Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gærdesmutter (Troglodytinæ) - Gærdestav - Gæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en Del af Asien. Den har stærk Tilbøjelighed
til mindre Ændringer i det Ydre, og der er
paa Grundlag heraf opstillet talrige Racer,
maaske i alt en Snes, saaledes den færøiske, der,
foruden ved enkelte Farveafvigelser, skiller sig
fra Hovedformen ved at være større og
plumpere. I Norge findes G. som Standfugl over det
meste af Landet helt op til Polarkredsen; i
Danmark er den overalt en hyppig Fugl, holder
til, hvor der findes Trævækst, i Løv- og
Naaleskove, i Krat og Haver. Den bevæger sig lavt i
Træer og Buske ell. paa Jorden, smutter med
største Behændighed om mellem Grene og
Rødder, saa hurtig i Bevægelsen, at den ofte
minder om en Mus; længere Strækninger flyver
den nødig. Føden bestaar af alle Slags Insekter
og deres Æg. Sangen er høj og meget kraftig
i Forhold til Fuglens Størrelse; en
Hovedbestanddel dannes af en smuk Trille, mindende
om Harzer-Kanariefuglens. Ogsaa om Vinteren
lader den af og til Sangen høre. Reden er stor,
fast, kuglerund med Indgangsaabning paa
Siden; den bygges af Mos, fores med Fjer,
beklædes udvendig med Løv og Stængler, ofte af
Bregner. Den anbringes lavt i en Grenkløft,
indvævet mellem Kviste, i et Hul mellem
Trærødder, kort sagt overalt, hvor der findes en
passende Plads til den. Æggene, 6—8 i Tal,
16—17 mm lange, 12—13 mm brede, er
hvidlige af Farve med spredte fine brune Pletter;
ofte yngler den 2 Gange aarlig. Foruden
Ynglereder findes altid talrige andre Reder uden
Fjer og ofte kun bestaaende af Mos; Hensigten
med dem er ikke helt klar; ofte benyttes de af
Hannen til Natteophold. G. er en Standfugl,
der trodser selv stærk Kulde; om Vinteren
strejfer den om, altid alene, kommer hyppig ind
til Boliger, søger frygtløs paa sin stadige Jagt
efter Insekter og deres Æg ind i Udhuse og
overalt, hvor en Dør staar aaben.
G.’s ringe Størrelse, ejendommelige
Udseende og tillidsfulde Væsen gør den til en velkendt
Fugl; i Folkebevidstheden forveksles den ofte
med den langt mindre velkendte Fuglekonge,
saa at de Fortællinger, der gælder om denne,
overføres paa G.
O. H.
Gærdestav. Saaledes kaldes de Stave, der
ved Opsætning af Risgærder slaas i Jorden, og
hvorimellem Risene indflettes. — Risgærder
spillede en stor Rolle i Fortidens Landbrug, da
Landsbyernes Jord blev drevet i Fællesskab;
de med Korn besaaede Marker skulde holdes
indgærdede af Hensyn til det løsgaaende Kvæg,
og i Skovene udvistes der aarlig Fæstebønderne
Gærdsel, d. v. s. Staver og Ris, til
Udbedring af Risgærderne.
G. K-n.
Gæring. Som saa mange andre Ord dækker
G. over et Begreb, som i Tidens Løb har faaet
en Bet., der langtfra falder sammen med dets
opr. Den lat. Betegnelse herfor er fermentatio,
der egl. bet. Kogning (af Verbet fervere =
syde, koge, bruse). Den anvendtes opr. kun for
den Proces, under hvilken en Sukkeropløsning
omdannes til Alkohol og Kulsyre, idet denne
sidste stiger op af Vædsken som smaa
Luftblærer og da let henleder Tanken paa en sagte
Kogning. Denne, den alkoholiske G., er da
Urtypen paa alle G. Karakteristisk for den var,
at man opr. intet anede om dens Aarsag, da
jo hverken Ild ell. Tilsætning af et særligt Stof
syntes nødvendige, for at den kunde komme i
Stand. Og da andre Processer, som Vins
Syrning til Eddike, Brøddejgens Hævning ell. Køds
Forraadnelse under Luftudvikling indtraf
under lgn. gaadefulde Omstændigheder, kaldte
man ogsaa disse for G.
I nyere Tid (1836) opdagede man saa endelig,
at et lille mikroskopisk Væsen, Gærsvampen, er
Aarsagen til den alkoholiske G. og til
Brøddejgens Hævning og snart efter, at Vinens
og Mælkens Syrning samt
Forraadnelsesprocesser i Æggehvidestoffer og flere andre
Processer skyldes lignende smaa Væsener, der
indfinder sig som af sig selv og hurtigt
fremkalder de paagældende Omdannelser ved deres
Livsvirksomhed. Man udvidede da Begrebet G.
derhen, at det var omfattende og i Reglen
hurtigt forløbende, men dog ufuldstændige
mikrobielle Nedbrydningsprocesser i organiske
Stoffer. Men heller ikke denne Definition
dækker længere over, hvad man nu forstaar ved
G. Ganske tilsvarende Stofomdannelser som de
foran nævnte kan nemlig foranlediges af visse
livløse Stoffer, de saakaldte Fermenter
ell Enzymer (s. d.), som ganske vist kun
produceres af levende Celler, men dog kan
adskilles fra og virke uden for disse, som f. Eks.
de, der bevirker Stivelses Omdannelse til
Sukker, Æggehvidestoffers Nedbrydning til
Albumoser, Peptoner, Polypeptider, Aminosyrer o. s.
v., følgende i Hovedsagen de samme Love som de
af Mikrober fremkaldte G. Disse Enzymer
produceres imidlertid ikke alene af Mikrober, men
tillige af alle andre baade lavere og højere
Planter og Dyr, kort sagt af saa at sige alle
levende Celler. Og at adskille Enzymprocesser
fra de egentlige G. blev saa meget
vanskeligere, som det (1896) paavistes, at
Gærsvampene foraarsager den alkoholiske G. netop ved
Hjælp af et Enzym, Zymase, hvorfor
sandsynligvis fl. Bakterier fremkalder G. ved samme
Midler. Hertil kommer saa endelig, at en hel
Række rent uorganiske Stoffer, bl. de saakaldte
Katalysatorer, kan iværksætte ganske
tilsvarende kem. Processer som Enzymerne, hvorfor
man ogsaa har talt om »uorganiske Enzymer«,
ell. at der med fuld Ret ogsaa kan tales om
uorganiske Forbindelsers G. under Indvirkning
af Mikroorganismer, som Ammoniakkens Iltning
til Salpetersyre (ved Nitrifikationsbakterier),
Svovlbrintens Iltning til Svovl og Svovlsyre (ved
Svovlbakterier) m. fl. Det er saaledes blevet
noget vanskeligt at give en kort og virkelig
fyldestgørende Definition paa det moderne,
videnskabelige Begreb G., omfattende alt, hvad
der naturligt hører ind herunder. Af samme
Grund kan vi til Gæringsorganismer heller ikke
længere alene regne visse Mikrober, men bør
egl. ogsaa medtage alle andre lavere og højere
Organismer, der producerer Enzymer. Bedst er
det vist derfor helt at undlade at give en
Definition paa G. og i St omtale nogle Eksempler
paa, dels hvad man alle Dage har henregnet
hertil, dels hvad man nu ogsaa medtager, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
