Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved visse religiøse Ceremonier i Kina
forbrændes store Mængder Bladguld. Fra Medicinen,
hvor G. tidligere spillede en Rolle — de Vises
Sten mentes ikke alene at kunne forvandle
uædle Metaller til G., men ogsaa at kunne
helbrede de menneskelige Sygdomme — er det nu
saa godt som forsvundet; Skikken at
overtrække Piller med et G.- ell. Sølvlag hænger
maaske nok paa en vis Maade sammen med de
alkymistiske Forestillinger. I »Danziger
Goldwasser« findes Blade af rent G., dettes Bet. for
det nævnte Nydelsesmiddel maa dog vel
antages at være ret underordnet.
Carl J.
Historisk. Guldproduktionen er
underkastet periodiske Svingninger, som navnlig
fremkommer ved Opdagelsen af ny guldførende
Alluviallag, Selv om saadanne Guldlejer ogsaa
ofte en Tid lang giver et udmærket Udbytte,
maa de dog mere ell. mindre hurtig udtømmes.
Saaledes er Guldsandlejerne i Lilleasien og
Arabien, som omtales af Herodot og Strabo, for
længst udtømte; paa samme Maade er det
gaaet med de rige Findesteder i Amerika, som
i 16. Aarh. udbyttedes af Spanierne. Lignende
gælder Brasiliens i Beg. af 18. Aarh. saa
betydelige Guldproduktion. I 19. Aarh.’s første
Decennier var Aarsproduktionen af G. sunken
til et Minimum, og der indtraadte først en
Forandring heri ved den stærkere Drift af de
sibiriske Alluvier i 1830’erne. Derpaa tog
Guldproduktionen et ganske overordentligt Opsving
ved Opdagelsen af Guldlejerne i Kalifornien
1848 og allerede 3 Aar derefter Lejerne i
Australien. Produktionen herfra var saa stor, at
medens Verdensproduktionen i Tiaaret
1831—40 i aarligt Gennemsnit udgjorde 20000 kg, var
det tilsvarende Tal 1851—60 200000 kg, og den
samlede Guldproduktion var i de 25 Aar
(1850—75) lige saa stor som i Tidsrummet 1500—1850.
Højdepunktet naaedes dog allerede inden
Udløbet af et Tiaar, og i St. f. Vaskningen
indtraadte mere og mere den besværlige Minedrift
i Kvartsgangene.
I Amerika udstraktes Guldproduktionen
efter 1860 ogsaa til de andre Pacifik-Stater, men
Produktionen var dog allerede noget mindre i
1860-erne og aftog yderligere i 1870-erne og
1880-erne. I nyere Tid har navnlig Colorado
leveret ikke saa lidt G. og har allerede for
længst overfløjet Kalifornien. Ogsaa Alaska er
nu traadt frem i første Linie, efter at der
1897—98 blev opdaget rige Guldlejer ved
Yukon-Floden. Ved samme Tid udvikledes der paa den
anden Side den kanadiske Grænse ved Yukons
Biflod Klondyke en betydelig Produktion, der
dog kulminerede i Løbet af faa Aar. Som
Helhed er dog den amerk. Guldproduktion i nyeste
Tid steget meget stærkt og er naaet langt op
over Højdepunktet i 1850-erne. I de seneste Aar
kan Guldproduktionen i De forenede Stater
gennemsnitlig sættes til 140000 kg aarlig mod
godt 80000 kg 1851—60, og i Kanada til 25 à
30000 kg. — I Australien begyndte
Guldproduktionen i Victoria og Ny Sydwales, men
udvidedes senere til Queensland og Ny Zeeland.
I Løbet af 1870-erne og 1880-erne sank
Produktionen ned til det halve af 1850-ernes Udbytte,
men steg atter betydeligt, efter at der 1890 var
fundet rige Guldminer i Vestaustralien. Dette
bragte den australske Guldproduktion i stærk
Vækst, og siden Slutn. af 1890-erne har
Aarsudbyttet været væsentlig højere end i 1850-erne
(1900—10 saaledes gennemsnitlig henved 200000
kg aarlig mod c. 75000 kg 1851—60; Aarene
efter 1910 dog atter en Del mindre). Ved Siden
af Amerika og Australien var indtil 1890-erne
Sibirien langt det vigtigste
Guld-Produktionssted. Produktionen holdt sig her i
1850-erne og 1860-erne omkring 25000 kg, og har
siden da ligget omkring 35 à 40000 kg aarlig.
I 1890-erne har der imidlertid udviklet sig et
nyt Produktionscentrum i Transvaal i
Sydafrika, og dette er efterhaanden blevet langt
det vigtigste, idet der i de senere Aar derfra
er kommet over 2/5 af Verdensproduktionen.
Endnu i Slutn. af 1890-erne var Produktionen
ganske betydningsløs (1887: c. 2000 kg), men i
Løbet af 1890-erne voksede den hastigt og
naaede 1898 op paa c. 120000 kg. Boerkrigen
medførte i Aarene 1900—01 en næsten
fuldstændig Standsning af den transvaalske
Guldproduktion, men efter Krigens Slutn. naaede
den i Løbet af faa Aar sin gl. Højde og er
siden da mere end fordoblet. Det er særlig
Distriktet Witwatersrand ved Johannesburg, der
her kommer i Betragtning. Ikke at de
guldførende Lag her er særlig rige paa Metal, men
deres Udstrækning er i Sammenligning med
andre Guldproduktionssteder uhyre stor; de har
en Længde af 90 km og er alt nu bearbejdede
til en Dybde af 1400 m, medens dette menes
senere at kunne forøges til 2000 m. — Foruden
de her nævnte Hovedproduktionssteder findes
der naturligvis rundt omkr. paa Jordkloden
adskillige Lande, hvor G. udvindes. De vigtigste
heraf er (med tilføjet Produktion 1915 i Mill. kg)
Meksiko (9,9), Columbia (8,2), Britisk Indien
(17,3), Japan (8,1) og Sierra Leone (12,5).
Statistik. Guldproduktionen 1915, der ialt
udgjorde 707,9 Mill. kg, fordelte sig saaledes:
| Mill. kg | |
| Rusland med Sibirien | 43,0 |
| Øvrige Europa | 2,5 |
| Britisk Indien | 17,3 |
| Øvrige Asien | 27,0 |
| Sydafrika | 3l1,0 |
| Øvrige Afrika | 16,4 |
| Forenede Stater | 152,0 |
| Kanada | 28,5 |
| Meksiko | 9,9 |
| Øvrige Amerika | 26,0 |
| Australien | 74,3 |
| Tilsammen | 707,9 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
