Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gummilak - Gummilinned - Gummipasta - Gummiplante - Gummiplaster - Gummi resinæ - Gummiskjoldlus - Gummisko - Gummislim - Gummisten - Gummistrømpe - Gummisvulst - Gummit - Gummitryk - Gummitræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sodaopløsning, der opløser Farvestoffet. Opløsningen
indkoges til en Sirup, der blandes med Ler, Kridt
ell. Gips, formes til Stykker og tørres i Solen.
Farven giver med Vinsten og Tinsalt som Bejdse
en smuk rød Farve. Den efter Udkogningen
tilbageblivende Harpiks danner det saakaldte
Kornlak og bestaar af forsk. Harpikser,
Plantevoks og Plantelim. Oftest bliver den dog
paa Produktionsstedet først smeltet og siet
gennem Tøj og derpaa udstøbt i tykkere og
tyndere Blade, der gaar i Handelen som
Skellak (Schellak); denne har meget vekslende
Farver fra mørk brunrød til ganske lys og en
meget vekslende Renhed; den er uden Lugt og
Smag, men udvikler ved Opvarmning en meget
karakteristisk Lugt. I kogende Alkohol er den
opløselig med Undtagelse af en ringe Rest, der
bestaar af Plantelim, men ved Afkøling
udskilles igen noget af Harpiksen og Vokset. I kold
Æter er den uopløselig, hvilket Forhold kan
tjene til Paavisning af en Indblanding af
Kolofonium, der er opløselig deri; den opløses ved
Kogning med en Boraksopløsning. Skellak
finder en meget udstrakt Anvendelse til
Fabrikation af Segllak, i Hattefabrikationen, til
Fremstilling af Møbelpolitur, Spirituslak, forsk. Slags
Blæk, Kit o. a. For at fremstille en farveløs
Skellakopløsning kan man behandle den med
Benkul, ell. man kan anvende den i Handelen
gaaende blegede Lak, der imidlertid ofte
indeholder Klor. Den fremstilles ved at sætte
Klornatron til en Opløsning af Lakken i Alkohol,
derpaa tilsætte Saltsyre, saa længe som det
dannede Bundfald endnu opløser sig igen, lade
Opløsningen henstaa 24 Timer ved 20°, derpaa
tilsætte en Opløsning af Natriumthiosulfat (for
at bortskaffe Kloret) og endelig udfælde Lakken
ved yderligere Tilsætning af Saltsyre.
Bundfaldet udvaskes med koldt Vand og smeltes ved
Kogning med Vand, hvorefter det æltes under
Vand. Naar det begynder at blive stift, rulles
det ud til Stænger, der snos om sig selv,
hvorved den bekendte Silkeglans fremkommer.
K. M.
Gummilinned, Kraver, Mansketter o. l. af
Celluloid.
Gummipasta, en indkogt Opløsning af Sukker
og Gummi i Vand ofte med Tilsætning af
Lakrids og Anis, bruges som Middel mod Hoste.
Gummiplante, se Ficus.
Gummiplaster (Emplástrum
gúmmi-resinosum) er et, især af Almuen meget anvendt
Plaster, der benyttes som beskyttende og
blødgørende Middel mod Bylder. G. tilberedes efter
den danske Farmakopé ved Sammensmeltning
af Blyplastcr (72 Dele), gult Voks (10 Dele),
Ammoniakgummi, Galbanum og venetiansk
Terpentin (6 Dele af hver). G. er af gullig Farve;
det blev tidligere farvet gulrødt ved Tilsætning
af Orlean, men denne Farvning maa ikke mere
benyttes.
E. K.
Gummi resinæ, d. s. s. Gummiharpiks (se
Gummi).
Gummiskjoldlus, se Skjoldlus.
Gummisko, se Galocher.
Gummislim, se Gummi, arabicum,
Gummisten, se Opal.
Gummistrømpe, en Strømpe vævet af
tværløbende Kautsjuktraade, indvævede i et Stof af
Bomuld ell. Silke. Ved denne Vævning bliver
Strømpen i Stand til at udøve et elastisk Tryk
paa Benet, hvorved kan opnaas forskelligt:
først og fremmest hindrer det af Strømpen
udøvede Tryk, at Benet svulmer op, dernæst kan
Strømpen sikre nogen Fasthed. Heraf følger nu
simpelt hen, hvilke Sygdomme der kan ventes
med Held at kunne behandles med G. Det er
dels Hævelser efter Aarebetændelser, dels
saadanne, som opstaar efter lange Sygelejer,
Benbrud o. l., naar Patienten begynder at gaa og
sidde — med Benet holdt nedad. Fremdeles
kan G. ofte med Nytte anvendes hos Patienter,
der efter Brud, Forvridning o. l. har nogen
Løshed og Usikkerhed i Ekstremiteten. Endelig
finder G. deres største Anvendelse ved
Aareknuder, og Patienter med denne Lidelse maa
ofte bære G. i lange Tider af Livet. For at G.
skal gøre Nytte, maa den passe nøje.
Gummitraadene maa overalt være hele. I modsat Fald
bliver det udøvede Tryk ikke ensartet. Er G.
ikke længere i Orden, ell. passer den ikke, er et
godt anlagt Bind at foretrække for den.
E. A. T.
Gummisvulst, d. s. s. Gumma.
Gummit (Gummierts), et rødt ell.
rødbrunt, gummilignende Mineral, er et
vandholdigt Uranat af Bly, Jern m. m. af ufuldstændig
bekendt kemisk Sammensætning (61—75 %
UO3). Det er svagt gennemskinnende, har gul
ell. grønlig Streg og forekommer ved
Johanngeorgenstadt i Erzgebirge som et
Omdannelsesprodukt af Uranbegmalm. Eliasit og
Pittinit er lignende Mineraler fra Joachimsthal i
Böhmen.
(N. V. U.). O. B. B.
Gummitryk er en fotografisk
Kopieringsmetode, der vinder mere og mere Indpas, da
den tillader Operatøren en temmelig fri
Behandling af Billedet, idet det ligger i
Vedkommendes Haand at fremdrage eller tilbageholde
Dele af Fotografiet ganske efter hans Skøn og
Opfattelse af det foreliggende Emne. G. har dog
ingen Bet., hvor det drejer sig om
Massefremstilling af Fotografier, da Fremstillingen tager
temmelig lang Tid, og da man næppe vil kunne
lave et større Antal Billeder ganske ens. G.
fremstilles paa følgende Maade: Et passende
Stykke Papir overstryges med en
Gelatineopløsning og tørres. Derpaa overstryges det jævnt
med en Opløsning af Gummi arabicum og
tvekromsurt Kali, hvortil sættes noget
Akvarelfarve. Papiret tørres i Mørke, kopieres under
et Negativ, og fremkaldes i koldt Vand, hvori
det henligger i nogen Tid. Lokal Fremkaldelse
kan ske, ved at man lader en Vandstraale virke
paa vedkommende Sted, ell. ved at man
bearbejder Stedet med Vand ved Hjælp af en
Pensel ell. Svamp. Man kan ogsaa fremkalde med
Savsmuld og Vand. Efter Fremkaldelsen lægges
Billedet i et Klarebad.
Præparationen af Papiret og Kopieringen kan
gentages, og man kan ad denne Vej fremstille
flerfarvede Gummitryk (se
Trefarvefotografi).
Man kan i Handelen faa færdigt
Gummitrykpapir, der kun skal sensibiliseres før Brugen
(Hochheimer-Gummitryk).
C. E. A.
Gummitræ, 1) d. s. s. Blue gum tree, se
Eucalyptus, 2) se Ficus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
