Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 356 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guéridon - Guérigny - Guérin, Alphonse François Marie - Guerin, Charles - Guérin, Christophe - Guérin, Gilles - Guérin, Jean - Guérin, Jean Baptiste Paulin - Guérin, Jules René

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Guéridon [geri’då] (fr.), lille Bord til at
bære Lampe ell. Lys; stor fritstaaende
Lysestage; Etagere til Nips;
Stumtjener. I
førstnævnte Bet. var G.
meget yndede paa Ludvig
XIV’s Tid og i det hele
i Beg. af 18. Aarh.
C. A. J.

Guéridon.

Guérigny [geri’n_ji], By
i det mellemste
Frankrig, Dept Nièvre, Arrond.
Nevers (Nivernais), ved
Lyon-Banen, har c. 3000
Indb. og er kendt for
sine Jernværker »La
Chaussade«, der ejes af
Staten og forsyner
Marinen.
G. Ht.

Guérin [ge’ræ],
Alphonse François
Marie, fr. Kirurg, f.
9. Aug. 1817 i Ploërmel
(Morbihan), d. i Paris
21. Febr 1895. G.
studerede i Paris, blev
interne 1840, anat.
Assistent 1843, tog
Doktorgraden 1847 med en
Afhandling De la fièvre
purulente. Han var
derefter Prosektor
1849—53 og Hospitalskirurg 1850 og blev
Overkirurg ved Saint-Louis 1863 og ved
Hôtel-Dieu 1872. Han skrev Mémoire sur les
rétricissements de l’urèthre (1857), og den senere
ofte udgivne Traité de chirurgie opératoire
(1855), Maladies des organes génito-externes de
la femme (1864). G.’s Berømmelse skyldes bl. a.
hans Teori om Septikæmiens Genese ved
levende Smaaorganismer i Luften, en Doktrin, som
han opr. var kommet ind paa i sin These, i
hvilken han hævdede, at en miasmatisk
Forgiftning var Aarsagen til en purulent Infektion.
1870, da Hospitalerne var overfyldte med
Saarede, slog den uhyre Dødelighed bl. de
Opererede ham, og G. mente da, at Miasmerne
kunde være lgn. Smaalegemer, som de,
Pasteur havde paavist i Luften, og for at undgaa
dem, indførte han, med Held, en Forbinding
med Vat. Han fremlagde 1878 denne
Opfindelse, et af de første Stadier af den moderne
Vatforbinding, i Akademiet, af hvilket han var
blevet Medlem 1868, og hvis Præsident han
var fra 1881. Metoden skildrede han i Du
pansement ouaté et de son application á la
thérapeutique chirurgicale (1885).
J. S. J.

Guerin [ge’ræ], Charles, fr. Digter, f.
1873, har udg. en kritisk Studie Georges
Rodenbach (1894) samt en Række Digtsamlinger,
hvoraf kan nævnes: Fleurs de neige (1893),
Joies grises (1894), Le sang des crépuscules
(1895), Le cœur solitaire (1898), L’Éros funèbre
(1900), og L’homme intérieur (1905).
S. Ms.

Guérin [ge’ræ], Christophe, fr.
Kobberstikker (1758—1831), Elev af Friedr. Müller,
blev Prof. i Tegning og Konservator ved
Strassburgs Mus. Han har udført en talrig Række
Stik med Gravstik og i Punktermanér:
Gagliostro (1781), Lafayette og Custine (1793), af
Hovedblade: »Englen med Tobias« efter Rafael,
»Amor afvæbnet af Venus« og »Magdalena«
efter Correggio, »Musernes Dans« efter G.
Romano samt de patriotiske Blade: »Erindring fra
1791«, Liberté-Égalité og andet,
Kobberstiksamlingen i Kjøbenhavn har af G. et Par Blade.
S. M.

Guérin [ge’ræ], Gilles, fr. Billedhugger, f.
1606 i Paris, d. 1678 smst. Han udførte mange
dekorative Arbejder for Louvre og Versailles,
for Privatbygninger (Chateau de Maisons) og
Kirker og vandt især Ry ved sine
Reliefportrætter (René Descartes i St Etienne du Mont).
Han blev Medlem af Akademiet (paa »Vierge«
og »Atlas«) og virkede til sin Død som Prof.
ved Akademiet i Paris. To af hans mest ansete
Gravmonumenter, over Hertugen af Vieuville
(1652) og hans Hustru (1663), kom til Louvre.
A. Hk.

Guérin [ge’ræ], Jean, fr. Miniaturmaler, f.
1760 i Strassburg, d. 1836 i Épernay, Broder til
ovenn. Christophe G. — G. blev uddannet i
Paris og vandt der Marie Antoinette’s
Beskyttelse, blev landflygtig i Revolutionsaarene (stod
1792 ved Nationalgarden), vendte tilbage til
Hovedstaden under Konsulatet, var velset af
Bonaparte og blev senere udnævnt til
Konservator for Strassburg-Mus. Han har udført
mange dygtige Miniaturportrætter (blandt andet
Kléber [1798, Louvre], Napoleon, Bernadotte).
A. Hk.

Guérin [ge’ræ], Jean Baptiste Paulin,
fr. Historie- og Portrætmaler, f. 25. Marts 1783
i Toulon, d. 19. Jan. 1855 i Paris. G.’s Kunst,
allerede anset efter Billedet »Kain efter Abels
Død« (1812), faldt i Restaurationsperiodens
Smag; hans Gengivelse af det nøgne var vel
holdt i akademisk Stil, men mere indsmigrende
end den David’ske Retnings; Koloritten var
kraftig, og i Portrætfaget (Ch. Nodier,
Lamennais etc.) ydede den ofte meget dygtigt;
1822 blev han udnævnt til Prof. Til hans mest
kendte hist. Arbejder hører: »Madonna med
Christi Lig paa Skødet« (1817), »Anchises og
Venus« (1822), »Uddrivelsen af Paradiset«
(1827, Mus. i Toulon) og »Kristus paa Korset«
(1834).
A. Hk.

Guérin [ge’ræ], Jules René, belg. Kirurg,
f. 11. Marts 1801 i Boussu ved Jemappes, d.
25. Jan. 1886 i Hyères, studerede i Louvain
og fra 1821 i Paris, hvor han 1826 blev Doktor
med Afh. Sur l’observation en médecine etc.
G. overtog 1828 Gazette de Santé, der fra 1830
fik Navnet Gazette médicale de Paris, som han
ved at aabne Diskussion om de med.
Undervisningsforhold og om Dagens med. Spørgsmaal
fik bragt op til at blive det ledende Blad, der
fik stor Indflydelse paa den Form, som en
nedsat Ministerialkommission gav den med.
Undervisning. 1832—37 skrev han en Rk. Arbejder
over Kolera, der vel prisbelønnedes, men som
bragte ham i Polemik med Pasteur, hvis
Teorier G. ikke vilde anerkende. 1838—43 udgav
han 13 ortopædiske Memoirer, delvis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>