Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gummi arabicum - Gummi Cambogiæ - Gummielasticum - Gummierts - Gummifigentræ - Gummiflod - Gummigange - Gummigut - Gummiharpiks - Gummilak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gummi, der frivillig flyder ud af forsk., navnlig
afrikanske Arter Akacie, vistnok hovedsagelig
Acacia Verek. Efter at G. a. er dannet i
Regntiden indtil Oktbr, revner Barken i den
paafølgende tørre Tid, og ud af Revnerne siver
da G. a., der stivner i Luften. Tidligere kom
den bedste G. a. fra Nil-Egnene, navnlig fra
Tayarac (Kordofangummi), Suakin, og udførtes
over Kairo, Alexandria og Gedda, men herfra
kommer nu næsten intet mere, idet det nu for
en stor Del er Skovstrækningerne langs
Senegal, der leverer G. a., Senegal-Gummi; da
imidlertid de forsk. Sorter nu blandes og til
Dels sorteres allerede i Udførselshavnene, er
det meget vanskeligt at holde Rede paa dem.
Den værdifuldeste G. a. var
Kordofangummi, der dannedes af farveløse ell. gullige
afrundede Stykker, uden Lugt og Smag. For at
efterligne denne bliver de mørkere Sorter ofte
blegede med Svovlsyrling. God G. a. skal
opløse sig i sin lige Vægt Vand til en kun svagt
opaliserende, tyk, slimet Vædske,
Gummislim; da en saadan Opløsning let gærer og
skimler, faar den ofte en Tilsætning af forsk.
Konserveringsmidler. Nærmest som Surrogater
for G. a. maa en Del andre i Handelen gaaende
Sorter Gummi betegnes, nemlig det mørke og
urene Kapgummi fra Oranje-Floden
(Acacia horrida), australsk ell. Wattle- og
bras. Gummi, rødbrune, rene Stykker (Acacia
pycnantha), ostindisk eller
Feronia-Gummi (Feronia elephantum), ganske lys og
klar, og endelig det cerasinholdige
Kirsebær-Gummi, der dog nærmest tjener til
Forfalskning. G. a. finder megen Anvendelse i
Medicinen, dels til Fremstilling af Emulsioner,
til Bindemiddel for Piller o. l. og til
Fremstilling af forsk. Præparater, bl. a.
Gummisirup, der bestaar af 1 Del Gummislim og 3
Dele Sukkersirup. I Teknikken bruges det paa
mangfoldige Omraader: til Gummering, som
Tilsætning til Blæk for at give dette Glans og
den rette Konsistens, som Tilsætning til
Akvarelfarver, i Litografien, som Tilsætning til
Farver ved Tøjtrykning, til Appretur ved finere
hvide Varer o. a. Til mange af disse
Anvendelser bliver det dog erstattet af det billigere
Dekstrin.
K. M.
Gummi Cambogiæ, se Gummigut.
Gummielasticum, se Kautsjuk.
Gummierts, se Gummit.
Gummifigentræ (Gummitræ), se Ficus.
Gummiflod er et sygeligt Fænomen hos
Planter, som i vor Natur særlig iagttages hos
Repræsentanter for Stenfrugtfamilien (Kirsebær,
Fersken o. fl.). G. viser sig ved, at der gennem
Sprækker i Barken udtræder klare, klæbrige
Draaber, som efterhaanden bliver gullige eller
brune, og som størkner i Berøring med Luften;
den udskilte Gummi, der ogsaa kan dannes af
Frugterne, er en Blanding af forsk. Stoffer
(Arabin, Cerasin m. fl.). G. fremkommer især
derved, at Kambiet i St f. de normtale
Vedelementer udvikler Grupper af Parenkymceller,
hvis Vægge omdannes til Gummi; hvis
Mængden heraf bliver saa stor, at den ikke kan
rummes i de indre Lakuner, sprænges Barken,
og Fænomenet viser sig da som G. De nærmere
Aarsagsforhold er endnu ikke tilstrækkelig
klarede; men G. synes at være et Resultat af
forskelligartede ydre Indgreb (Saar, Frostskade,
Ernæringsforstyrrelser, Insekt- og
Svampeangreb).
I varmere Lande findes G. hos adskillige
Træer, og den dannede Gummi har en betydelig
tekn. Anvendelse (Gummi arabicum paa
Acacia-Arter, Tragant-Gummi paa Asfragalus-Arter m.
m.). (Litt.: Sorauer, »Handbuch der
Pflanzenkrankheiten«, 3. Opl. [1909], Bd 1, S. 693 ff.;
Delacroix, Maladies des plantes cultivées,
Maladies non parasitaires [1908], S. 100 ff.).
F. K. R.
Gummigange kaldes saadanne intercellulære
Kanaler, som er fyldte med Gummi ell.
Planteslim. De er ejendommelige for visse Familier,
saasom Araliaceer, Skærmplanter (hvor de
indeholder Gummiharpiks), Cykadeer, Canna,
visse Slægter af Kaktus-Familien o. a. De er
beklædte med tyndvæggede Parenkymceller, som
producerer G.’s Indhold.
V. A. P.
Gummigut (Gúmmi Cambogiæ), en
Gummiharpiks (se Gummi), der udgør Mælkesaften i
Bark, Marv, Blade og Frugter af forsk. Arter
Garcinia, især fra Bagindien og Ceylon, og som
man indvinder ved at gøre Indsnit i Barken og
opsamle den udflydende Saft i Bambusrør, hvor
den stivner. Daarligere Sorter vindes ved
Udkogning med Vand af Blade og Frugter ell. ved
at opsamle de i Indsnittene i Barken stivnede
Kager. G. bestaar af c. 80 % af en gul Harpiks
og c. 20 % af en Gummiart og kan som en
Følge deraf hverken opløses i Vand ell.
Alkohol, men danner overmaade let en smuk gul
Emulsion med Vand, idet Gummien opløses og
holder de fine Harpikskugler suspenderede. G.
er i hele Stykker brun, uigennemsigtig, men
giver et lysegult Pulver, der har en i Beg. mild,
senere skarp brændende Smag, og er meget
giftigt. Det bruges især til Vandfarver,
Papirfarvning, Fremstilling af Guldfernis og benyttes
ogsaa p. Gr. a. sine stærkt afførende
Egenskaber som Bestanddel i forsk. afførende Piller.
K. M.
Gummiharpiks, se Gummi.
Gummilak, et harpiksagtigt Stof, der ved
Stikket af Lakskjoldlusen, Coccus
lacca, frembringes paa Grenene af forsk.
ostindiske, mælkesaftførende Træer, f. Eks. forsk.
Arter Ficus, Anona, Croton, Schleicheria o. a. I
Beg. af den varme Aarstid sætter Hunnerne
sig i stort Tal paa de saftigste Grene af
Træerne og omhylles snart af en rød Skorpe,
samtidig med, at de svulmer op til en med 20—30
Æg og en rød Vædske fyldt Blære. De
omsluttes nu efterhaanden af den udsvedende G., og
naar denne indsamles paa dette Tidspunkt, faas
en smuk rød, men temmelig uren Harpiks;
venter man, til Ungerne er krøbne frem, er det
meste af Farvestoffet fortæret, men Harpiksen
er da renere og indeholder mere i Alkohol
opløseligt Stof. De harpiksbedækkede Grene
eller den deraf afskrabede G. kaldes Stoklak,
men kommer kun sjælden til Europa, idet det
oftest i Indien oparbejdes til det røde Farvestof
Lak-Dye ell. Lak-Lak og Harpiks ved
Udkogning med Vand ell. fortyndet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
