Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gæstebud - Gæster - Gæsteret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mundlaug) og Haandklæde bares af et
Tyende; for de fornemste Gæster af Familiens
egne ell. af fremtrædende Indbudne.
Haandtvæt kendtes i Nordens Oldtid, og indtil Gafler
blev alm. efter Midten af 17. Aarh. Derefter
raktes hver Gæst en Kande med Øl, hos Rige
Vin, og vilde Husets egne vise en særlig
Opmærksomhed, kredensedes Drikken, ɔ: Bæreren
smagte paa den først. Gæsterne bænkedes
(deraf banquet) efter Stand. Pladserne
nærmest Dørene var de ringeste. Langs Væggene
løb faste Bænke. Foran disse stilledes løse
Borde, hvis indre Side var fri for
Betjeningens Skyld. Kønnene sad hver for sig, i senere
Tider i Bunterad, blandede. Før Maaltidet
gik Bordbøn. Som ved de rom. G. sattes Maden
paa Bordet i »Sæt«, Opbæringer, af hvilke hvert
omfattede mange Retter. G. lededes af
Skafferen, Forgangsmanden,
Opvartningen af Forgangskoner, -piger og
-svende. Mellem Sættene og under Maaltidet
blev der sunget Korsange af Degne, og Skaaler
samt Retters Indbæring ledsagedes af Musik
fra Legere paa Piberbænken ell. -pulpituren.
Stegene skares for af Kokkene, men Fjerkræet af
Bitzeren, en meget fremtrædende Figur ved G.,
en Adelsmand, der med hvide diamantsmykkede
Hænder kunde holde en Høne i Vingebenet og
tranchere den uden at røre Fadet. Efter
Maaltid læstes fra Bords, og Haandtvæt foretoges.
G. var delt i Middags- og Aftenmaaltid; ved
dette vankede mest Drik, og der blev danset.
Under Drikken gik Karrene rundt; man drak
hinanden til med signe Gud ell. godt Aar,
hilste med en Stump af en Vise, som den anden
Part fortsatte. Drikken gik i Kreds, ikke tværs
over Bordet. G. stod paa i 3—4 Dage, og
Gæsterne var drukne i dem alle.
I de flg. Aarh. fulgtes forsk. Skikke ved G.
Iflg. de engelske kom al Maden straks paa
Bordet. Stegene sattes for af Husherren, og
endnu er det i England ham, der besørger hele
Trancheringen og lægger hen for hver. Naar
man ønskede af en anden Ret, henvendte man
sig til den Gæst, ved hvis Plads den stod, og
bad ham servere. For Tjenerskab var ingen
Brug uden til at række de Retter, der stod paa
Sidebordene.
I Frankrig sattes Entrées, Entremets og
Relevées samlet paa Bordet. De store Stege
skares for paa Buffetter. Vinen stod paa Bordet
ell. Stumtjenere. Først sent blev det Brug, at
Betjeningen skænkede i Glassene. De
højtidelige Skaaler blev drukne af Glas med Laag. En
egen Art G. var de saakaldte
Eremitagegilder (se Eremitageborde), der var
i Brug indtil sent i 18. Aarh. Endnu maa
nævnes de G. i Forklædning, som fandt Sted ved
det danske Hof i 17. Aarh.’s anden Halvdel.
Man kørte ved Fastelavn i Amagerdragt ud til
Magleby, spiste Bondekost paa Trætallerkener,
dansede til Sækkepibe med Bondepigerne og
endte Aftenen i en af de fornemme Deltageres
Hus med et G. og Bal. Denne Forlystelse hed
Wirthschaft.
I Rusland serveredes i Følge to særskilte
Maaltider. Det ene bestod af kolde og varme
Smaaretter, krydrede, røgede, marinerede, der
nødes staaende med en Masse af Likører,
Brændevine o. s. v. at vælge imellem. Det andet
Maaltid spistes siddende. Desserten stod paa
Bordet, og Tjenerskabet serverede, som
Tilfældet nu er. Det er denne Skik, der over
Finland er naaet til Sthlm, hvor
Brændevinsbordet i sin Tid fik en lige saa monstrøs
Udvikling som i Rusland. Her hedder det
Sakuschka, og i dette Ord stikker mulig den sv.
Sexa, en kold Anretning med Snaps og Øl. Nu
er Brændevinsbordet omtr. aflagt i gode sv.
Huse, for derefter at opstaa hos os. (Litt.:
Wiener, »Biblisches Realwörterbuch«, Art.
»Gastmahle«; Friedländer, »Darstellungen
aus der Sittengeschichte Roms« I [6. Oplag,
Leipzig 1888—90]; Weinhold, »Altnordisches
Leben« [Berlin 1856]; Schultz, »Das höfische
Leben zur Zeit der Minnesinger« [1. Bd, 2.
Opl., Leipzig 1889]; Viollet-le-Duc,
Dictionnaire raisonné du mobilier français, Art.
Banquet).
Bernh. O.
Gæster (isl. gestir) kaldtes i Norge en
særlig Afdeling af Kongens Tjenere, der opr. ikke
regnedes med til den egl. Hird, og hvis
utaknemmelige Hverv det var at foretage farlige
Rejser for at fordrive ell. tage saadanne Mænd
af Dage, som Kongen nærede Frygt for ell.
vilde straffe, og da blev der ikke altid spurgt om
Retfærdighed. Derfor var de ilde sete.
saadanne G. omtales allerede under Harald
Haarfager; der nævnes et Par kraftige og
samvittighedsløse Personer som saadanne. Olaf den
Hellige siges at have fastsat visse Love for dem;
altsaa har han vel gjort G. til en fast
Institution med deres bestemte Regler. Saadanne
findes i Hirdskraaen § 43—45, hvor det bl. a.
hedder, at »de kommer i Rang efter
Hirdmændene«. G. omtales ogsaa i Kongespejlet (Jfr
E. Hertzberg, »Norges gl. Love«, V, 236).
F. J.
Gæsteret. For Sager, der tiltrænger en
hurtigere Behandling end den sædvanlige, fordi
en af Parterne er »Gæst« ɔ: kun midlertidig
opholder sig i den Jurisdiktion, hvor Sagen
anlægges, har der i dansk Ret, navnlig gennem
Praksis, udviklet sig en særlig G.-Behandling,
der adskiller sig fra den alm. Procesform
navnlig derved, at Retten selv mægler Forlig,
at Stævnevarsel og Eksekutionsfrist er kortere
end det sædvanlige, at Retten kan sættes uden
for de sædvanlige Retsdage, at Dommen skal
afsiges særlig hurtig, og at Parterne kaldes
til at høre Dommen blive afsagt. Retsgebyrerne
er højere end de alm. I Kbhvn behandles
Gæsteretssager henholdsvis ved en særlig Afdeling
af Hof- og Stadsretten (Gæsteretten) ell.
gæsteretsvis ved Gældskommissionen; uden for
Kjøbenhavn behandles de gæsteretsvis ved de alm.
Underretter.
I Tidens Løb har Lovgivningen udtrykkelig
henlagt forsk. Arter af Sager, der tiltrængte
hurtig Behandling, selv om ingen af Parterne
var »Gæst«, til G.-Behandling. Dette gælder bl.
a. om Sø- og Handelssager uden for Kbhvn, om
Sager ang. Toldsvig og om Sager ang. Nægtelse
af Valgret til Rigsdagen. Endvidere antoges det
i Alm., at en hvilken som helst Sag iflg.
Parternes Vedtagelse kunde blive at behandle som
en Gæsteretssag. Den ved G.-Behandlingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
