Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gutschmid, Alfred von - Gutshen - Gutsmuths, Johann Christoph Friedrich - Gutta Balata - Gutta cavat lapidem - Guttannen - Guttaperka - Guttaperkapapir - Guttaperkatræ - guttatim - Guttation - Guttenberg - Guttenberg, Karl - Gutti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afhandlinger, der alle vidner om stor
Skarpsindighed og Lærdom, er udgivne af F. Rühl,
»Kleine Schriften von A. v. G.« (4 Bd, Leipzig
1889—93).
V. S.
Gutshen, se Kutshun.
Gutsmuths [’gu.tsmu.ts] (ell. Guts-Muths),
Johann Christoph Friedrich, tysk
filantropisk Skolemand, f. 9. Aug. 1759 i
Quedlinburg, d. 21. Maj 1839 i Ibenhain. Han stud.
Teologi i Halle 1779—82, var derpaa Huslærer
for den senere berømte Geograf Carl Ritter,
fulgte ham til Salzmann’s Filantropin i
Schnepfenthal og blev Lærer her 1785—1837 i
Gymnastik og Geografi. Han har Fortjenesten af at
have bragt Undervisningen i »Legemsøvelse« i
System ved Udgivelsen af »Gymnastik für die
Jugend« (1793, 4. Opl. 1893), tilegnet den
danske Kronprins Frederik, den første Lærebog i
dette Fag, indeholdende et ordnet Udvalg af
Øvelser fra den græske Gymnastik og hans
egen Praksis. Til Lærebogen knyttede han 1798
»Kleines Lehrbuch der Schwimmkunst«. Hans
Gymnastik fandt snart Vej til andre
Undervisningsanstalter ikke blot i Tyskland, men ogsaa
i andre Lande, navnlig i Danmark (se
Gymnastik). G.’s Beskæftigelse med den fysiske
Opdragelse bragte ham til at udarbejde »Spiele
zur Übung und Erholung des Körpers und
Geistes, für Jugend« (1796, 8. Opl. 1893).
»Mechanische Nebenbeschäftigungen für Jünglinge und
Männer« (1801) danner en foreløbig Afslutning
paa hans Virksomhed i denne Retning; thi i
sin »Turnbuch für die Söhne des Vaterlandes«
(1817) betragter han Sagen mere fra et
nationalt end fra et blot pædagogisk Synspunkt.
1800—20 udgav han Tidsskriftet »Bibliothek für
Pädagogik, Schulwesen und die gesamte
pädagogische Literatur Deutschlands« (53 Bd),
hvilket forskaffede ham et større
Virksomhedsomraade og bragte ham ind paa hans andet
Hovedfag, Geografi. I »Handbuch der Geographie«
(2 Bd, 1810, 4. Opl. 1826) tager han Ordet for
en mere rationel Metode, end man kendte fra
de gængse Lærebøger. I Forbindelse med I. A.
Jacobi udgav han »Deutsches Land und
deutsches Volk« (1820), hvis to første Bind,
forfattede af G., udkom under særlig Titel »Deutsches
Volk« (1821). Han deltog i Udgivelsen af en
omfattende »Handbuch der Erdbeschreibung«,
hvis 19. og 20. Bd om de sydamerikanske
Stater er udarbejdede af G. (Litt.:
Diesterweg, »G., der letzte der Philantropen« [i »Rhein.
Blät.«, 1840]; K. Wassmannsdorff, »J. C.
F. G.« [i »Festschrift zur Feier des 100-jährigen
Bestehens von Schnepfenthal« [1884]; Joakim
Larsen, »Gymnastikundervisningen i Danmark
o. s. v.« [i »Vor Ungdom«, 1895]).
Fr. Th.
Gutta Balata, d. s. s. Balata.
Gutta cavat lapidem (non vi, sed sæpe
cadendo): »Draaben huler Stenen (ikke med
Vold, men ved ofte at falde)«, lat. Talemaade,
hvoraf den første Del findes hos Ovid (Epist.
ex Ponto, IV, 10, 5). Undertiden fortsættes: Sic
homo fit doctus, non vi, sed sæpe legendo
(»saaledes bliver man lærd, ikke med Vold,
men ved ofte at læse«).
A. B. D.
Guttannen, Flække i det schweiziske Kanton
Bern, 14,5 km SØ. f. Meiringen ved Aare og
Vejen fra Meiringen til Grimsel-Hospitiet, 1060
m o. H., har c. 350 evang. Indb. og besøges
meget af Turister.
G. Ht.
Guttaperka, se Kautsjuk.
Guttaperkapapir, tyndt udvalsede
Guttaperkablade, benyttes ligesom det med
Guttaperka imprægnerede Guttaperkalærred
som vand- og lufttæt Forbindstof.
K. M.
Guttaperkatræ, Benævnelse for forskellige
Sapotaceer af Slægterne Mimusops, Payena og
Palaquium, der giver Guttaperka.
A. M.
guttatim (lat.), draabevis.
Guttation (bot.) betegner den Udskillelse af
draabeflydende Vand, der i visse Tilfælde kan
finde Sted fra ubeskadigede Planter. Hos Kalla
(Richardia æthiopica) ser man ofte, at der
hænger en Vanddraabe i Spidsen af Bladene, og
efter varme og fugtige Sommernætter kan man
hos mange Planter (Græsser, Alchemilla o. fl.)
iagttage Draaber, der ligner Dugdraaber, men
i Virkeligheden er presset ud af Bladene.
Vandudskilningen foregaar gennem særlige Organer,
Hydathoder, der ligner Spalteaabninger, men
er noget større, og som i Reglen staar i
Forbindelse med Ledningsstrengene. Disse
Hydathoder findes enten i Spidsen af Bladene ell. i
Bladtænderne. Den udpressede Vædske er i
mange Tilfælde rent Vand, i andre Tilfælde (f.
Eks. hos Saxifragaarter) indeholder den
kulsur Kalk, som da efterhaanden afsætter sig som
en Skorpe omkr. Hydathoderne. — G. staar i
ret nøje Sammenhæng med det Fænomen, man
kalder Blødning (s. d.), hvorved man forstaar
Udskilning af Vand fra overskaarne
Stængeldele. I begge Tilfælde hidrører
Vandudskilningen fra, at der optages mere Vand, end der
afgives; man kan derfor forøge G. ved at
fremskynde Vandoptagelsen (ved Vanding med
lunkent Vand) og formindske Transpirationen (ved
at sætte en Glasklokke over Planterne).
B. J.
Guttenberg [’gutənbærk], By i U. S. A., Stat
New Jersey, ligger 5 km N. f. West Hoboken
paa venstre Bred af Hudson River og afhænger
væsentligst af New Yorks Nærhed. (1910) 5600
Indb.
H. P. S.
Guttenberg [’gatənbəg], Karl, tysk
Kobberstikker, (1743—92), Elev af Preisler og Wille,
levede fra 1780 i Paris, indtil Revolutionen
tvang ham til at vende hjem; hans Hovedblade
er: »Montenuovos Udbrud« efter Fragonard,
»Kemikeren« efter Mieris, »Den flamske Dans«
efter P. van Mol, »Den offentlige Skriver« efter
P. A. Wille, »Det hollandske Aftenselskab« efter
Rembrandt og nogle Portrætter. — Heinrich
G., foreg.’s Broder og Elev, (1749—1818), var
tillige Elev af Wille og blev gennem sine Elever,
F. Geissler og A. Reindel, Stifteren af den nyere
Nürnberg-Skole i Kobberstikket; han levede
længe i Paris, og til hans bedste Blade regnes:
»Hvile paa Flugten til Ægypten« efter
Baroccio, »Lazarus’ Opvækkelse« efter Dietrich,
»Nedtagelsen af Korset« efter Rubens og nogle
Portrætter efter Rembrandt og van Dyck.
(A. Ls.). S. M.
Gutti, stærkt befæstet Militærstation i det
sydlige Forindien, 75 km Ø. f. Bellari, tjener
som Statsfængsel.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
