Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guld-Harald - Guldhare - Guldhavre - Guldholm Kloster - Guldhornene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge, hvor Harald Graafeld og hans Brødre
unddrog sig Danmarks Overhøjhed; Raadet
stammede fra Haakon Jarl, og han ledede det
grumme Rænkespil: Harald Graafeld blev
lokket til Danmark, men ved Hals overfaldet og
dræbt af G., hvorpaa Haakon Jarl fældede G.
og tog hans Skatte. Hvor meget historisk der
er i dette, er vanskeligt at sige. Men vist er det,
at Harald Blaatand nu blev Konge i Norge, og
Haakon hans Jarl (c. 970).
H. O.
Guldhare, se Aguti.
Guldhavre (Trisetum Pers.), Slægt af
Græsfamilien (Havre-Gruppen) med toblomstrede,
sjælden 3—6-blomstrede Smaaaks i Top.
Yderavnerne er ulige store og kølede; den nedre
Inderavne har en knæbøjet og rygstillet Stak
samt 2 Sidetænder, der ofte er forlængede til
Stakke. Frugten er ej sammenvokset med
Forbladet. C. 50 Arter. Glinsende G. (T.
flavescens [L.] Beauv.) er fleraarig. Den har flade
og haarede Blade. Toppen er aaben, og de
guldglinsende Smaaaks har 2—3 tvekønnede og
1 gold Blomst. Den blomstrer i Juni—August,
bliver 30—60 cm høj og vokser hist og her paa
Græsmarker og ved Veje, opr. indført med
fremmed Græsfrø. I Norge er den sjælden;
derimod findes her i Højfjeldene T. subspicatum
Beauv. med smal og tætblomstret Top; den
findes ogsaa i arktiske Egne, f. Eks. Grønland.
A. M.
Guldholm Kloster (insula aurea) ved
Langsø N. f. Byen Slesvig stiftedes c. 1189 af
Biskop Valdemar for Cisterciensermunke.
Samtidig nedlagde han det lille Cluniacenserkloster
Skt Mikael ved Slesvig og flyttede nogle af
Munkene til G. De fleste af Klosterets Munke
kom dog fra Esrom. Indvielsen fandt Sted 1191.
Næste Aar søgte Biskop Valdemar at gøre sig
til Konge og blev taget til Fange. Munkene fra
Mikaels-Klosteret vendte nu tilbage til Slesvig
og begyndte Fejde mod Cistercienserne i G.
Paven lod da Biskop Omer af Ribe og Abbed
Vilhelm af Æbelholt dømme i Striden, og deres
Kendelse, som stadfæstedes af Kong Knud
(1196), faldt ud til Gunst for Cistercienserne,
som beholdt G. og fik Mikaelskirken lagt ind
under Klosteret. 1209 ell. 1210 flyttedes det til
Ry ved Flensborg Fjord, og G. blev Avlsgaard
under Bispestolen.
H. O.
Guldhornene. Til de mærkeligste Minder
fra Danmarks Oldtid hører de to G., som
fandtes i Sønderjylland ved Gallehus nær
Møgeltønder, det ene i Aaret 1639, det andet 1734.
Hornene laa tæt under Jordens Overflade med
ikke stor indbyrdes Afstand. Det først
fremdragne Horn blev af Christian IV skænket til
Sønnen, Prins Christian, som lod det indrette
til Drikkebrug; senere opbevaredes det tillige
med det andet Horn i Kunstkammeret i Kbhvn,
hvorfra de begge Aar 1802 blev stjaalne og
derefter indsmeltede. Uheldigvis er der ikke
bevaret Afstøbninger af Hornene. Deres Udseende
kendes nu kun gennem ældre, mere ell. mindre
omhyggelige, men indbyrdes til Dels noget
afvigende Tegninger, efter hvilke de i
Nationalmuseet i Kbhvn opbevarede sølvforgyldte
Kopier er udførte. Desuden gemmes paa Slottet
Eremitagen ved Petrograd en Efterligning i
Elfenben af det Aar 1639 fundne Horn. Med
dette mangelfulde Materiale vanskeliggøres
Opfattelsen af Hornene ikke lidet.
Begge Hornene var af samme Form og
Indretning, jævnt bøjede, bredest ved Mundingen,
og de var forsynede med Øskener til Optagelse
af Baand. Det først fundne Horn var c. 87 cm
langt; det andet, af hvis nederste Del meget
manglede, c. 55 cm. Begge bestod af et indre,
glat Rør af tarveligere Guld, uden om hvilket
var anbragt flere tæt sammensluttende Ringe
af særdeles fint Guld (Hornenes samlede
Metalværdi beløb sig til c. 17000 Kr). Ringene var
prydede med paaloddede Figurer, som
væsentligst forestillede Mennesker og Dyr, til Dels af
fantastisk Art, og uden om og mellem disse
Figurer saas indpunslede Billeder og
Ornamenter. Lige fra 17. Aarh. (Ole Worm) til det 20.
Aarh. (Axel Olrik) er der gjort Forsøg paa at
tolke disse Fremstillinger, men en
tilfredsstillende Løsning synes endnu ikke fundet. Efter
J. J. A. Worsaae skulde Billederne gengive
Hovedtrækkene i Nordboernes Gudelære; paa det
længste Horn (se Fig.) skulde Livet i det
slangedækkede Helheim være fremstillet, paa det
korteste Livet i det stjerneprydede Valhal. Det
korteste Horn bar en Indskrift i de ældre
Runer, som overensstemmende af flere er læst:
Jeg Hyltingen Lægæst gjorde Hornet. Med
Sikkerhed kan Hornene siges at være af nord.
Arbejde, og de tilhører Tiden omkr. Aar 500
e. Kr. Fra først af lukkede i Spidsen har de
tjent som Drikke- ell. Offerhorn. Deres
Nedlægning i Jorden turde snarest være sket i
religiøst Øjemed. (Litt.: Sophus Müller.
»Vor Oldtid«, S. 564 ff.; Fr. Sander,
»Guldhornen från Gallehus« [Sthlm 1888], med
 |
| Det i Aaret 1639 fundne Guldhorn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
