Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 373 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guinea-Ormen - Guinea-Peber - Guineas - Guinea-Strøm - Guinea-Svin - Guinegatte - Guines (By i Frankrig) - Guines (By paa Kuba) - Guines, A. G. de - Guingamp - Guinicelli, Guido

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Livmoder (Uterus), hvori man altid finder talløse
Unger; kun et Par Gange har man i Lig
fundet den langt mindre Han sammen med
Hunnen; den dør sikkert efter Parringen. Hunnen
borer sig ud gennem Abscesser
paa Legemet, især paa Benene
(Fod, Ankel), men for øvrigt
overalt, ogsaa i Øjelaag og
Tunge, hvor den kan volde
stærke Smerter, ligesom paa
Steder, der er fattige paa
Bløddele, i modsat Fald er
Smerten ikke særlig stærk og
indtræder først, naar
Snylteren er ved at bore sig ud.
Dette sker gennem smaa,
ærtestore Svulster, i nogle
Tilfælde kan de da fjernes ved
en lille Operation, men i
Reglen søger man forsigtigt at
trække den ud; Dyrets
Forende anbringes i en spaltet
Pind, der fastgøres ved en
Bandage, og Pinden drejes da
med den største Forsigtighed
lidt rundt hver Dag, saa Dyret
efterhaanden oprulles paa den.
Brister Ormen og dør, kan
der gaa Koldbrand i Saaret,
og Døden ofte medfølge.
Betændelsen kan ogsaa opstaa
uden dette og brede sig
gennem hele den Kanal, hvori
Ormen ligger. I samme
Individ findes sædvanlig kun een
ell. nogle faa, sjælden indtil 50
Stkr. Livmoderen har ingen
Udførselsaabning. og de talløse (8—10 Mill.)
Unger kommer kun ud ved Moderindividets
Bristning og Opløsning. De er 3/5 mm lange, Forenden
er oftest indrullet, Bagenden lang og
traadformigt tilspidset. G. er oftest iagttaget i
Maanederne Juni—Aug. og er hyppigere i fugtige
Aar end i tørre; det laa da nær at antage, at
Ungerne ved Moderens Død kom ud i Vandet
og optoges med Drikkevandet, medens andre
mente, at de borede sig ind gennem Huden,
da Lidelsen jo i langt de fleste Tilfælde findes
i Fødderne. Det er imidlertid paavist, at
Ungerne borer sig ind i Vandlopper (Cyclops)
gennem den tynde Hud mellem Leddene, indtil
en halv Snes Stykker i et enkelt Individ, og
her gennemgaar de et Hudskifte; det er da
formentlig med Vandlopperne, de unge G.
optages i Drikkevandet, og i Tarmkanalen maa
Parringen sikkert foregaa, hvorpaa Hunnen
borer sig ud gennem den, undertiden
medførende Hannen; medens denne snart dør, vokser
Hunnen stærkt, og den voksende Livmoder
faar til sidst Tarmen til at svinde og fylder hele
Legemet. Til Dyrets Udvikling i Mennesket
synes at medgaa 8—10 Maaneder.
T. K.

Fig. 1. Guinea-Orm, oprullet paa en Pind.

Fig. 2. Guinea-Orm, Tværsnit (for at vise Yngelen).

Guinea-Peber [gi’ne.a-] bruges undertiden
som Betegnelse for Cayenne-Peber, sp. Peber
og Paradiskorn; men opr. forstodes herved de
skarpt brændende, aromatiske Frø af een ell. to
Arter Xylopia fra Guinea, Guyana og
Antillerne, der nu benyttes paa disse Steder som
Krydderi, og som, før Peberet blev kendt i
Europa, ogsaa benyttedes her. G. har givet
Peberkysten Navn.
K. M.

Guineas [’gin_iz], blaa Bomuldstøjer, der
navnlig fremstilles i fr. Ostindien, og som
benyttes til Tuskhandel i Senegambien og Guinea.

Guinea-Strøm [gi’ne.a-], se Atlantiske
Ocean, S. 329.

Guinea-Svin [gi’ne.a-], se Kavier.

Guinegatte [gin’gat]. Enguinegatte,
Landskab i det fr. Dept Pas-de-Calais. 16. Aug.
1513 sejrede her Englænderne og Maximilian I
over Franskmændene i det saakaldte
»Sporeslag« (fordi de sidste mindre gjorde Brug af
Vaabnene end af Sporerne).

Guines [gin], By i det nordlige Frankrig,
Dept Pas-de-Calais, Arrond. Boulogne-sur-Mer
(Artois), 27 km NØ. f. Boulogne ved G.-Kanalen,
i en lav, sumpet Egn, har c. 3000 Indb.,
Kniplingsindustri og Skibsbyggeri. Der er Rester af
et Slot fra 11. Aarh. G. var i sin Tid Hovedstad
for et lille Grevskab, hvis Fyrster uddøde 1137.
Ved Freden i Bretigny kom G. under England,
som dog 1559 maatte give den tilbage til
Frankrig.
G. Ht.

Guines [’gwin_æs], San Julian de los G.,
By paa Kuba, SØ. f. Havana. (1917) 32216 Indb.
Sukkermøller.
M. V.

Guines [gin] (Guînes), A. G. de, se Gill.

Guingamp [gæ’gã], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Côtes-du-Nord, Hovedstad i
Arrondissementet G. (Bretagne), ved
den lille Flod Trieux og ved Vestbanen, har
Læderindustri og Handel med Kvæg. (1911)
9385 Indb. Byen, der endnu har Rester af de
gl. Befæstninger, og som er Garnisonsby, har
en Kirke (Notre-dame des Bon-Secours) fra
14.—16. Aarh., der er bekendt som Valfartssted.
G. har været Hovedstad i Hertugdømmet
Penthièvre.
G. Ht.

Guinicelli [g_uini’t∫el.i], Guido, itaL Digter,
f. c. 1230 i Bologna, d. 1276. Han var Jurist,
af en fornem Ghibelliner-Slægt og var
Indehaver af forsk. Dommerembeder o. a. retslige
Embeder. Da den politiske Retning, han
tilhørte, led Nederlag, maatte han 1274 tillige
med sine Partifæller gaa i Landflygtighed, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>