Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guthrie, George James - Guthrie, James - Guthrie, Thomas - Guthrie, Thomas Anstey - Gutierrez, A. - Gut of Canso - Gutschkov, Alexander Iwanowitsch - Gutschmid, Alfred von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udførte Lithotripsi ɔ: Knusning af en Blæresten.
G. ansattes 1823 ved Westminster Hospital, var
dets Overlæge 1827—43 og udnævntes 1828 til
Prof. i Anatomi og Kirurgi. Fra 1816 holdt han
i næsten 30 Aar kirurgiske Forelæsninger og
oprettede et Infirmary for Diseases of the eye,
der senere udvidedes til Westminster
Opthalmic Hospital. Om Oftalmologi skrev G.
Treatise on operations for the formation of an
artificial pupil (1819) og fl. Afh., der er optagne
i Lectures on the operative surgery of the eye
(1823). Hans mest berømte Arbejde var dog det
krigskirurgiske On gun-shot wounds (1815), der
udgaves udvidet og med ændret Titel fl.
Gange, men ogsaa Anatomy and diseases of the
neck of the bladder and of the urethra (1834)
og The anatomy and diseases of the urinary
and sexual organs (1836) er meget ansete.
J. S. J.
Guthrie [’gaþri], James, Sir, skotsk Maler,
f. 10. Juni 1859 i Glasgow, hører til den af
Whistler paavirkede Glasgow-Skoles
betydeligste Repræsentanter, med glødende varm
Kolorit, en rigtig »Glasgowboy« fra Halvfemsernes
Dage. Han søgte sin Uddannelse i London og
Paris, blev Medlem af The Royal Scottish
Academy og udstillede her og i The Glasgow
Institute of fine Arts sine karakterfulde
Portrætter med de dristige Farvesymfonier, der
hurtig vakte Opmærksomhed ogsaa paa Fastlandet
(»Pige i rødt« m. m. kom til Knorr-Saml. i
München). 1903 blev G. Præsident for det
skotske Kunstakademi, og s. A. adledes han.
A. Hk.
Guthrie [’gaþri], Thomas, skotsk Præst, f.
12. Juli 1803, d. 24. Febr 1873. Uddannet i
Edinburgh, hvor han 1825 bestod sin Eksamen,
kunde han, der hørte til den bibeltroende
Retning, i fl. Aar ikke faa Ansættelse p. Gr. a. den
herskende Moderatisme, men 1830 blev han
Præst i Landsbyen Arbirlot. Han sluttede sig
ivrig til Arbejdet for Kirkens Uafhængighed,
som lededes af Dr. Chalmers. 1837 blev han
Præst i et af de fattigste Kvarterer i Edinburgh,
blev snart en meget søgt Prædikant og
udfoldede en rastløs Virksomhed ved at sætte
Missionsarbejder af forsk. Art i Gang. Ved den
store Udtrædelse af Statskirken 1843 var han
en af Lederne; for at skaffe Frikirken den
økonomiske Sikkerhed foretog han 1845—46 en
Kollektrejse rundt om i Landet, hvor Skarerne
flokkedes om ham, hvad enten han talte i
Kirke ell. paa aaben Mark; han samlede paa
denne Rejse c. 2 Mill. Kr. Han tog nu paa ny
fat paa sin Præstegerning i Edinburgh;
navnlig havde han sin Opmærksomhed henvendt paa
den opvoksende Ungdom, for hvem han
oprettede Pjaltskoler (Ragged Schools), en
Institution, som snart fandt Efterligning overalt
baade i England og Skotland. Ogsaa andre
Bestræbelser for at komme forkomne Mennesker til
Hjælp fandt i ham en virksom Forkæmper:
Magdalene-Sagen, Slaveriets Ophævelse og
Drikkeriets Bekæmpelse. 1862 var han
Moderator i Frikirken. 1864 maatte han nedlægge
sit Embede og beskæftigede sig i sine sidste Aar
med at udgive Opbyggelseslitteratur. (Litt.:
Autobiography of T. G. and Memoir by his sons
D. K. G. and Charles J. G. [2 Bd, London 1874];
Dr. R. König, »Th. G., der Vater der
Lumpenschulen« [Leipzig 1874]).
(H. O-d.). A. Th. J.
Guthrie [’gaþri], Thomas Anstey, eng.
Forf., f. 8. Aug. 1856 i Kensington. Han
studerede Jura og blev 1880 Sagfører ved
Middle-Temple. Han har været en skattet Medarbejder
ved »Punch«, men er bedst kendt som Forf. til
fl. burleske Romaner, udgivne under
Pseudonymet F. Amstey. Den første af disse: Vice Versa
udkom 1882; den gjorde stor Lykke og er trykt
i talrige Oplag. Senere er fulgt The Grant’s
Robe (1884), The Fallen Idol (1886), en Satire
over den vesteuropæiske Modebeundring af
Buddhisme. Af hans i Bogform udgivne Bidrag
til »Punch« mærkes Pocket-Ibsen (1893), en
Samling af Parodier paa Ibsen’ske Skuespil.
(T. L.). I. O.
Gutierrez [’gu’tiær.æþ], A., se Garcia G.
Gut of Canso [’gat-əv-’känsou], se Canso.
Gutschkov [’gut∫kåf], Alexander
Iwanowitsch, russ. Politiker, f. i Moskva 1862,
tjente sig tidlig Formue ved Handel og begav
sig paa eventyrlige Farter Verden over. Han
deltog paa Boernes Side i den sydafrikanske
Krig, hvor han blev haardt saaret, støttede
Oprøret mod Tyrkiet i Makedonien og blev
som Udsending fra det røde Kors fanget af
Japanerne i Krigen med Rusland. Da den
konstitutionelle Udvikling i Rusland indlededes ved
Nikolaj II’s Manifest Oktbr 1905, blev G., der
da var Byraadsmedlem i Moskva, en af
Hovedmændene bl. »Oktobristerne«, som blot ønskede
Manifestets Løfter holdte uden at tilstræbe
Parlamentarisme ell. radikale Reformer. I Beg.
overfløjedes de af de radikalere Liberale
»Kadetterne«. G. opnaaede ikke Valg til den
første og den anden Duma, men da
Forfatningen var blevet ændret i konservativ Retning,
kom han til at spille en Hovedrolle i den 3.
Duma (1907—12), hvis Præsident han en Tid
var; han virkede i Forstaaelse med
Førsteminister Stolypin for moderate Reformer og
kritiserede skarpt Hær- og Flaadeledelsen, men
kom i Spørgsmaalet om Forholdet til de
ikke-russ. Folkeslag i Riget i stærk Modsætning til
Kadetterne. Heller ikke til den 4. Duma
opnaaede han Valg, men kom senere ind i
Rigsraadet, og efterhaanden som Regeringen atter
kastede sig i Reaktionens Arme, traadte han i
Forbund med Kadetterne som en Hovedleder
af det konstitutionelle Centrum. Under Krigen
udrettede han meget som Formand for
Centralkomiteen til Krigsforsyningen. Efter
Revolutionen Marts 1917 blev han den provisoriske
Regerings Krigsminister, men ved de
socialistiske Elementers Overvægt og Nedbrydningen af
Hærens Disciplin var hans Tid omme, og i
Maj veg han Pladsen for Kerenski.
P. L. M.
Gutschmid [’gu.t∫met], Alfred von, tysk
Historiker og Orientalist, f. 1. Juli 1831 i
Loschwitz ved Dresden, d. 2. Marts 1887 i Tübingen
som Prof. i Historie ved Univ. smst. G. udgav
bl. a.: »Beiträge zur Geschichte des alten
Orients« (1858), »Geschichte Irans von Alexander
bis zum Untergang der Arsaciden« (1887) og
en Mængde mindre Afhandlinger i Tidsskrifter,
Encyklopædier o. l., bl. a. i Encyclopædia
Britannica. De fleste af hans kritiske og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
