Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guinea - Guinea (Guldmønt) - Guinea-Feber - Guinea-Græs - Guinea-Grønt - Guinea-Kopper - Guinea-Ormen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der tvinger Skibene til at ankre langt fra
Kysten og gør Landsætningen næsten livsfarlig
undtagen i de erfarne Kystboeres Baade. Fra
Kysten hæver Landet sig mod det Indre i
velvandede, frugtbare, skovrige Terrasser, mod
N. til Kong-Bjergene, der dog snarere
maa betragtes som Randen af Sudans Højslette
end som en egl. Bjergkæde, og mod S., hvor
Terrasserne kaldes Serra’er, til det indre
Sydafrikas Højsletter. Denne terrasse formige
Sænkning fra det indre Højland mod Kysten
bevirker, at Floderne i Reglen kun er sejlbare en
kort Strækning fra Mundingen til den nederste
Terrasse, hvor Vandfald og Strømsnævringer
forhindrer videre Besejling. Af Øvreguineas
Floder, hovedsagelig smaa Kystfloder, er de
vigtigste Akba, Assini, Prah, Volta o.
a., og af disse er kun Volta sejlbar for
Smaaskibe, de øvrige udmunder i Strandlaguner,
hvis Indløb spærres af Sandrevler. En
Undtagelse danner Niger-Floden, hvis mægtige
Delta, der er saa stort som Danmark, har fl.
sejlbare Arme, hvorigennem Hovedadgangen til
Sudans Indre foregaar. I Biafra-Bugten falder
Smaafloderne Calabar (Cross River) og
Kamerun. Nedre-G.’s Floder er gennemgaaende
betydeligere, men (undtagen Kongo) heller ikke
af stor praktisk Bet., saaledes Ogovai, der
udmunder omtr. under Ækvator, Kuilu, den
mægtige Kongo, der nu, da man har ført en
Jernbane uden om Vandfaldene til Stanley Pool,
hvor Skibsfarten begynder, har faaet stor Bet.,
og Cuanza. Klimaet er udpræget tropisk
med høj Gennemsnitsvarme og i det hele
meget fugtigt; omtr. fra Nigers til Kongos
Munding, i Calmernes Bælte, hersker Regn til alle
Aarstider, og i Gabun er Regnmængden c. 2700
mm; V. og S. derfor hersker den tropiske
Sommerregn under fremtrædende Sydvestmonsun,
dog med mindre Regnmængder (Chinchoxo paa
5° s. Br. har 900 mm), og fra Novbr til Marts
blæser ikke sjælden en tør, kølig, støvfyldt
Østenvind, Harmatta’en. Dette varme,
fugtige Klima, der er meget farligt, ofte
dødbringende for Europæerne, er naturligvis
overordentlig gunstigt for Planteverdenen, der
pranger med hele den tropiske Fylde og rig
Udvikling af Skov. Af særlig produktive Planter
kan fremhæves: Oliepalmen (Elais guinensis),
Jordnødder, Kaffe (Coffea liberica), Kautschuk,
Kopalgummi, Indigo, Ris, Ricinus, Sesam,
Orseille o. m. a. Af særlig karakteristiske Planter
kan i Skovene nævnes det mægtige Baobab- ell.
Abebrødtræet (Adansonia digitata) og langs
Kysten udbredte Mangrove-Bevoksninger.
Dyreverdenen er repræsenteret af talrige kolossale
Former som Flodheste, Bøfler, Aber (Gorillaen
og Chimpansen), Løver, Leoparder, Krokodiller
og Slanger; derimod er Elefanten nu saa godt
som forsvundet fra dette Omraade.
Befolkningen bestaar af Negerstammer hørende dels til
de egl. Negre (i Øvre-G.), dels til
Bantu-Folkene, Kongo-Negre (i Nedre-G.); større
selvstændige Riger har kun været dannede faa
Steder (Aschanti, Dahome), og Religionen er
over de største Omraader en raa
Fetisch-Tilbedelse; i Øvre-G. har dog Muhammedanismen i
de senere Aartier vundet stor Udbredelse ved
Fellatahernes Erobringstog og Mandingoernes
Handelsforbindelser, hvorimod de talrige
kristne Missionsanstalter endnu kun har tarvelige
Resultater at opvise.
Øvre-G. deles fra tidligere Tid i forsk.
»Kyster«: Sierra Leone-Kysten,
Peberkysten (opkaldt efter Paradiskornet eller
Malaguetta-Peberet), Elfenbenskysten,
Guldkysten, Slavekysten og
Benin-Kysten. Politisk set ejes nu hele G. (med
Undtagelse af Republikken Liberia) af
Europæerne. Fra V. til Ø. kommer: 1) Port. G.
fra eng. Koloni Gambia til Cassini, 2) Fransk
G. (tidligere Rivière du sud) til Port.
Sallahtouk, 3) Sierra Leone (eng.) til
Mano-Floden, 4) Elfenbenskysten (fr.) til
Tano-Floden, 5) Guldkystkolonien med
Aschanti (eng.) til Lome, 6) Togo (tysk) til
Mono-Floden, 7) Dahome (fr.) til Ouami, 8)
Lagos og Syd-Nigeria (eng.) til Rio del
Rey, 9) Kamerun (tysk) til Campo-Floden,
10) Spansk G. til Muni-Floden, 11) Fransk
Ækvatorialafrika (Fr. Kongo) til
Loeme-Floden, 12) Kabinda (port.), 13)
Kongo-Staten (belg.) til Kongo-Floden, Resten
udgøres af 14) de port. Kolonier Ambriz,
Angola, Benguella og Mossamedes.
Ang. de enkelte europ. Besiddelser henvises til
de specielle Artikler.
C. A.
Guinea [’gini], eng. Guldmønt, hvis
Prægning begyndte 1663 af Guld fra Guinea-Kysten,
af Raavægt 24/89 Troyunse og Finhed 11/12 =
19 Kr 6,75 Øre; der gaves desuden 5, 2, 1/2,
1/3 og 1/4 G. Værdien af en G. sattes opr. til
20 sh., men fluktuerede stærkt i den flg. Tid;
1717 fik den en legal Værdi af 21 sh. (Guld til
Sølv som 15,21 : 1), der gjaldt indtil
Møntreformen 1816, hvorefter G. forsvandt fra
Omsætningen.
(N. J. B.). Th. O.
Guinea-Feber [gi’ne.a-]. en i Troperne
forekommende, nærmest med Gulfeber beslægtet
Sygdom.
H. I. B.
Guinea-Græs [gi’ne.a-], se Panicum.
Guinea-Grønt [gi’ne.a-] er et Tjærefarvestof
(et Triphenylmethanfarvestof), der afledes af
Benzaldehyd og Ætylbenzylanilinsulfosyre. Det
er et mørkegrønt Pulver, der opløses i Vand
med grøn Farve, og som farver Silke og Uld
grønt i surt Bad.
R. K.
Guinea-Kopper [gi’ne.a-], d. s. s.
Frambøsi.
Guinea-Ormen [gi’ne.a-] (Dracúnculus
medinénsis) er en stor Rundorm; Hunnen bliver
80 cm lang ell. mere og 0,5—1,7 mm tyk; den
hører til Traadormenes Fam. (Filariidæ) og
findes hos Mennesket fra Afrikas Vestkyst i et
Bælte tværs over denne Verdensdel og
Sydvestasien til Hindustan, Persien og Turkestan;
den er foruden hos Mennesket fundet hos et
Antal Pattedyr. Den fremkaldte Lidelse
(Dracontiasis) har været kendt siden Oldtiden.
Bedst kender man Hunnen i den fuldt
udviklede Tilstand; Munden er omgivet af 2 Læber
og 6 Papiller, Bagenden ender i en lille Krog
slaaet om mod Bugsiden; hos den udviklede
Hun er Tarmkanalen reduceret til en tynd
Streng uden Mund og Gataabning; den største
Del af Legemet indtages af den uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
