Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gul Feber - Gulfilter - Gulirisk - Gulistan - Guljernerts - Guljernsten - Gull, William Withey - Gullager, Christian - Gulland - gullandske Fliser - Gullberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den g. F. har et kort Inkubationsstadium,
hvis Varighed angives noget forsk., men i
Reglen næppe udgør mere end nogle faa (2—4)
Dage, efter hvilket Sygdommen, undertiden
efter forudgaaende Forløbersymptomer,
bestaaende i alm. Ildebefindende, pludselig begynder
med en enkelt stærk Kulderystelse ell.
gentagne lettere Kuldegysninger. Legemstemp.
stiger derpaa meget hurtig, ofte til 40° ell.
derover, under samtidig indtrædende Hovedpine,
Tørst, Appetitmangel, Kvalme, Brækninger;
men allerede efter faa (1—4) Dages Forløb
indtræder en Remission af Tilstanden, under
hvilken Temp. falder til det normale under rigelig
frembrydende Sved, saa at Patienten føler sig
som rask, og i lettere Tilfælde gaar dette
Stadium undertiden ogsaa direkte over i
Rekonvalescens. I andre Tilfælde varer denne
Bedring dog kun et Par Dage, Temp. stiger paa
ny, Huden, som maaske allerede har været let
gullig, bliver nu stærkere gul, der kommer
Blødninger i Huden, fra Næsen, Svælget o. a.
Organer, Brækningerne bliver mørke, ofte
ganske sorte (black vomit) p. Gr. a. Tilblanding af
Blod fra Mavens Slimhinde, et Symptom, der
almindeligvis betragtes som ildevarslende, og
under tiltagende Afkræftelse indtræder da
ogsaa hyppig Døden efter Timers ell. faa Dages
Forløb. Behandlingen er symptomatisk.
At g. F. er en Infektionssygdom, har der
længe været Enighed om. Om Smitstoffet vides,
at det findes i det syge Blod i de første 2—3
Dage af Sygdommen. Japaneren Nogudu har
1919 vist, at g. F. skyldes en Spirochæte.
Kendskabet til Smittemaaden skyldes særlig
Amerikaneren Reed, som ledede en amer.
kommission i Havana, der rensede denne By
for g. F., og Franskmændene Marchou og
Salimbeni, som arbejdede i Rio de Janeiro.
Smitstoffet optages af en Cubexart, Stegomya
callopus, nærstaaende til den alm. Myg, ved at
disse stikker Patienter med g. F. Der fordres
én Temp. paa over 20° C., for at Smitstoffet
skal kunne udvikle sig videre i Myggen. Efter
Udviklingen inficeres raske Individer ved at
blive stukket af Myggen. Myggen lægger Æg
i stillestaaende Vand. Man kan derfor forhindre
Myggenes Udvikling og derved standse Epidemi
af g. F. ved at hindre Vand i at staa
ubedækket, f. Eks. ved at tildække Vandtønder,
overhælde Vandhuller og Damme med Petroleum.
(A. F.). H. I. B.
Gulfilter er en gulfarvet Glasplade ell.
Hinde f. Eks. af Gelatine ell. en gul
Farveopløsning, gennem hvilken man fotograferer, naar
man ønsker at tilbageholde de blaa
Farvestraalers Virkninger noget i Forhold til de gules (se
Farvefotografi).
C. E. A.
Gulirisk, se Kanariefugl.
Gulistan (ɔ: Rosenhaven), den pers. Digter
Sadi’s berømteste Værk. Det er en Samling
af moralsk belærende Anekdoter og
Smaafortællinger paa Prosa med iblandede Vers. G.
er overs. paa de fleste europ. Sprog, paa Dansk
af Boisen (»Rosenhaven af Sadi«, Kbhvn 1853).
A. C.
Guljernerts, se Jarosit.
Guljernsten, d. s. s. Xanthosiderit.
Gull [ga£], William Withey, Sir. eng.
Læge, f. 31. Decbr 1816 i Colchester, d. 20. Jan.
1890. G. studerede fra 1837 ved Guy’s Hospital,
tog med. Eksamen 1841 og blev Doktor 1846.
Han ansattes 1843 som Docent ved nævnte
Hospital, blev 1851 assisterende Læge der og
1856 Overlæge. 1847 udnævntes han til Prof. i
Fysiologi ved Royal Institution, holdt 1848 the
Gulstonian lecture ved College of Physicians,
udnævntes til Medlem af General Medical
College og var Livlæge for Dronningen og
Prinsen af Wales. Han adledes 1872, efter at han
havde behandlet Prinsen for Tyfus. Han har
i en Mængde Afh. behandlet Kolera, Gigtfeber,
Bændelorm og forsk. Hjernesygdomme, og han
beskrev første Gang Sygdommen Myxödem i
On a cretinoid state in adults (1873). Med
Sutton skrev han Arterio-capillary fibrosis.
J. S. J.
Gullager (Gulager), Christian,
danskamerikansk Maler, f. c. 1759 i Kbhvn, d. 1823
i Philadelphia. G. vandt 1779 den mindre
Sølvmedaille ved Kunstakademiet i Kbhvn og rejste
1783 til Amerika. Han slog sig ned i Boston
og blev snart en søgt Portrætmaler, særlig
efter at han havde vundet Ry ved et Portræt af
Washington (tilh. Dr. Belknap i New York).
C. 1796 flyttede han til Philadelphia og
udfoldede ogsaa her en betydelig Virksomhed.
Der findes endnu rundt om i Amerika mange
Billeder fra hans Haand; i Danmark i privat
Eje et Kvindeportræt (fra 1782). Hans
Berømmelse i Amerika er ikke alene knyttet til hans
Washington-Billede m. v., men ogsaa til hans
Udformning af de forenede Staters
Skjoldmærke, Ørnen (G. derfor af Samtiden kaldt Father
of the Eagle).
A. Hk.
Gulland, se Gotland.
gullandske Fliser kaldes fra gl Tid de fra
Øland kommende Kalkstensfliser
(Ortoceratitkalk), naar Overfladen er sleben, medens de i
behugget Tilstand benævnes
Kinnekullefliser.
E. Su.
Gullberg [’gulbærj], svensk Fæstning, laa
ved Götaelv Ø. f. det nuværende Göteborg.
Allerede 1285 hører vi om et Møde paa
Gullbergshede mellem norske og hanseatiske
Udsendinge. Det var Meningen, at Erik Klipping
ogsaa skulde have ladet sig repræsentere for
at søge Forlig med de andre Parter; men han
udeblev. Kong Birger bygger her en Skanse
1303 under Striden med Hertugerne Erik og
Valdemar. Under Karl Knutson’s Krig med
Danmark anlagdes der Befæstninger, nærmest
rettede mod det af Danskerne tagne Elfsborg.
Imidlertid faldt ogsaa G. i Danskernes
Hænder 1469. Danmarks Besiddelse af G. blev dog
ikke langvarig, og i den sidste Del af
Unionskrigen synes Fæstningen ikke at have spillet
nogen betydelig Rolle. Efter at være blevet
opbrændt af Danskerne 1523 genopbyggedes den
af Gustaf Vasa og befæstedes meget stærkt. Sin
største milit. Bet. havde G. under
Kalmar-Krigen, da den tillige med Elfsborg var
Sveriges vigtigste Grænse værn mod V. Dette
indtoges lige saa vel som det østlige Grænseværn,
Kalmar. Rigtignok stormedes den uden Held af
Christian IV Jan. 1612, da den forsvaredes af
den tapre Marten Krakou og hans ikke mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
