Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmedekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Halvdel af 18. Aarh. kastede sig over denne
Farvegivning har den aldrig naaet til deres
Fuldkommenhed.
17. Aarh.’s Guldsmede hjalp sig med kolde
klare Farver til Bemaling af deres
Sølvarbejder. Den ældre Jakob Mores’
Arbejdstegninger i Berlins Kunstgewerbemuseum viser en
udstrakt polykrom Dekoration sammen med
Forgyldning, saaledes paa de Arbejder, der
var bestemte for den danske Konge Frederik
II: Døbefonten og et af Drikkekarrene (se
»Tidsskr. f. Kunstind.«, 1896, Fig. 84 og 85).
Det synes, som om Døbefonten senere er
blevet af med sine Farver ved Afvaskning, da
yngre Beskrivelser tier om dem; men at de har
været alm. for Tidens Smag, ses af, at de
overførtes paa den indre Arkitektur og
Møblernes Udskæringer, der forsølvedes og maledes
med gennemsigtige Farver, hvormed Tanken
altsaa var, at de skulde ligne polykrome
Sølvprydelser.
Den tidlige Middelalders Guldsmede anvendte
en anden Metode paa Kobberunderlag, som
beskrives af den tyske Præst og Munk
Theophilus fra 12. Aarh. i hans Værk:
Diversarum artium sohedula (oversat af Grev de
L’Escalopier: Théophile, Prêtre et Moine). Man
bemalede Kobber med Linolie, lod den langsomt
tørre ved Hede, til den forkullede, og i det
sorte, mørkebrune ell. kobberrøde Lag, der,
forbundet med Kobberet, blev siddende fast,
udkradsedes Ornamenttegninger. De blanke
Kobberdele, der saaledes blottedes, blev
forgyldte i Ilden, og man kunde paa den Maade
efter Behag frembringe en gylden Tegning paa
mørk Bund ell. en mørk Tegning paa
Guldbund. Man har fejlagtig kaldt denne
Fremgangsmaade émail brun. Praktikere har nylig
fulgt Theophilus’ Forskrifter og paavist,
hvorledes de Genstande, der kaldtes saaledes,
tilvirkedes. Paa et Alter og et Antemensale fra
Odder og Sindbjerg Kirker, der findes paa
Nationalmus. i Kbhvn, er Indfatningslister, fyldte
med Indskrifter og Ornamentværk, udførte paa
denne Maade, og den beskrevne
Fremgangsmaade er meget kendelig.
Da Emaillen er behandlet i en særlig
Artikel, skal her kun tilføjes, at
Grubeemaillen (émail champlevé) ikke er opstaaet
i Rhin-Egnene i 12. Aarh., men i Østerland og
forekommer fra Oldtiden af jævnsides med
Celleemaillen (émail cloisonné).
Nationalmuseet i Danmark ejer en Bronzeskaal med
Grubeemaille, fundet i Maltbæk Mose i Ribe
Amt under saadanne Forhold (2 m’s Dybde),
at dens Nedsættelse maa være sket i den ældre
Jernalder. Iflg. Labarte, Histoire des arts
industriels au moyen-âge, synes denne
Emaillering at være lagt af i Grækenland mere end
200 Aar f. Kr., og Plinius omtaler den ikke.
Derimod dreves den af de nordgalliske og
britanniske Kelter paa Filostrat’s Tid først i 3.
Aarh. e. Kr, Sidestykke til Maltbæk-Skaalen er
fundet ved Bartlow i Essex og stammer fra
2. Aarh. e. Kr. Ornamenterne har dog romersk
Præg. Det er klart, at naar runde Ting skulde
emailleres i Grube, kunde man ikke anvende
Pulvere, men maatte omarbejde dem til Dejg,
hvormed Fordybningerne fyldtes, og som blev
siddende fast under Brændingen.
Jævnsides med Cellemosaikken anvendtes en
Glasmosaik (verroterie cloisonnée), idet
man ikke fyldte Cellerne med Emaillepulver,
som smeltedes ind i dem, men med færdig
tildannede Glasstykker ell. Ædelstene, indkittede
i Cellerne. Smykker fra den yngre Jernalder
i denne Udførelse er fundne paa Bornholm. De
er antagelig udførte i Danmark, men stammer
fra Goternes Ophold i Sydrusland, hvorfra de
med Østgoterne kom til Norditalien, med
Vestgoterne til Spanien. De findes i merovingiske
Grave og hos Angelsachserne.
Trangen til at bryde de blanke Flader paa
Genstande af ædelt Metal har til forskellige
Tider skabt tekn. Hjælpemetoder. En af de
ældste er Nielloen, der allerede anvendtes
af Ægypterne, hyppigst paa Sølvflader.
Hvorledes Underlaget end er, frembringes i det en
fordybet Tegning, hvis Hulheder fyldes med
en letsmeltelig mørkebrun ell. sort Emaille,
dannet af Forbindelser mellem Sølv, Kobber ell.
Bly med Svovl, og Genstandenes Flade
aftrækkes saa og poleres.
De frankiske Stammer, som i 5. Aarh. bredte
sig i Gallien, medbragte Kunsten at
damascere (se Damascering) sammen med
Niello’en, hvilke to Teknikker er beslægtede.
Den sidste fylder Hulheder i ædle Metaller
med en smeltelig Emaille, den anden lægger
ædle Metaller paa Jern og Kobber ell. fylder de
graverede Tegninger med dem. Jernøksen fra
Mammen-Fundet i Nationalmuseet i Danmark,
der sættes til Hedenskabets Slutn., er
pragtfuldt indlagt med Sølv; Beslag af Jern fra
samme Fund er belagte med Sølv. Theophilus
gør Rede for Teknikken. Vilde man belægge
Jern, filedes Overfladen ru, og det ædle Metal
hamredes saa paa i Bliktraade ell. Blade, som
derved blev fastsiddende. Denne Teknik øves
endnu i Østerland, særlig i Indien. Vilde man
indlægge Bronze ell. Jern, hamredes stærke
Traade af ædelt Metal ned i Grundmetallets
Graveringer, saaledes som Japanerne gør det
endnu saa mesterligt.
G. skabte, som vi har set, Arbejder baade i
ædle og uædle Metaller, og af de sidste tager
Tinnet en betydelig Plads, især fra 16. Aarh.,
som frembragte virkelige Kunstværker deri.
Forordningerne mod Luksus forbød undertiden,
f. Eks. i Frankrig, Borgerfolk at have
Bordservice af ædelt Metal, og Guldsmedene
arbejdede derfor ogsaa i Tin. De udførte en
Model i forgyldt Tin for deres Kunder, at de
kunde approbere Form og Dekoration, før
Karret udførtes i ædelt Metal. Senere solgtes
Modellen til billig Pris. Benvenuto Cellini raader
Guldsmedene i sin Afhandling om G. til at tage
Afstøbninger i Tin ell. Bly af deres Arbejder
og gemme dem som Modeller. Paa denne
Maade er der bevaret udmærkede Kopier af
kostbare Originaler, der er blevne indsmeltede.
Kunsten at indfatte ædle Stene, Mineraler og
Juveler og Gemmer er en Underafdeling af G.
(se Juvelerkunst). De ovenn.
Arbejdsmaader har været anvendte i G. fra gl. Tid
og anvendes endnu. Enkelte af dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
