Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guyer-Zeller - Guyet, François - Guyon, Jeanne Marie Bouvitr de la Motte- - Guyon, Joseph Casimir Felix - Guyon, Richard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvorved han skaffede sig en meget stor Indflydelse
paa de schweiziske Jernbaners Udvikling; i
Særdeleshed gjaldt dette den schweiziske
Nordøstbane, hvis Præsident han blev. Dette
Forhold, at Banerne fortrinsvis var underkastede
en enkelt Mands Indflydelse, har sikkert
bidraget en Del til Banernes senere Overgang til
Statsdrift, hvilket G.-Z. selv bifaldt. Senere
traadte G.-Z. med mer ell. mindre Held i
Skranken for Udviklingen af Sidebaner,
ligesom han udkastede Tanken om en stor
Engadin-Orientbane, der skulde danne Led i en over
Zürich førende Jenbaneforbindelse mellem
Calais og Konstantinopel; ved evt. Bygning af
en Bagdad-Bane tænkte G.-Z. derved skabt en
fremtidig, direkte Jernbaneforbindelse mellem
Europas og Indiens Jernbanenet. Siden 1893 var
G.-Z.’s Yndlingstanke dog Jungfraubanen, hvis
Grundplan han selv udarbejdede. Den første
Dalstrækning af Banen, nemlig Kleine
Scheidegg—Eigergletscher—Rotstockschlucht, foruden
Vandværket Lauterbrunnen, byggede han helt
for sine egne Midler.
G. K.
Guyet [gi’jæ], François, fr. Filolog og
Kritiker (1575—1655), var Opdrager for den
senere Kardinal La Valette og gjorde i denne
Egenskab Rejser, bl. a. til Rom; ellers levede
han stille i Paris. Han udgav intet i levende
Live; efter hans Død udkom kritiske
Bemærkninger til forsk. Forfattere (Terents, Hesiod,
Hesychius, Statius, Lucan og Lucian). G.
regnes for en af sin Tids største Kritikere.
A. B. D.
Guyon [gi’jå], Jeanne Marie Bouvitr
de la Motte-, kvietistisk Mystiker, f. 1648 i
Montargis, d. 1717 i Diziers ved Blois. G. var af
en rig adelig Familie, blev opdraget i Klostre
og var kun sjælden i sit Hjem. Allerede tidlig
droges hun hen mod et tilbagetrukket
beskuende Liv, og hun brugte strenge asketiske
Midler, men 16 Aar gl blev hun gift med den
38-aarige svagelige og pirrelige de la Motte-G.,
hvem hun fødte 5 Børn og plejede med stor
Opofrelse, skønt hun stadig plagedes af sin
Svigermoder og altid længtes efter at kunne trække
sig tilbage fra Verden. Som sin rette Brudgom
betragtede hun kun Jesus, og med ham
trolovede hun sig, da hun 28 Aar gl blev Enke.
Præsten Lacombe blev nu hendes aandelige
Leder, og hun rettede sig i alt efter ham. Hun
færdedes i Sydfrankrig, Norditalien, Genève og
Paris og missionerede ved sit Liv, i Tale og
Skrift for Kvietismen, men 1688 blev hun sat
i Klosterfængsel i Paris. Da hun atter kom paa
fri Fod, kom hun i Forbindelse med Fénélon,
der blev en ridderlig Forsvarer for den Kvinde,
som han kaldte Frankrigs aandfuldeste og
frommeste Dame, men en Kommission, hvoraf
Bossuet var Medlem, blev nedsat for at prøve
hendes Skrifter, og den fandt i dem 30
kætterske Sætninger, som hun maatte tilbagekalde.
Da hun holdt gudelige Forsamlinger i Paris,
blev hun 1695 sat i Fængsel i Vincennes, senere
i Bastillen, hvorfra hun kom ud 1700 (ell. 1702),
og hun levede nu Resten af sit Liv hos sin Søn
i Diziers. Til Trods for Forfølgelserne og de
ondskabsfulde Bagvadskelser, som hun havde
været udsat for, kom der aldrig en Beklagelse
ell. et bittert Ord over hendes Læber. Hun var
jo Jesu Brud, i hvis Vilje hun ubetinget maatte
hengive sig. Hun stod i Brevveksling med
Kristne fra forsk. Lande. Af hendes Skrifter
maa især nævnes Le cantique des cantiques,
interpreté selon le sens mystique (1685),
endvidere hendes Selvbiografi La vie de Mme. G.,
écrite par elle-même (1688). (Litt.: Upham,
Life, religious opinions and experience of
Madame G. [2. Opl., New York 1870]; Guerrier,
Madame G. [Orléans 1881]; Masson, Fénélon
et Madame G. [Paris 1907]; Delacroix,
Études d’histoire et de pschychologie du
mysticisme [Paris 1908]).
L. M.
Guyon [gi’jå], Joseph Casimir Felix,
fr. Kirurg, f. 1831 i St Denis, d. 1920 i Paris.
G. studerede i Paris og tog Doktorgraden
der med en Afh.: Sur les cavités de
l’utérus á l’étât de vacuité. 1863 blev han agrégé,
1864 Hospitalskirurg, 1877 Prof. i kirurgisk
Patologi, 1890 Medlem af Akademiet og Prof. ved
Fakultetets urologiske Klinik, der oprettedes for
ham. Han har været Foregangsmand paa mange
urologiske Felter og var bl. de første, der
fikserede en Vandrenyre. Hans Navn er ogsaa
knyttet til en Aspiratør. Han skrev bl. a. Leçons
cliniques sur les maladies des voies urinaires
(1881), Atlas des maladies des voies urinaires
(1886), Leçons cliniques sur les affections
chirurgicales de la vessie et de la prostate (1888),
Leçon sur les cystites et sur les prostatites,
Diagnostic des affections chirurgicales des reins,
séméiologie, exploration (1891).
J. S. J.
Guyon [’ga^iən], Richard (senere
Kurschid Pasha), ungarsk Revolutionsgeneral,
f. 1812 i Bath i England, d. 12. Oktbr 1856 i
Konstantinopel. Som 16-aarig indtraadte han i
den engelske Legion i Portugal, hvor han
kæmpede mod Dom Miquel, var fra 1832—39 i
østerrigsk Tjeneste, fra hvilken han tog sin Afsked
som Oberstløjtnant. Ved Udbrudet af Oprøret i
Ungarn 1848 sluttede han sig til dette, kæmpede
som Bataillonschef ved Schwechat og Tyrnau
og udførte i Spidsen for en Division med stor
Tapperhed Stormen paa Branissko-Passet 1849.
Med nogle Husarer slog han sig gennem
Belejringskorpset foran Komorn, naaede ind i
Fæstningen og bidrog ved Udfaldet væsentlig til
Ungarernes Held ved Acs. Paa Kossuth’s
Opfordring traadte han ind i Sydhæren, erobrede
Fæstningen Arod og tvang i Slaget ved Hegyes
Jellachich til at gaa tilbage, tilførte Fæstningen
Peterwardein Forraad og Ammunition, men
var ikke heldig i Angrebet paa Titeler Plateauet
ved Mosorin. Efter at have taget Del i de
ulykkelige Hovedslag ved Szöreg og Temesvar
dækkede han ved Orsowa med den polske og
italienske Legion Kossuth’s Flugt ind paa det
tyrkiske Territorium. G. traadte nu efter at
have antaget den muhammedanske Religion i
tyrkisk Tjeneste som General, ansattes under
Navn af Kurschid Pasha som Kommandant i
Damaskus, hvor han 1850 undertrykte det
gammeltyrkiske Partis Opstand. Under den
orientalske Krig 1854 var han en kort Tid
Stabschef hos Achmed Pasha ved Troppestyrken i
Kaukasus og traadte ikke senere i aktiv
Tjeneste.
B. P. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
