Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 378 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guise (Hertugfamilie) - Guislain, Joseph - Guitar - Guitarvioloncel - Guiteau, Charles - Guiton, Jean - Guittone d'Arezzo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Frankrig, men her stødte paa alvorlig
Modstand, fremkom fra sp. Side Forslag om, at
han skulde ægte en sp. Prinsesse og være fr.
Konge, men Mistanken mod Spanierne var
allerede da saa stor, at man ikke kunde naa til
Enighed derom. Efter Henrik IV’s Overgang til
Katolicismen udsonede ogsaa han sig med ham
og kæmpede tappert mod Spanierne. Han døde
1640.

Hans Søn var Henrik II af G.,
(1614—64). Han var først som yngre Søn bestemt til
Gejstlig og var blevet Kardinal af Reims; men
da hans ældre Broder døde før Faderen, blev
han 1640 dennes Arving. Han laa i stærk Strid
med Richelieu og maatte som Følge deraf
forlade Frankrig. Først efter Richelieu’s Død
kunde han 1644 komme hjem. 1647, da han
opholdt sig i Italien samtidig med Masaniello’s
Opstand i Neapel, fik han Lyst til at rejse
Familien Anjou’s gl. Arvekrav paa dette. Han
tabte, blev fanget og løslodes først 1652. Han
drog da til Frankrig og deltog her i
Frondebevægelsen. 1654 gjorde han endnu et Forsøg
i Neapel, men det mislykkedes atter. Siden
levede han ved Ludvig XIV’s Hof til sin Død.
Hans Mémoires udgaves 1668 i Paris (2 Bd),
men maaske skyldes de kun i ringe Grad ham
selv. (Litt.: Bouillé, Histoire des ducs de
G. [4 Bd, Paris 1849]; Forneron, Les ducs
de G. [2 Bd, 2. Opl., Paris 1893]; de Croze,
Les G., les Valois et Philippe II [2 Bd, Paris
1866]; Brisset, François de G. [2 Bd, Paris
1840]; Valincourt, Vie de François, duc
de G. [Paris 1881]; Cauvin, Vie de François
de Lorraine [Tours 1878]).
P. M.

Guislain [gis’læ], Joseph, belgisk
Sindssygelæge, f. i Gent 3. Febr 1797, d. smst. 1.
Apr. 1860. G.’s hele Liv og Virksomhed var
knyttet til hans Fødeby, hvor han blev Dr.
med. og senere virkede som Prof. Som Minde
om hans Fortjenester
af Indførelsen af den
moderne
Sindssygepleje rejstes der ham
et Monument. Han
skrev en Mængde
psychiatriske Artikler og
Traité sur l’aliénation
mentale et sur les
hospices des aliénés,
I—II (1826) og den
paa fl. Sprog overs.
Traité sur les
phrenopathies ou doctrine
nouvelle des maladies
mentales (1855).
J. S. J.

Guitar [gi’ta’r] (sp.
guitarra, ital.
chitarra, af gr. κιθάρα), et
Strengeinstrument,
paa hvilket Tonen
frembringes derved, at
Strengene rives med
Fingrene; en senere
Udvikling af Lutten,
fra hvilken den
adskiller sig ved at have
Guitar. flad Bund og Dække
og lodrette Sidevægge. Den er forsynet med
Gribebræt, har et rundt Lydhul og seks
Strenge, der er stemte i E, A, d, g, h. e’,
men Noderne noteres, i Violinnøglen, en
Oktav højere, end de klinger; ved Hjælp
af en Capotasto kan Stemningen forhøjes
en halv Tone. Under Spillet, hvor
Instrumentet fastholdes ved et Baand over
Skulderen, fatter venstre Haand om Gribebrættet,
der er forsynet med Tværbaand, og med højre
Haand rives Strengene. Den moderne G.
stammer fra Spanien, hvortil den indførtes af
Maurerne, og var i Slutn. af 18. Aarh. og Beg. af
19. Aarh. et meget udbredt og yndet
Instrument, særlig til Ledsagelse af Sang; fra Midten
af 19. Aarh. fortrænges den imidlertid mere
og mere af det allestedsnærværende
Fortepiano og benyttes nu som oftest kun i Mangel
af et saadant og som Regel kun af Dilettanter.
S. L.

Guitar.

Guitarvioloncel [gi’ta’rviolåŋ’sæl’], se
arpeggione.

Guiteau [gi’to], Charles, den nordamer.
Præsident Garfield’s Morder, f. 1840; G., som
var af fr. kanadisk Afstamning, var Advokat.
Da hans Ansøgning efter Garfield’s
Embedstiltrædelse om Konsulatet i Marseille blev
afslaaet, skød han 2. Juli 1881 Præsidenten. G.
blev dømt til Døden og 30. Juni 1882 hængt i
Washington.

Guiton [gi’tå], Jean, fr. Admiral, f. 2. Juli
1585, d. 15. Marts 1654. G. sejlede først med
sin Faders Handelsskibe fra la Rochelle
1601—10. I de paafølgende Aar (til 1621) svang
han sig efterhaanden op til en af denne Bys
største Redere. Da Ludvig XIII 1621
indesluttede la Rochelle, valgte Borgerne G. til
Admiral. I Spidsen for 16 Skibe drog han imod
den overlegne kgl. Flaade og tilføjede den
følelige Nederlag. Aaret efter kæmpede han
tappert mod Hertugen af Guise, men maatte
til sidst trække sig tilbage for Overmagten. Da
hans Fødeby 1625 paa ny kom i Strid med
Kongemagten, blev G. atter Admiral. Han
kæmpede tappert mod den blokerende Flaade og slog
sig med Tab af 9 Skibe igennem til England,
hvorfra han vendte tilbage ved Fredsslutningen
1626. Under la Rochelle’s store Belejring 1628
ledede han som Byens Maire med Heltemod
Forsvaret og overgav sig først efter en yderst
haardnakket Modstand, og efter at
Indbyggernes Antal var gaaet ned fra 28000 til 5000 Mand.
Efter Overgivelsen forvistes han til England,
hvor han opholdt sig til 1636, da Richelieu
kaldte ham tilbage for at anvende ham i sin
Tjeneste. Man mener, at han 1636—38 deltog i
Angrebene paa Saint-Marguerite-Øerne o. a.
St., samt at han 1646 ledsagede Admiral de
Brezé ved dennes Angreb paa Orbitello i
Spanien. Hans videre Skæbne herefter er
ubekendt.
C. W.-S.

Guittone d’Arezzo [g_ui’tone-d-a’ret.so], ital.
Digter, f. 1220 i Arezzo, d. 1294 i Firenze. Hans
Efternavn var egl. Del Viva, og han
benævnes gerne Fra G., fordi han i sine ældre Aar
hørte til en bolognesisk Ridderorden, Santa
Maria Gloriosa’s, populært kaldet i Frati
godenti ɔ: de glade Brødre. En Tid levede han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>