Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 391 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Aarligt Gennemsnit
	kg	Mill. Kr.
1493—1544	6400	15,9
1545—1600	7500	18,6
1601—1640	8400	20,8
1641—1680	9200	22,3
1681—1700	10800	26,7
1701—1720	12800	31,7
1721—1740	19100	47,4
1741—1760	24600	61,0
1761—1780	20700	51,3
1781—1800	17800	44,1
1801—1810	17800	44,1
1811—1820	11400	28,3
1821—1830	14200	35,2
1831—1840	20300	50,4
1841—1850	54800	135,9
1851—1855	199400	494,5
1856—1860	201800	500,5
1861—1865	185100	459,0
1866—1870	195000	483,6
1871—1875	173900	431,3
1876—1880	172400	427,5
1881—1885	155000	384,4
1886—1890	169800	421,2
1891—1895	245200	608,0
1896—1900	387200	960,2
1901—1905	483600	1199,3
1906—1910	651600	1616,0
1911—1915	691000	1713,7

For Tiden efter 1850 kan gives flg. Fordeling
paa Hoved-Produktionslande i 1000 kg:

	Sydafrika	Forenede Stater	Australien	Rusland med Sibirien	Tilsammen
1851—60 gnsl.	—	83	76	26	15	200
1861—1865	—	67	78	24	16	185
1866—1870	—	76	74	30	15	195
1871—1875	—	60	63	33	18	174
1876—1880	—	64	45	40	23	172
1881—1885	—	48	43	35	23	149
1886—1890	10	56	48	36	20	170
1891—1895	53	63	68	35	26	245
1896—1900	80	98	95	34	80	387
1901 777	14	118	116	34	111	393
1902	59	120	123	34	109	445
1903	102	111	134	37	109	493
1904	129	121	132	37	103	522
1905	171	132	129	34	100	566
1901-05 gnsl.	95	120	127	35	107	484
1906	203	142	123	29	109	606
1907	228	136	114	40	103	621
1908	251	142	110	42	120	665
1909	246	150	107	48	131	682
1910	253	145	98	53	135	684
1906-10 gnsl.	236	143	110	43	120	652
1911	269	146	89	45	146	695
1912	294	138	82	44	142	700
1913	295	134	80	40	143	692
1914	287	142	64	43	125	661
1915	311	152	74	43	128	708
1911-15 gnsl.	291	142	78	43	137	691

Anvendelse og Forraad. Foruden til
Mønt anvendes G. til forsk. industrielt Brug
(Smykker, Forgyldning m. v.), og der medgaar
dertil meget betydelige Mængder. I nyeste Tid
naar dette antagelig op imod 250000 kg eller
mellem % og % af den aarlige Produktion,
og deraf kan atter 1/5 regnes at blive virkelig
forbrugt. Hovedanvendelsen af G. er dog til
Mønt. Dette er tidligst sket i Oldtiden i Lydien
og i de gr. Stæder paa Lilleasiens Kyst, og i
det pers. Rige sloges megen Guldmønt.
Grækerne brugte mest Sølv, og i Rom rækker
Guldudmøntningen ikke længere tilbage end til
264 f. Kr., medens det først var i Kejsertiden,
at Guldmønter anvendtes i større Omfang. I
den tidlige Middelalder indtog G. som Mønt
en stærkt tilbagetrukken Stilling, men efter
Korstogene prægedes der adskilligt G., og i 14.
og 15. Aarh. blev Guldmønt alm. brugt og
dannede det faktiske Grundlag for de fleste
mere fremskredne Landes Møntvæsen. I de flg.
Aarh. prægedes vedblivende meget G., men
Sølv anvendtes dog væsentlig mere, indtil
Møntvæsenets Udvikling i 19. Aarh. atter gav G.
Førstepladsen som Møntmetal. England
indførte allerede Guldmøntfod 1816, og siden Beg.
af 1870’erne er dette sket ganske alm., saaledes
at G. nu i næsten alle mere betydende Stater
danner Grundlaget for Møntordningen (se
nærmere Guldmøntfod). Dermed er G.’s
Anvendelse til Møntmetal tiltaget ganske
overordentlig, og Forbruget deraf vilde slet ikke
have kunnet fyldestgøres, hvis ikke
Guldproduktionen i de seneste Aar var steget saa
stærkt.

Verdens samlede Forraad af Guldmønt og
Barrer, henliggende hos Banker m. v.,
ansættes af den amer. Møntdirektør ved Udgangen
af 1915 til i alt 14 Mill. kg til en Værdi af
henimod 34700 Mill. Kr. For G. i forarbejdet
Stand (Smykker m. v.) anslaas de tilsvarende
Tal til henh. 6 Mill. kg og 14900 Mill. Kr, og
det samlede Verdensforraad af G. kan herefter
antages at udgøre 20 Mill. kg til en Værdi af
henimod 50000 Mill. Kr.

Pris. Handelscentret for G. er London.
Største Delen af den aarligt producerede
Guldmængde passerer Bank of England, og derfra
dækker i alt væsentligt de øvrige europæiske
Lande deres Forbrug. I London noteres G. pr
Unze Standard (11/12 fint), og da der af 1 Unze
præges 3 £ 17 sh. 10 1/2 d., kan G.’s Pris ikke
overstige dette Beløb, saa længe der i
Omsætningen! er fuldvægtige Guldmønter at faa til
Indsmeltning. Den nederste Grænse for G.’s
Markedspris er 3 £ 17 sh. 9 d., thi til den
Pris er Bank of England forpligtet at købe
Barrer. I Paris noteres pr kg fint G., og
Grundprisen er 3437 frc. pr kg, idet der fra de
3444,44 frc. der skal udmøntes af 1 kg,
fradrages til Dækning af
Prægningsomkostningerne (Slagskat) 7,44 frc. I Tyskland skal
Rigsbanken købe G. til 1392 Mark pr 1/2 kg fint,
medens Udmøntningsforholdet er 1395 Mark pr 1/2
kg. I de nordiske Lande udmøntes af 1 kg fint
2480 Kr, men herfra gaar 1/4 % ell. 6,20 Kr i
Slagskat. — Seddelbankerne i de forsk. Lande
nøjes dog gennemgaaende med et noget ringere
Fradrag, end Slagskatten, da de delvis kan
dække de udstedte Sedler med Barrer til fuld
Guldværdi. — Under Verdenskrigen er den fri
Handel med G. næsten overalt hævet, ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>