Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gyrus - Gysel Hissar - Gysen - Gysis, Nicolaus - Güssfeldt, Paul - Güstrow - Gütersloh - Gytheion - Gytjebad og Gytjemassagebad - Gützlaff, Karl Friedrich August
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gyrus, d. s. s. Hjernevinding, se Hjerne.
Gysel Hissar (Gyzelhissar), se Aïdin.
Gysen fremkaldes af Angst og Frygt, men
ogsaa af Glæde, ved Kuldepaavirkning,
undertiden ved Vandladningen ell. ved Indførelse af
et Kateter i Blæren. Fornemmelsen, der er
beslægtet med Kuldegysning i Feber, er forbundet
med en sitrende Bevægelse og beror paa en
reflektorisk Sammentrækning af Huden.
(A. F.). H. I. B.
Gysis, Nicolaus, gr. Genre- og
Historiemaler, f. 1. Marts 1842 paa Øen Tinos i
Archipelagus, d. 4. Juni 1901 i München. Paa
et Stipendium, som han erhvervede i Athen,
kom han 1865 til München, hvor han arbejdede
til 1869 under Piloty. Under Paavirkning af
ham og G. Max gik han snart helt op i
München-Skolen; fra 1882 var han Lærer ved
Münchens Akademi. G. valgte livlige Emner, ofte
fra Hjemlandet og Orienten, anslog ofte de
sentimentale Strenge og nød stor Popularitet. Hans
første større Arbejde var »Josef udtyder
Drømmene«; derefter fulgte »Judith«,
»Hundevisitation«, »De forældreløse« (1871), det populære
»Sejrsbudet om Sedan-Slaget kommer til en
bayersk By« (1871), »En Hønsetyvs Afstraffelse
i Smyrna« (Dresdens Galeri, 1874),
»Børneforlovelse i Grækenland« (1877), »Tunge Timer«
(1881), »Opdaget Hemmelighed« (1887), det fint
stiliserede »Foraarssymfoni« (1888), »Karneval
i Grækenland« (1892, 1. Medaille paa den
internationale Udstilling i München) o. s. v. (Litt.:
Montandon, »G.« [Bielefeld 1902]).
A. Hk.
Güssfeldt [’gøsfælt], Paul, tysk
Afrikarejsende, f. 1840 i Berlin, studerede
Naturvidenskaber ved forsk. tyske Univ. og blev
Docent. Han foretog 1873 en Ekspedition til
Loango-Kysten, hvor han grundede Stationen
Chinchoxo. 1876 besøgte han Ægypten og
sammen med Schweinfurth den arabiske Ørken.
1882—83 foretog han en større Forskningsrejse
til de mellemste Andesbjerge i Sydamerika. Fra
1892 har han været Prof. ved Seminariet for
orientalske Sprog i Berlin. 1889—1910 har han
ledsaget Kejser Vilhelm II paa dennes
Norges-Rejser, i alt 22 Gange. G. er ogsaa kendt som
en fremragende Alpinist, og foruden fl. af
Alpernes højeste Toppe har han besteget de store
sydamerikanske Vulkaner Maipo og Aconcagua,
den sidste indtil 6400 m.
C. A.
Güstrow [’gøstro.], By i Storhertugdømmet
Mecklenburg-Schwerin, ved den til Warnow
løbende sejlbare Nebel og Knudepunkt paa
Jernbanen Lübeck—Stettin, har et Slot fra 16. Aarh.
(nu Arbejdsanstalt), en Domkirke fra 13. Aarh.,
et Raadhus fra 16. Aarh., et hertugeligt
Gymnasium med et Bibliotek paa 15000 Bd, en
Realskole og en Handelsskole. (1910) 17805 Indb.
Industrien er betydelig og omfatter
Maskinværksteder, Jernstøberi, Garveri, Savskæreri,
Bryggeri m. m. Der er livlig Handel med Uld,
Korn, Tømmer og Kvæg. G., der er Hovedstad
for det mecklenburgske Hertugdømme af s. N.
ell. for Distriktet Wenden, fik schwerinsk
Stadsret 1228, var 1316—1436 Residens for Fyrsten
af Wenden og 1556—1695 for Hertugerne af
Mecklenburg—G.
G. Ht.
Gütersloh [’gy.tərslo.], By i preuss. Prov.
Westfalen, i Regeringsdistriktet Minden, 18 km
SV. f. Bielefeld ved Dalke og Knudepunkt paa
Jernbanen Wustermark—Hannover. (1910) 18323
Indb. Der findes en Filial af Rigsbanken, et
Gymnasium, et Seminarium samt betydelig
Tekstilindustri.
G. Ht.
Gytheion [’gy’tæ^iån] (Gythium), i Oldtiden
Havnestad i Lakonien, ligger ved Bugten
mellem Kap Malea og Tainaron, opr. en fønikisk
Handelsplads, senere Sparta’s Krigshavn, 455
f. Kr. ødelagt af Atheneren Tolmidas.
K. H.
Gytjebad og Gytjemassagebad, se Bad,
S. 491.
Gützlaff [’gøtslaf], Karl Friedrich
August, Banebryder for den tyske Mission i
Kina, f. 8. Juli 1803 i Pyritz i Pommern, d. 9.
Aug. 1851 paa Hongkong. Som en fattig
Gørtlerlærling havde han vundet Friedrich Wilhelm
III af Preussen ved at overrække Kongen et
Digt. Kongen tog naadigt imod det og
bekostede G.’s Uddannelse paa Jänicke’s Missionsskole
i Berlin (1821—23). I det »Nederlandske
Missionsselskab«’s Tjeneste rejste G. 1826 til
Batavia; 1828 drog han til Bangkok i Siam, hvor
han arbejdede paa en siamesisk
Bibeloversættelse. Desuden lagde han sig med stor Iver
efter Kinesisk. Hans Giftermaal med en rig eng.
Dame gjorde ham uafhængig i økonomisk
Henseende, og han løste nu sin Forbindelse med
Missionsselskabet. 1831 mistede han sin Hustru
og blev selv livsfarlig syg. For at vinde
Kræfter ved en Sørejse sejlede han med et Skib,
der tilhørte en af hans kin. Venner, langs
Kysten af Kina, og i de næste Aar sejlede han
med eng. Skibe, som skulde søge at aabne en
Handelsforbindelse med kin. Havnestæder. G.
gjorde Tjeneste som Tolk og Læge og søgte paa
samme Tid overalt, hvor han kom hen, at
forkynde Evangeliet og uddele kristelige Skr.
Under »Opiumskrigen« brugte Englænderne
hans Bistand, bl. a. ved Fredsforhandlingerne,
der jo 1842 førte til, at Kina maatte afstaa
Hongkong og aabne 5 Havne for Handelen med
Udlandet. Den entusiastiske G. troede allerede,
at hele Kina nu var aabnet for Missionen. 1843
tog han Ansættelse i Victoria paa Hongkong
som »eng. Sekretær for kin. Anliggender«; men
al sin Fritid gav han til Arbejdet for
Missionen.
G. saa klart, at Kineserne meget lettere vilde
modtage Evangeliet, hvis det blev bragt dem af
deres egne Landsmænd, og ikke af de forhadte
Udlændinge. Dette gav ham den Idé at ville
uddanne og udsende store Skarer af kristne
Kinesere, der saa hurtigt som muligt skulde
gennemvandre alle Provinser i det vidtstrakte
Rige, prædike Evangeliet og uddele kristelige
Skr. Derfor stiftede han i Hongkong (1844) en
»Kinesisk Forening«, som begyndte at sende
kin. Evangelister ud til alle Egne af Kina.
Begejstrende Beretninger om denne Virksomhed
sendte G. til Europa, hvor de blev
offentliggjorte i »Calwer Missionsblätter«. Han
udstedte ogsaa et Opraab til Tysklands Kristne,
hvori han bad om Medhjælpere til Arbejdet.
Dette bevirkede, at to tyske Missionsselskaber,
det Rhinske og Baseler-Selskabet, besluttede at
optage et Arbejde i Kina. 1847 kom to
Missionærer fra hvert af de to Selskaber til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
