Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guldsmedekunst - Guldsmedemærker - Guldsnit - Guldsommerfugl - Guldspætte - Guldstjerne - Guldstol - Guldstøv - Guldsuder - Guldsulfider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stanzning og Prægning, har i den nyere Tid ved
Mekanikkens Udvikling gjort G. til en
Fabrikation, skabt billigere Priser og muliggjort
Udbredelsen af kunstneriske Former blandt
mindre Bemidlede. Hvad her er vundet, er tabt
i andre Retninger, da det fabriksmæssig
tilvirkede savner det gl. Haandarbejdes individuelle
Præg og den Værd, som det enkeltvis
forarbejdede er ene om. (Litt.: Justus
Brinckmann, »Führer durch das Hamburgische
Museum für Kunst und Gewerbe« I, S. 168 ff.;
Viollet-le-Duc, Dictionnaire raisonné du
mobilier français II, Artiklen Orfèvrerie;
Labarte, Histoire des arts industriels etc. II og
III; C. Nyrop, »Meddelelser om dansk G.«).
Bernh. O.
Guldsmedemærker. Medens Kong Erik af
Pommern’s Skraa af 1429 ikke paalægger de
danske Guldsmede nogen Stempelpligt, byder
Kong Christoffer af Bayern 1445 de skaanske
Guldsmede at tegne »sin Gjerning, som han
gjør« med sit Mærke. 1491 og 1496 byder
Kong Hans at mærke med Byens og
Guldsmedens eget Mærke; 1497 ligesaa i
Flensborg. I Kong Christian II’s Skraa for
Guldsmede af 1515 befales det, at der skal tegnes
med et nyt Stadstegn af hver Købstad med
en Krone paa samme Tegn »og hans der hos
staaende, som det gjort haver«, og at
Stemplingen, der før var udført af Guldsmeden selv,
skulde foretages af Oldermanden. 1526
stadfæster og gentager Kong Frederik I dette. Af
disse Mærker er adskillige fundne paa
Guldsmedearbejder, navnlig et stort latinsk kronet
K, der kan betyde Kjøbenhavn. De andre
Købstæder har altsaa mærket hver med sit Navns
første Bogstav og formodentlig med Aftegn ved
dette, hvor flere havde Begyndelsesbogstav
fælles. Disse Bestemmelser er næppe blevne
overholdte, thi da Ordinansen af 1608
genindprentede ældre Bestemmelser, kom de som
noget nyt, der vakte passiv Modstand, en Ting,
der er saa meget mærkeligere, som der kendes
Tinfade fra 1589 med Kjøbenhavns Stempel.
Guldsmedene brugte dengang i stort Omfang
deres Bomærker og intet andet i Stempelet.
Ordinansen af 1608 indførte som Kjøbenhavns
Mærke de tre Taarne med Stemplingens
Aarstal over; 1610 er Tallet flyttet under Taarnene,
hvor det senere blev staaende. I Guldsmedenes
Mærker blev latinske Bogstaver efterhaanden
alm.; somme satte Forfærdigelsesaaret under.
Til denne Stemplingsmaade føjedes 1685
Guardeinens Navnebogstaver og Maanedstegnet, der
var taget af Almanakkens Zodiakaltegn. 1778
indførtes Lødighedsstempler for Arbejder i
Guld under 18 Karat, og denne Bestemmelse
genoptoges 1821. Guldsmeden mærkede
saadanne Arbejder selv. Nips kunde gives
Lødighed efter Tykke og stempledes ikke. 1852
indførtes Stempler med fordybet Præg, men
1854 genindførtes de gl., hvis Tegn stod i
ophøjet Præg.
I Kristiania indførtes 1718, i Trondhjem
1723 Guardeiner, udnævnte af Magistraten.
Filigranarbejderne gjorde særlige
Prøvestykker. De norske Stempelmærker afveg i
18. Aarhundrede fra de danske. De
bestod i 1) Byens Mærke, 2) Guardeinens, 3)
Aarstallet med Udeladelse af
Aarhundredetallet, 4) Guldsmedens Mærke, 5) Maanedstegnet
udtrykt med Maanedens Tal over et M (11/M =
November). — I Sverige sættes Mærkepligt 1485,
1489, 1529, 1594, 1596 med Guldsmedens eget
Tegn. 1594 tilføjedes Stadsmærket. Fra 1759
mærkedes Aarene med Bogstaver, 1759 fik A,
1760 B o. s. v. Z faldt paa 1782. 1783 fik A2,
1807 A3 o. s. v. 1860 afskaffedes de gl.
Bymærker, og Forbogstaverne i Byernes Navne sattes
i Stedet. Her bruges flg. Mærker 1) Byens, 2)
Aarets, 3) Guldsmedens, 4) Kontrollens. — I
Frankrig er det ældste Lovbud om ædle
Metallers Lødighed og Stempelpligt for Guldsmede
fra 1275, da Filip den Dristige paabød at sætte
Byens Tegn. 1313 udnævnte Filip den Smukke
Guldsmedenes prud’hommes til at varetage
Kontrollen. I England, som andre Steder,
brugtes, før Stempling indførtes, en Kontrol med
Prøvestenen. 1238 fastsatte Henrik III
Lødigheden, 1300 paabød Edvard I Guldsmedelavet
at mærke med sit Stempel. (Litt.:
Chaffers, Hall marks on silver plate [6. Udg.,
London 1883]; Cripps, Old english plate
[London 1881]; Samme, Old french plate [London
1880]; Bernh. Olsen, »De kjøbenhavnske
Guldsmedes Mærker fra Tiden før Aaret 1800«
[Særtryk af »Tidsskr. for Kunstindustri« for
1891, 1892; 2. meget forøgede Udg. ved
Jørgen Olrik, 1919]; C. Nyrop, »Meddelelser
om dansk Guldsmedekunst« [Kbhvn 1885];
Rosenberg, »Der Goldschmiede Merkzeichen«
[Frankfurt a. M. 1890]).
Bernh. O.
Guldsnit, se Bogbinderi, S. 541.
Guldsommerfugl (Polyommatus virgaureæ),
se Dagsommerfugl, S. 422.
Guldspætte, se Spætter.
Guldstjerne (Gagea L.), Slægt af
Liljefamilien (Løg-Gruppen), Løgplanter med
grundstillede, linie- ell. lancetdannede Løvblade og
langstilkede gule Blomster i skærmformede
Stande, faa i hver. Blosterbladene er udbredte
og udskiller ved Grunden Honning. C. 25 Arter,
de fleste i Europa. Af de 5 danske Arter er
Alm. G. (G. lutea Schult.) meget alm. i Skove,
langs Gærder, Grøfter o. l. St. Den blomstrer
ligesom, de øvrige Arter, der ej er saa alm., i
April—Maj. I Norge findes 2 Arter, af disse
Alm. G. især i de østlige Egne.
A. M.
Guldstol, Sæde, som to Personer danner ved
at tage hinanden fast i Hænderne og saaledes
bære en tredje, især for paa den Maade at løfte
ham op og lade ham hylde af en Forsamling.
Udtrykket forklares af, at G. var Navnet paa
Bispestolen i Kirken.
V. D.
Guldstøv, se Guldsand.
Guldsuder, en Varietet af Suderen (Tinca
vulgaris var. aurata), se Guldfisk.
Guldsulfider. Guld danner tre Sulfider, af
hvilke Au2S2 fældes af Aurisaltenes kolde
Opløsninger med Svovlbrinte som et sortebrunt
Bundfald, der er opløseligt i Svovlalkalier
under Dannelse af Sulfcsalte. Foretages
Fældningen med Svovlbrinte i varme Opløsninger,
bestaar Bundfaldet af Au2S, der er staalgraat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
