Forbindelse med Sonoras Hovedstad
Ures og derover med de forenede Staters
sydlige Pacifikbane.
G. Ht.

Guaytecas-Øerne [gwa_i’tækas-], ogsaa kaldet
Chonos-Archipelet, en til Chiles Prov. Chiloë
hørende Øgruppe, S. f. Chiloë, bestaaende af
over 1000 Klippeøer og Holme. Tilsammen 12200
km². De bjergrige Øer, hvis Toppe til Dels er
sneklædte, bærer meget Skov, og de omliggende
Farvande er rige paa Fisk og Sæler. Klimaet er
barskt som paa Ildlandet. Befolkningen bestaar
af kun c. 800 Indianere. Hovedøen er
Magdalena (2225 km²).
G. Ht.

Guaza Sidhee, se Indisk Hamp.

guazzo [’g_uat.so] (ital.), Vandfarve; derfor
male a. g., male med Vandfarver, male i
Gouache (se Gouachemaleri).

Gubbio, By i Mellemitalien, Prov. Perugia,
ligger 39 km NØ. f. Perugia paa Skrænten af
Monte Calvo og har (1911) 29000 Indb. Bl. de
monumentale Bygninger fremhæves Domkirken,
Raadhuset, hvor de 7 eugubinske (s. d.)
Bronzetavler med umbriske og lat. Indskrifter
opbevares, fl. gl. Adelspaladser, Ruiner af et
Oldtidsteater o. a. Den driver en Del Fabrikation
af Majolikasager, Uld- og Silkevæverier. G. er
Oldtidens Iguvium ell. Eugubium.
C. A.

Guben, By i preuss. Prov. Brandenburg, i
Regeringsdistriktet Frankfurt, ved den herfra
sejlbare Lausitzer Neisse, er et Knudepunkt paa
Jernbanen Berlin—Sommerfeld. (1910) 38593
Indb. G. har 3 evangeliske og en rom.-kat.
Kirke, en Synagoge, et Gymnasium, en
Realskole, et Museum og et Teater; den er Sæde
for en Landsret og en Filial af Rigsbanken og
har Tekstil-, Lervare- og Papirindustri. G., der
er af vendisk Opfindelse, blev Købstad 1235. G.,
der tidligere havde hørt under Sachsen, kom
1815 under Preussen.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>