Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guérin, Jules René - Guérin, Maurice de - Guérin, Pierre Narcisse - Guérin, Victor - Guérinière, F. R. de la - Guérin-Mèneville, Félix Édouard - Guernica - Guernsey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udarbejdede paa det Institut La Muette, som han 1839
havde grundet i Passy. Disse Afh. behandlede
Rygradsskævhed, Klumpfod, rakitiske
Deformiteter o. m. a. G. indførte den subkutane
Metode i Kirurgien (Essais sur la méthode
souscutanée, 1841), ved hvilken man med et særligt
Instrument gennem en lille Aabning i Huden
kunde overskære Sener og Muskler; den
fremkaldte en meget livlig Diskussion og fandt fl.
Modstandere. Bl. G.’s Skr mærkes
Détermination rigoureusement scientifique des principes,
méthodes et procedés de l’orthopédie, der 1837
prisbelønnedes, men af hvilket kun enkelte Bd
blev udg., Essai de physiologie générale (1843),
Pansement des plaies par l’occlusion
pneumatique (1878), Étude sur l’intoxication purulente
(1879), Recherches sur les difformités
congénitales (1880—82).
J. S. J.
Guérin [ge’ræ], Maurice de, fr. Digter
(1810—39), var af adelig Herkomst, stadig
sygelig og døde meget ung, uden at nogen kendte
hans digteriske Forsøg. George Sand fik hans
efterladte Papirer — mest Skitser og en lyrisk
Dagbog — i Hænde og offentliggjorde en Del
deraf i Revue des deux mondes. G. var særlig
begejstret for den gl. gr. Poesi, en ægte Lyriker
af romantisk sværmerisk Idealitet, der i
Naturlivet søger Frigørelse for Menneskelivets
Trivialitet. I Reliquiae (1860) har en Ven samlet
alle hans digteriske Efterladenskaber, saavel
den geniale lille Prosadigtning Le Centaure,
som hans længselsdybe og følsomme Lyrik. 1912
udgaves hans Journal, lettres, poèmes et
fragments i 5 Bd. Ogsaa hans Søster, Eugénie
(1805—48) var digterisk begavet. 1910 udgaves
Œuvres choisies de Maurice et Eugénie de G.
S. Ms.
Guérin [ge’ræ], Pierre Narcisse, fr.
Historiemaler, f. 13. Marts 1774 i Paris, d. 16.
Juli 1833 i Rom. G., Elev af Regnault,
repræsenterede ganske den David’ske Klassicismes
Grundsætninger og drev disse ud i deres yderste
Spidse ved en udpræget antik Skulpturstil og en
stærkt patetisk teatralsk Komposition, der vel
en Tid skaffede ham stor Yndest, men ogsaa
bidrog til at fremkalde Tilbageslaget hos den
ny Skoles Mænd. G., der 1796 havde vundet en
Pris for »Catos Død«, vakte formelig Furore
med »M. Sextus, der ved sin Hjemkomst finder
sin Hustru død« (1799, Louvre); som ofte senere
havde han her givet sit Arbejde en væsentlig
Biinteresse ved Hentydninger til aktuelle
Stemninger: her Emigranternes Hjemkomst;
»Hippolyt anklaget af Fædra« (1802, Louvre), efter
Racine, skylder delvis sit Held til dets nøje
Tilslutning til Théâtre français’ Fremstilling af
samme Emne. 1802—05 opholdt han sig i
Italien, hvor han senere kom til at virke som
Direktør for det fr. Akademi i Rom, 1822—29.
Hans mange øvrige Værker (en Del i Louvre),
flittigt gjorte med omhyggelig Beregning af
Kompositionens Linier, mangler med deres
kolde tillærte Arrangement gennemgaaende
Følelse, Liv og Fantasi: »Offer til Æskulap«,
»Andromache og Pyrrhos« (1810), »Æneas beretter
Dido sine Tildragelser« (1813), »Klytaimnestra«
(1817) med dets pirrende Motiv (det
forestaaende Mord) og effektfulde kunstige Belysning,
samt »Aurora og Kefalos«; fra tidligere Tid
»Napoleon tilgiver Oprørerne i Kairo«. De
mange dygtige Elever, han uddannede:
Géricault, Delacroix, A. Scheffer etc., brød alle med
hans Kunstprincipper. 1829 blev han udnævnt til
Baron.
A. Hk.
Guérin [ge’ræ], Victor, fr. Oldgransker
og Orientalist, f. i Paris 15. Septbr 1821, d.
smst. 21. Septbr 1891. Efter at have
gennemgaaet Normalskolen i Paris blev han Lærer i
de klassiske Sprog i forsk. fr. Provinsbyer,
indtil han 1852 blev Medlem af den fr. arkæol.
Skole i Athen. Herfra foretog han fl.
Undersøgelsesrejser, bl. a. til Øerne Rhodos,
Patmos og Samos, som han beskrev (Description
de Patmos et de Samos [1856], Étude sur l’île
de Rhodos [1856; 2. Udg. 1880]). Han gik ogsaa
til Syrien og fik derpaa i en Aarrække fr.
Statsunderstøttede til en systematisk
Undersøgelse af det hellige Land, for hvilket
Arbejdes Skyld han mindst hvert andet Aar foretog
længere Rejser i Landet. 1860 sendtes han til
Tunis, hvor han opdagede fl. Hundrede
ukendte lat. og nogle puniske Indskrifter (Voyages
dans la Régence de Tunis [1862]). Hans
Hovedværk er Description géographique et
archéologique de la Palestine (7 Bd, 1869—83), efter
hvis Fuldendelse han blev Prof. ved det under
Mac Manon grundede kat. Univ. i Paris; 1878
var han Præsident for Société des Antiquaires
de France (i hvis Bulletin for 1893 E. Rey har
skrevet hans Nekrolog). Hans sidste Værker
var La Terre-Sainte, son histoire, ses
souvenirs (1881—83), Jérusalem, son histoire etc.
(1889).
V. S.
Guérinière [geri’njæ.r], F. R. de la, se
Ridekunst.
Guérin-Mèneville [ge’ræ-mæ.n’vil], Félix
Édouard, fr. Naturforsker, f. 12. Oktbr 1799
i Toulon, d. 26. Jan. 1874. Han er navnlig
bekendt for sine Undersøgelser over Silkeormene,
specielt for sit Arbejde: Guide de l’éleveur de
vers á soie (1856). Bl. hans øvrige Publikationer
maa fremhæves Iconographie du règne animal
de Cuvier (7 Bd 1830—44), Genera des
insectes (1831—35) og Species et iconographie
générique des animaux articulés (1843). 1831—58
var han Redaktør af Tidsskriftet Magazin de
Zoologie, d’Anatomie comparée et de
Paléontologie.
(J. C.). R. H. S.
Guernica [gær’nika], lille By i det nordlige
Spanien, Prov. Visaya, ligger 21 km ØNØ. f.
Bilbao. (1900) 3250 Indb. G. er en meget gl By,
hvor de baskiske Folkeforsamlinger i sin Tid
holdtes under en Eg.
H. P. S.
Guernsey [’gə.nzi], en af de fire
normanniske Øer i Kanalen, ligger 68 km SV. f.
Cherbourg og 48 km N. f. Hovedøen Yersey. 64,8
km2 med (1911) 41823 Indb. Den har Form som
en Trekant, med stejle, af dybe Kløfter
indskaarne Kyster, undtagen Nordkysten, der er
flad. Øen er frugtbar, og omtr. 3/5 af Arealet
er Ager- og Haveland; Agerbrug, foruden
Fiskeri, er Befolkningens Hovederhverv, og
Udførslen bestaar især af Kartofler, Grønsager og
Frugt; paa Nordsiden findes et betydeligt
Granitbrud. Den eneste By er St Pierre eller
St Peter Port. G., Oldtidens Sarmia, ejes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
