Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæstebud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Ødselheden ved den frigivne Trimalchio’s
G. er skildret.
De jødiske G. fandt Sted sammen med
religiøse Fester, Offerhøjtider og ved
Familiebegivenheder, f. Eks. Bryllupper, naar Børn
vænnedes fra, paa Fødselsdage, ved Ligfærd
samt ved Faareklipningen og Vinhøsten. De
holdtes om Aftenen. Ved Tiende- og
Førstegrøde-G. blev Slaver og Fattige beværtede. Til
G. indbødes ved Slaver; i højtidelige
Anledninger længe forud og gentagne Gange.
Undertiden hentedes Gæsterne ceremonielt. Ved
Ankomsten blev de kyssede og deres Fødder toede,
Haar og Skæg og Fødder salvede,
Blomsterkranse paasaltes, og Bordpladser anvistes
efter Rang. Der spistes som i den klassiske
Oldtid liggende. Alm. Gæster fik lige store
Portioner, Fornemme efter deres Grad 3—5
Gange saa store. Maaltidet forestodes af en Skaffer,
Architriclinius. Denne nævnes i
Johannes-Evangeliet ved Brylluppet i Kana, men
Ordet er senere blevet antaget for et
Personnavn, og man har nu en Helgen, Skt
Archideclin. Under det langvarige Maaltid kunde
alvorlige Samtaler føres. Der udførtes Musik,
Dans, Gaadelege og anden Spøg. Kvinderne
spiste i et Rum for sig. Ved Afskeden ragedes
Gæsternes Skæg. Under Romervældet indførtes
comissationes, G. og Drikkelag for Ynglinge, og
rige Jøder optog rom. Luksusvaner.
I Nordens Oldtid holdtes faste G. ved
Aarsfesterne: paa Vinternat (midt i Oktbr),
Midvinter (midt i Jan.; Julen) og før
Midsommer. Kristendommen omdannede
disse G. og henlagde Kristi Fødsel til Julen,
som blev den helligste Fest. Man skiftedes til
at holde G. Veje og Vande vrimlede af
Julegæster. Alle G. varede i fl. Dage.
Bryllupsgæstebud holdtes ofte ved Høstfesten
(Midvinter), der senere faldt ved Mortensdag (10. Novbr),
Familiegæstebud ved Trolovelser (festaröl),
Bryllupper (brúðaup), Arveøl (erfiöl),
naar Venner kom hjem fra lange Udfærder
(fagnaðaröl), ell. naar Konger kom som
Gæster, undertiden med 300 Mand. Lidkøb
(Ølkøb) var Drikkegilder, som holdtes ved hver
Forretnings Afslutning, jo vigtigere den var, jo fl.
Dage varede det. Af Frigivne gaves
frelsisøl. Store Sammenskudsgilder holdtes ved de
store Aarstider (se Føring). Forud for store
G. gik Ølstævnet (ölstemna), hvor der
smagtes, om Øllet var godt. Fire Mænd indbød
ad de fire Veje, som fører af By, og havde
ofte Smaagaver med; meget store G. holdtes i
Laden. Konger lod bygge store Drikkehaller
paa Steder, de ofte kom, Bonden havde en
Drikkestue, Ølhus (bjórsalr) paa
Gaarden. Til større G. samledes man i
Sædestuen. Denne var til G. draget med
Vægboneder, Vaaben hængtes paa Væggen, og
knæhøjt Halm lagdes paa Gulvet. Værten ell.
fornemste Gæst sad i Højsædet (öndvegi), den
næste i Rangen i Modsædet, Gæsterne i Række
mod højre og venstre Side af disse Sæder.
Pladserne mod Indgangsdøren var de ringeste.
Kvinderne sad enten til venstre for Højsædet, til
højre for Modsædet eller paa Gavlbænken
(þverpallr). Mellem Bænkene og Langildene
midt paa Gulvet stod flyttelige Borde, der toges
bort efter Maaltidet. Om Dagen blev drukket
Maaldrik i tildelte Kvanta, om Aftenen
efter Behag. Der sloges Lod om Kvinderne, og
man drak parvis (tvímenningr). Ved
Mandfolke-G. satte man sig i Straaet med
Ryggene mod Bænkene. Der blev drukket i
Hverv ɔ: Hornet gik rundt i Kredsen, eller
man drak hinanden til tværs over Stuen.
Husets Kvinder bragte Drikkekarrene, efter at
Tyendet havde skænket i. Hovedbegivenheder
var Minneskaalerne for Guder og de
fremfarne i Slægten og Løfteskaalerne
(bragafull). En fed Galt førtes ind, og
under Haandspaalæg aflagdes Løftet, eller der
stødes op paa en Sten ell. Stok. Løftet var ofte
pralende og over Evne. Man overbød hinanden
med Opregning af Egenskaber og Færdigheder
(Mandjævning). Foruden Minnet, som
blev kvædet (rytmisk fremsagt), reciteredes
Æres- ell. Skæmtedigte, og Fortællinger om
Begivenheder i fordums Dage ell.
Selvoplevelser udenlands hørtes i Spænding, bevaredes i
Mindet, genfortaltes og overleveredes saaledes
til Efterkommere, indtil de nedskreves. Ved G.
blev der danset i det fri i Runde ell. Række
efter Sangens Toner. Kun Strofer af en enkelt
Dansesang er bevarede i Storlungasaga;
men de mange, der er kendte fra Færøerne og
i Skandinavien, vidner om, hvor gængse de
engang har været.
Til Merovingernes G. kender man ikke
meget; i Karolingernes Tid sad man til
Bords. En Tegning i en Bibel fra 10. Aarh.
forestiller Balthasar’s G. Paa et rundt Bord
uden Dug staar et Fad paa høj Fod, derpaa
en Ged. Gæsterne har for sig en Brøddisk,
en Brødskive, hvorpaa der spistes, Kniv og
gnavede Knogler. De drikker af store Skaale og
Flasker. Dugen kom i 13. Aarh. Forhen havde
man kun brugt et Forklæde om Bordkanten
(tablier).
14. Aarh. bragte en etikettemæssig Ordning
af G. I Byerne blev det især ved Bryllupper
vanskeligt at holde store G., navnlig om
Vinteren, fordi Boligernes Rumforhold
indskrænkedes, og man lejede derfor store Lokaler,
f. Eks. Byens Raadhus. Hvor Lejlighed var
dertil, holdtes G. i det fri, og der opsloges
Borde og Bænke, ja Træboder til Køkken og anden
Økonomi. Ved fyrstelige G. serveredes
ridende. Den fra Oldtiden kendte Føring omfattede
foruden Fødevarer ogsaa Bohave og Husgeraad,
og længe før G. holdtes, skikkedes Bud til
Gæsterne om forud at sende Bidrag til alt, hvad
et G. krævede til Brug for Hus, Køkken og
Borddækning samt til Gæsternes Nattelejer. Før
Gæsterne mødte deres Hustruer medbringende
det ønskede, deriblandt Tapeterne, hvormed
nøgne Rum gjordes hyggelige. De kaldtes
Dragekvinder, fordi de hjalp ved at
drage (tapetsere) Huset. Gæsterne indfandt
sig i Dagene før G., de fornemste blev redne
i Møde og indførte med Pomp; havde Rejsen
været lang, badedes de, alle beværtedes. Forud
for G.’s Kerne, Maaltidet, gik Haandvasken;
der blæstes i Trompeter (Frankrig) for at
kalde sammen til den. Vandbækken (Mulling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>