Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mere, skal nu befries for Guldindhold, hvad
der i fl. Henseender næsten er den
vanskeligste Del af Opgaven, og til hvis Udførelse der
er udarbejdet en Række forsk. Metoder. Opr.
blev dette — som det endnu ofte er Tilfældet —
udført efter Mac Arthur’s og Forrest’s Forslag
ved at tilsætte metallisk Zink, der gaar i
Opløsning under samtidig Udskillelse af G.;
Opløsningen indeholdes i Træbeholdere og
Zinken tilsættes som Spaaner, paa hvilke G.
afsætter sig som en Slam, der fra Tid til anden
skylles af, tørres og smeltes. Metoden er ret
nem at udføre, men Forbruget af Zink er
særdeles betydeligt, c. 60—80 Gange den teoretisk
nødvendige Mængde, hvad der skyldes
elektrolytiske Sidevirkninger; det er ogsaa
vanskeligt ad denne Vej at faa alt G. udskilt af
Opløsningen. En Ændring af Metoden er
angivet af Betty, der anvender Zink, der ved
at dyppes i en Blyacelatopløsning er
overtrukket med et Blylag. Langt mere anvendt er
elektrolytiske Udskillelsesmetoder, af hvilke
den første, nu dog kun lidet anvendte, er
angivet af Siemens & Halske. Elektrolysen
udføres i langstrakte Træbeholdere, hvori er
anbragt Anoder af Jernplader, indsyede i
Tøjsække til Opfangning af det værdifulde
Anodeslam, samt som Katoder skrueformige
Blystrimler. Der arbejdes med en Spænding af
2—3 Volt, Strømtætheden er pr m2 næppe mere
end 0,5—0,6 Ampère. G. vil udskille sig som et
fast Overtræk paa Blykatoden, noget vil p. Gr.
a. Sidevirkninger dog ogsaa udskilles i
Anodeslammen. Omtr. en Gang om Maaneden bliver
Blystrimlerne fjernede af Badet og erstattede
med ny, hvorpaa G. vindes ved Afdrivning. De
elektrolytiske Metoder er rationelle, men det
betydelige og indviklede Apparatur og
Nødvendighed af et tekn. skolet Personale har meget
vanskeliggjort deres Indførelse.
Adskillelse af G. og Sølv. Som
tidligere nævnt er saa godt som alt naturligt
forekommende G. sølvholdigt; der maa derfor
altid efter Udvindingen følge en Adskillelse af de
to Metaller fra hinanden, og der er udarbejdet
en hel Rk. Metoder hertil. Ad tør Vej kan
dette foregaa efter Miller’s Metode, hvor G.
holdes smeltet i en Digel under Boraks,
medens der igennem et Lerrør, der gaar ned
gennem Metallet til Diglens Bund, ledes Klor til
det smeltede Metal. Der danner sig, herved
Klorsølv — Klor-G. vilde ved den høje
Temperatur sønderdeles og kan derfor ikke opstaa —,
der delvis forflygtiges, delvis hældes fra i
flydende Tilstand og oparbejdes til rent Sølv. G.
kan paa denne Maade opnaa en Finhed af
991/1000—997/1000. Langt bekvemmere og mere
almindelig udført er dog Adskillelsen ad vaad
Vej. Denne udføres dels ved Svovlsyre, den
saakaldte Affinering (s. d.), dels ved
Salpetersyre, den saakaldte Kvartation (s. d.);
den første af de to Metoder er langt den
almindeligste. Ogsaa elektrolytiske Metoder kan
anvendes, f. Eks. Möbius’ Metode, der anvendes
f. Eks. i den store »Gold- und
Silberscheideanstalt« i Frankfurt a. M. Pladerne af det
guldholdige Sølv — thi Metoden finder særlig
Anvendelse, naar G.-Indholdet er forholdsvis
ringe — bliver hængt op som Anoder i et Bad,
der bestaar af en sur, stærkt fortyndet
Opløsning af Sølvnitrat; som Katoder tjener tyndt
Sølvblik. Sølvet afsætter sig paa Katoden som
Krystaller, der stadig automatisk skrabes af og
bortfjernes, medens G. samles som Anodeslam
i Tøjsække, der omgiver Anoden; det maa
omsmeltes. Ogsaa for Kobber og Platin kan der
være Tale om at rense G.
G.’s Egenskaber. Medens G. i fast
Tilstand er karakteriseret ved sin smukke gule
Farve, er det i ganske tynde Lag — som
Bladguld — gennemsigtigt med en blaa Farve, og
i smeltet Tilstand har det en havgrøn Farve.
Det er som nævnt fuldstændig bestandigt over
for Luftens Paavirkning ved alle
Temperaturer, af Syrer paavirkes det ikke, kun Klor og
Brom og klorudviklende Vædsker kan opløse
det; det mest brugelige Opløsningsmiddel for
G. er derfor det saakaldte »Kongevand«, en
Blanding af 2/3 Saltsyre og 1/3 Salpetersyre, der
omdanner G. til letopløseligt Klorguld. Ogsaa af
smeltende Salpeter og af smeltende Kalihydrat
under Luftens Adgang paavirkes det. Med de
fleste Metaller forener det sig, særlig let med
Kvægsølv; med Kobber og — sjældnere — med
Sølv legeres det for at forøge Haardheden; en
Tilsætning af Jern, Tin, Bly, Zink og Vismut
gør det skørt; navnlig er dette Tilfældet med
Vismut, der derfor er en særlig frygtet
Forurening. G. er et særdeles smidigt og
strækkeligt Metal, der lader sig smede og udvalse i
Kulden, uden at Udglødninger er nødvendige;
det lader sig udhamre til ganske tynde Blade,
det saakaldte ægte Bladguld, der er tyndere
end noget andet Bladmetal (indtil 1/8000 mm
tyndt). Det lader sig ogsaa trække til særdeles
fine Traade, saa fine, at der gaar 2000 m paa
1 g. Sølv- og Kobber-Tilsætningen formindsker
— naar de ikke bliver for store — ikke
Smidigheden i nogen større Grad. G.’s Styrke for
Træk ligger mellem Kobberets og Sølvets, for
støbt Metal er den omtr. 7—8 kg pr mm.
Smeltepunktet er 1063°, ved endnu højere
Temperatur fordamper det i en ringe Grad,
hvorfor man i G.-Smelterierne maa nyttiggøre
G. i Soden i Aftrækket fra de Digelovne, hvori
G. smeltes. Varmefylden af G. er særdeles
ringe; dette bevirker, at Smykkegenstande af
rent G. er ejendommelig varme og behagelige
at føle paa; G. har »et varmt Griff«. Vægtfylden
er 19,3, altsaa meget høj. G. er altsaa ogsaa af
denne Grund et meget uøkonomisk Metal at
anvende til Forfærdigelse af Genstande af en
bestemt Størrelse.
G.’s Anvendelse. Hovedanvendelsen af G.
er til Mønter og til Smykker, til Ure, til
Forgyldning af Glas og Porcelæn, til
Bogbinderiarbejder, til Galloner etc., til Tandfyldninger;
endelig ikke ubetydelige Mængder til fotografisk
Brug. Paa Grund af G.’s ringe Haardhed
anvendes det næsten altid legeret med andre
Metaller (se Guldlegeringer). En ikke ringe
Mængde heraf gaar efterhaanden tabt for
Verdens tilgængelige Guldforraad, saaledes det
ikke ubetydelige Slid paa Møntbeholdningerne
under deres Cirkulation; en ret betydelig Kilde
til Guldtab menes det ogsaa at være, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
