Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Guyot, Arnold Henry - Guyot, Yves - Guys, Constantin - Guys Hospital - Guz - Guzman, de - Guzman Blanco - Gwalior - Gya - Gyalla - Gyangtse - Gyda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guyot [gi’jo], Arnold Henry,
Naturforsker, f. 28. Septbr 1807 i Neuchâtel (Schweiz),
d. 30. Jan. 1884 i New Jersey. Fra 1833
studerede G. Teologi i Berlin, men dyrkede ved
Siden af Naturstudiet, hvortil han snart helt
gik over. Fra 1835 levede han dels i Paris, dels
paa Rejser for at studere Gletscherne. 1839 blev
han i Neuchâtel Prof. i Historie og fysisk
Geografi, og sammen med Agassiz og Desor skrev
han Systéme glaciaire (1848). 1848 rejste han
til Nordamerika, hvor en Foredragsrække, han
holdt, blev Grundlaget for Earth and man (1849;
ny Udg. 1875). For Smithsonian Institution
oprettede han meteorologiske Stationer, og 1858
udgav han Meteorological and physical tables.
1855 blev han Prof. i Geologi og fysisk
Geografi ved Princeton College, New Jersey, og
1873 udgav han Physical geography. Desuden
har han skrevet Creation, or biblical
cosmogeny in the light of modern science (1884).
(Litt.: Faure, Notices sur Arnold G.
[Genève 1884]).
K. S. K.
Guyot [gi’jo], Yves, fr. Politiker og
Nationaløkonom, f. 6. Septbr 1843, gjorde sig allerede
1866 bekendt ved et Skrift (L’Inventeur) til
Forsvar for den industrielle Ejendomsret.
Under Kejserdømmet var han 1870 Medarbejder af
et radikalt Blad, men sluttede sig senere til de
maadeholdne Republikanere. Som Medlem af
Byraadet i Paris 1874—84 tog han virksom Del
i Arbejdet for Afskaffelsen af Acciseafgifterne
og kæmpede med Iver mod den offentlige
Prostitution; han paadrog sig derved 1876 en
Fængselsstraf paa 6 Maaneder for Angreb paa
Politipræfekten, men fremkaldte dog en Reform af
Sædelighedspolitiet. 1885—93 var han Medlem
af Deputeretkamret, 1887—88 en af
Finansudvalgets Ordførere (om Skattespørgsmaal) og
Febr 1889—Febr 1892 Minister for de offentlige
Arbejder. Som Leder af Dagbladet Siècle siden
1892 tog han 1897—98 ivrig Del i Kampen for
Dreyfus-Sagens Opklaring og har desuden altid
været en varm Talsmand for Frihandelen og
en afgjort Modstander af Socialismen. Han har
forfattet en Mængde nationaløkonomiske og
socialpolitiske Skrifter, for en stor Del
Stridsskrifter, saasom Histoire des prolétaires (1873),
Études sur les doctrines sociales du
christianisme (1873, 3. Udg. 1892), La science économique
(1882, 3. Udg. 1907), Études des physiologie
sociale (1.—3. Udg. 1882—83, 4.—5. 1901—05), La
tyrannie socialiste (1893), Les Principes de 1789
et la socialisme (1894), Les conflits du travail et
leur solution (1903), La démocratie individualiste
(1907), og Sophismes socialistes (1908).
E. E.
Guys [’gö^ys], Constantin, holl. Tegner,
f. 1805, d. 1892 i Paris. G. deltog i
Krim-Krigen og sendte herfra Tegninger til Ill. London
News. C. 1865 slog han sig ned i Paris; han
gav her med Skarpblik udmærkede Skildringer
af det letlevende og dekadente Paris under
Napoleon III’s Kejserdømme, og blev den
skaanselløse Skildrer af Kvinden som Livets
Forførerske (Lorettes vieillies, Fourberies des
femmes, Invalides du sentiment etc.). Han døde
i yderste Armod. Først efter hans Død er hans
Kunst, som Baudelaire allerede havde
fremhævet (La peinture de la vie moderne i L’art
romantique, 1869), ret kommet i Ry. I Louvre
ses en Akvarel og nogle Tegninger; i
Ordrup-Saml. ved Kbhvn 2 Tegninger. (Litt.: G.
Geoffroy, G. [Paris 1904]; Grappe, »C.
G.« [Berlin 1916]).
A. Hk.
Guys Hospital [ga^is-] i London oprettedes
af en Pramfører og Kulhandler Thomas Guy,
der tjente en stor Formue ved Salg af Bibler,
som han først importerede fra Holland, men
senere trykkede selv, da han havde faaet
Privilegium af Oxford Univ. G.’s H. oprettedes
1722, men desuden oprettedes samtidig 3
Sygeafdelinger ved St Thomas Hosp., og Christ’s
Hosp. og Fattighuset i Tamworth, G.’s Moders
Fødested, betænktes med meget store
Pengesummer.
J. S. J.
Guz, se Gaz.
Guzman [guþ’man], de, se Dominicus.
Guzman Blanco [gus’man-’blaŋkå], forhen
Stat i Republikken Venezuela, indlemmedes 1890
i Staten Miranda.
G. Ht.
Gwalior [’gwa£iə], indobritisk Vasalstat i
Central India Agency, ligger paa
Malva-Plateauet, 75000 km2 med (1910) 3102279 Indb.,
hvoraf Flertallet Hinduer, 165910
Muhammedanere, 59899 Sikher. Sproget er Hindi. Det
herskende Dynasti grundlagdes 1724 af Ranuji
Sindhia, Hærfører hos Mahratfyrsten af Puna.
Hans Efterfølger gjorde G. til en af Indiens
mægtigste Stater. 1803 kom G. under britisk
Overhøjhed. Hovedstaden G. (Lashkar)
ligger ved Sabanrika, Biflod til Djamna, har (1910)
46952 Indb., hvoraf 3/4 Hinduer, c. 1/4
Muhammedanere. Den gl. Bydel paa venstre Flodbred
har mange værdifulde gl. Bygninger, medens
Fyrstens Residens ligger paa højre Bred. Der
findes fl. højere Skoler.
M. V.
Gya, se Gaya.
Gyalla [’djål.å] (Ó.-G.), stor Landsby i det
ung. Komitat Komorn, i det nordvestlige
Ungarn, har c. 2500 slovakiske Indb., som driver
Vinavl. Der findes i G. et astronomisk
Observatorium med en meteor. Afdeling.
G. Ht.
Gyangtse [’giaŋtse ?, dзaŋtse?]
Gjangtsedshong, By i det sydlige Tibet, 3920 m. o. H.,
ved en Biflod til øvre Brahmaputra og ved
Vejen fra Darjiling til Lhasa, har c. 1000
Beboelseshuse og et stort buddhistisk Kloster med
500 Munke og et stort Bibliotek.
M. V.
Gyda, Navn paa fl. Kvinder i Nordens
Historie: 1) Sven Tjugeskæg’s Datter, ægtede den
fra Norge fordrevne Erik Jarl og blev Moder
til Haakon Jarl den Y. 2) Datter af Thorgils
Sprakalegg og Søster til Ulv Jarl, blev
Angelsachseren Godwin’s Hustru; G. sørgede meget
over sin Søn Toste’s Fald mod Broderen
Harold og maatte straks efter opleve dennes Fald
i Slaget ved Senlac (1066), fik hans Lig
udleveret og jordet, flygtede fra England (1067) og
opholdt sig i sine senere Aar i Danmark. 3)
Datter af Harold Godwinsøn, altsaa
Sønnedatter af foregaaende, kom efter Harold’s Fald
(1066) til Danmark og opholdt sig ved Sven
Estridsøn’s Hof, indtil hun blev gift med den
russ. Storfyrste Vladimir. 4) Sven Estridsøn’s
anden Dronning, skal være ryddet af Vejen af
hans Frille Thora. Senere Tider blander G.
sammen med Sven’s første Dronning, Gunhild,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
