Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
haardstøbt Jern, stampet i længere Tid sammen med
Vand og Kvægsølv; paa den ene Side er
Truget forsynet med en Rist, gennem hvilken den
fremkomne Vælling strømmer ud og ned over
amalgamerede Plader af Kobber, ell. bedre, af
Muntz-Metal, paa hvis kvægsølvholdige
Overflade da Guldamalgamet vil sætte sig fast og
fra Tid til anden kan bortfjernes ved
Afskrabning. I visse Tilfælde, navnlig ved guldholdige
Kiser, maa disse dog inden Amalgameringen
underkastes Ristninger, for at gøre G.
amalgamerbart. Amalgamet underkastes til sidst en
Destillation i Jernretorter; i Retorten bliver G.
tilbage som en porøs uanselig Masse, der maa
omsmeltes under Borakstilsætning, medens
Kvægsølvet fortættes i Forlaget i Vædskeform
og kan anvendes paa ny.
En anden Guldudvindingsmetode af betydelig
Interesse er den saakaldte
Klorekstraktionsproces efter Plattner, der siden
1890 har faaet stor Anvendelse navnlig til
Behandling af forholdsvis guldfattige Pyritter, f.
Eks. med et Guldindhold af 20 g Guld pr t
ell. mindre. Processen gaar ud paa at
overføre G. til letopløseligt Klor-G., der udtrækkes
med Vand, hvorpaa G. udfældes som Metal af
Opløsningen. Ved guldholdig Kvarts kan den
knuste Malm umiddelbart behandles med
Kloret, svovlholdige Malme maa derimod først
underkastes en Ristningsproces for at faa Svovlet
bortbrændt, hvad der maa ske meget
fuldstændigt, hvis Ekstraktionen skal forløbe
tilfredsstillende. Den svagt fugtede Malm styrtes over
i indvendigt tjærede Trætønder, forsynede med
en dobbelt Bund, hvoraf den øverste er
gennemhullet; et Laag bliver lagt over og tætnet,
og Klor ledes til — nu ofte under Tryk — ell.
Klorvand tilsættes, hvorpaa Fadet tilspunses.
Efter nogen Tids Forløb bliver Massen
udtrukket med Vand og G. udfældet af Opløsningen,
f. Eks. ved Tilsætning af Jernvitriol som
metallisk G. ell. ved Tilledning af Svovlbrinte
som Svovl-G.; i den sidste Form afsætter det
sig lettere. Ogsaa Brom kan anvendes i St f.
Klor. Metoden tillader at udvinde en meget
betydelig Del af Malmens Guldindhold, men er til
Trods for sin tilsyneladende Simpelhed ikke
helt let at udføre; den har navnlig fundet
Anvendelse i Amerika, særlig i Kalifornien.
Særlig for Transvaal har den saakaldte
Cyan-Udludningsproces faaet stor Bet.; den har fra
Witwatersrand, hvor den opr. blev udviklet,
bredt sig meget omkr. og har f. Eks. i de
senere Aar i en noget modificeret Form faaet
stor Bet. for Australiens Guldproduktion. Den
beror paa den af Mac Arthur og Forrest
patenterede Kendsgerning, at fortyndede
Opløsninger af Alkalicyanider opløser i Malmene
indeholdte finkornede Partikler af G. og
Svovlguld. Metoden har navnlig vist sig fortræffeligt
egnet til at supplere de andre, tidligere
beskrevne Metoder, idet det ved dens Hjælp er
muligt yderligere at vinde det G., som endnu
er tilbage i den efter de andre Metoder
færdigbehandlede Malm. I Transvaal f. Eks.
arbejder man nu i Reglen saaledes, at raa Erts, efter
ved Stenbrækkemaskiner at være sønderdelt
til en passende grov Kornstørrelse, gaar paa
Amalgamations-Stampeværker under Tilsætning
af Vand og Kvægsølv, hvor paa den beskrevne
Maade en større Del af Guldindholdet vindes
som Amalgam. Den fra Stampeværket
bortløbende uklare Vædske, som indeholder den
fint pulveriserede Gangart opslemmet, afsætter,
saa snart den kommer nogenlunde i Ro, de
tungeste Mineraldele, de saakaldte concentrates;
den passerer derpaa med forholdsvis ringe
Hastighed en Række Spidskasser ell. andre
Bundfældningsapparater, i hvilke de sandskornagtige
Partikler, tailings, afsætter sig, hvorpaa de
endnu svævende faste Stoffer sætter sig til
Bunds, naar Vædsken faar Lov til at henstaa
i store Klaringsbassiner, som saakaldet slimes.
Concentrates, der ofte er pyretholdige, bliver
i Reglen underkastede Klorprocessen efter
Plattner, medens tailings og slimes gaar til
Cyanudludningen. I ældre Tid blev disse
Affaldsprodukter fra Amalgameringen bortkastede
som værdiløse, og de havde derfor i Tidernes
Løb samlet sig i uhyre Bunker omkr.
Guldværkerne; disse Bunker blev efter
Cyanudludningens Fremkomst taget op til fornyet
Behandling efter denne, og det lykkedes at udvinde
meget betydelige Guldmængder af dem.
Til den praktiske Udførelse af Processen
betjener man sig for tailings’ Vedk. af store
kredsrunde Beholdere af Træ, Smedejern ell.
Jernbeton, nu ofte dimensionerede til at
optage 500—600 t Malm ell. mere; Beholderne er
foroven aabne og i Reglen ret lave, for at
Ertslaget ikke skal blive for højt og derved
for kompakt til, at Vædsken rigtig kan trænge
derigennem. Over Beholderens Bund er
anbragt en Rist af Træstænger, der dækkes med
Ris og Kokosmaatter; der ovenpaa lægges et
Lag grovkornet Kvartsand og ovenpaa
styrtes saa tailings. Man leder til sidst Cyanlud
ind i Beholderen, saa at den fyldes næsten helt
op, og lader det hele henstaa i længere Tid,
fra 12 Timer til 3 Uger, alt efter
Guldmængden og efter Guldpartiklernes Størrelse. I
Reglen anvender man først en saakaldet »stærk
Lud« med omtr. 0,25 % Cyankalium, derpaa
efterbehandler man med en »svag Lud« med
0,03—0,06 % Cyankalium; efter en af Siemens
& Halske udviklet Metode arbejder man
med væsentlig svagere Opløsninger, første Lud
med 0,04—0,08 %, anden med 0,01—0,03 %
Cyankalium. En Luftning af Vædsken faar
Opløsningsprocessen til at forløbe hurtigere, idet
Processen nemlig er iltforbrugende. Væsentlig
anderledes og betydeligt besværligere foregaar
Behandlingen af slimes, da Materialet her p.
Gr. a. dets leragtige Beskaffenhed er vanskeligt
gennemtrængeligt for Vædske. Man maa derfor
her tilvejebringe en Oprøring af Slammet i
den cyanholdige Lud ved særlige
Røreapparater, ved Tilledning af Trykluft ell. ved
kraftige Slampumper, der tilvejebringer en særlig
god Blanding af Lud og fast Stof; naar
Indvirkningen har fundet Sted tilstrækkelig
længe, skilles disse derpaa fra hinanden ved en
Dekanteringsproces ell. nu ofte ved
Filtrerpresser.
Den fra Ekstraktionsbatteriet kommende
Cyanidlud, som pr m3 indeholder 20 g G. eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
