Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Górres, Josef Jakob von - Görres-Gesellschaft - Gørsum - Gørtler - Görtz, Carl Friedrich Adam von - Goertz, Georg Heinrich von, Friherre von Schlitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frankrig afstaaede Rhin-Landes Forhold
ordnede, helst som særlig Republik. Men da han
kom til Paris, fandt han Republikken i fuld
Opløsning og Napoleon i Besiddelse af al Magt i
Landet. Han saa fra nu af i Napoleon en
afskyelig Tyran; hans Begejstring for de fr.
Republikanere kølnedes ligeledes stærkt, og han
blev snart ivrig tysk. Hjemkommen tog han tat
paa sine afbrudte naturhistoriske og
naturfilosofiske Studier. 1806 holdt han i Heidelberg
Forelæsninger over Fysik og knyttedes her nøje til
Arnim og Brentano, under hvis Indflydelse han
ivrig begyndte at studere tysk middelalderlig
Litteratur, senere tillige østerlandske Sprog,
særlig Persisk, hvis Digterværker han stræbte
at sætte sig ind i; Frugterne heraf nedlagde G.
i »Mythengeschichte der asiatischen Welt« (2
Bd, 1810). Napoleon’s Uheld bragte ham atter
ind paa Politikken. I Jan. 1814 begyndte G. i
Koblenz »Rheinischer Merkur«, et Dagblad, som
vakte umaadelig Opmærksomhed og fik stor
Indflydelse, saaledes at Napoleon kaldte den
Une cinquième puissance. P. Gr. a. hans
Fortjeneste af den tyske Nations Rejsning
udnævntes han 1814 til Direktør for den offentlige
Undervisning i Rhin-Provinserne; men da han
efter Napoleon’s Fald vendte sin hvasse
Opposition imod den tyske Reaktion, særlig imod
Preussen, undertryktes først hans Blad, og da
han bl. a. stillede sig i Spidsen for en
Deputation til Kongen af Preussen med Bøn om, at
der maatte gives en fri Forfatning, blev han
afsat. G. fortsatte nu sine persiske Studier,
særlig af Firdusi, hvis »Schah-Nameh« var
udkommen 1811 i Originalsproget, og der tilkommer
G. Æren for først af alle at have givet en tro
Udsigt over Indholdet af dette storartede
Digterværk, ledsaget af en delvis Oversættelse:
(»Das Heldenbuch von Iran ans dem
Schah-Nameh des Firdusi«, 2 Bd, 1820). Samtidig
vedblev han sine voldsomme Angreb paa
Reaktionen, særlig i sin: »Deutschland und die
Revolution« (1820), hvad der havde til Følge, at der
udstedtes en Arrestordre imod ham. I yderste
Øjeblik reddede han sig ved Flugten, kom til
Strassburg, derpaa til Schweiz og til sidst til
Bayern. I sine flg. Skrifter »Europa und die
Revolution« (1821), »Die heilige Allianz« (1822) og
allermest i »Swedenborg, seine Visionen und
sein Verhältniss zur Kirche« (1827) pegede han
stadig bestemtere hen paa Katolicismen som
eneste faste Holdepunkt. Kong Ludvig I gjorde
ham 1826 til Prof. i Historie ved Univ. i
München, hvor han virkede til sin Død. Han
vedblev at bekæmpe Preussen, bl. a. da
Ærkebispen af Köln 1837 var bleven afsat, saaledes i
sin: »Athanasius« (4. Opl., 1838), der fremkaldte
Modskrifter saavel af Katolikker som af
protestantiske Teologer, hvem han snart gav Tilsvar:
»Die Triarier Leo, Marheineke und Bruno«
(1838). G. udgav »Die christliche Mystik«
(1836—42 i 4 Bd, ny Udg. 1879 i 5 Bd) og forberedte
en Verdenshistorie fra katolsk Standpunkt,
hvoraf han kun fik udgivet nogle Prøver. G. har
desuden skrevet mangfoldige andre Skrifter og
Afh., bl. a. i »Histor. polit. Blätter«, der
udgaves i München af hans Søn. Hans samlede
Værker udgav hans Datter Marie G. (7 Bd,
1854—59), hvortil 1874 Binder føjede 2 Bd
»Freundesbriefe«; 1891 udkom hans »Vorträge
über Encyclopädie und Methodologie des
Akademischen Unterrichts 1841—42«. Til Ære for
G. stiftedes 1876 Görres-Gesellschaft
til Fremme af katolsk Videnskabelighed med
Sæde i Bonn; det udsætter Prisopgaver, udgiver
et »Staatslexikon«, »Quellen und Forschungen
aus dem Gebiete der Geschichte« og
Tidsskrifterne: »Historisches« og »Philosophisches
Jahrbuch«. (Litt.: Sepp, »G. und seine
Zeitgenossen« [Nördlingen 1875]; Galland, »J. v. G.
in seinem Leben und Wirken« [Freiburg 1876]).
V. S.
Görres-Gesellschaft [’görəs-ge’zæl∫aft], se
Görres.
Gørsum, egl. Kostbarhed, betegnede i den
gl. jyske Ret en Bod, der i Tilfælde af Drab
udrededes af Drabsmanden til den Dræbtes
Slægt som et Tillæg til Mandeboden. Medens
dennes Størrelse var lovbestemt, beroede G. i
det mindste som Regel paa Aftale mellem
Parterne, og der var saaledes Adgang til ved
Fastsættelsen af den at tage Hensyn til den
Dræbtes sociale Stilling. G. forekommer endnu i 16.
Aarh. dels under det gl. Navn, dels under
forsk. ny Betegnelser, f. Eks. Høviskhed ell.
Fejring. Aktstykkerne fra den Tid viser, at den
kunde variere stærkt i Størrelse; ikke sjældent
bestod den i en Sørgedragt til den Dræbtes Enke
ell. nærmeste Slægtning. Ogsaa i senere Tid
omtales den næsten kun inden for jysk Rets
Omraade, men den var dog ikke ukendt
andet Steds og nævnes ogsaa i Reces 1537, der
var en Rigslov.
P. J. J.
Gørtler, opr. en Haandværket som
forfærdigede Knapper, Beslag og Spænder af Jern
ell. Messing til Montering af Bælter (tysk
»Gürtel«), nu mere alm. en Haandværker, som
udfører mindre Genstande, f. Eks. Dørgreb,
Laasebeslag, Haner o. l. af Messing, Bronze og
Nysølv.
F. W.
Görtz [’görts], Carl Friedrich Adam
von, Greve v. Schlitz, (1733—97), blev som
hessisk Oberst 1762 indkaldt til Danmark i
Anledning af Krigen med Rusland. Han giftede
sig i Danmark og vandt hurtig indflydelsesrige
Venner ved sit slebne og vindende, men
letfærdige Væsen. Han kan ikke have været uden
en vis Dygtighed, da Frederik II af Preussen
senere havde god Brug for ham. Ved Christian
VII’s Tronbestigelse blev han Yndling ved
Hoffet, og St Germain trak ham 1767 frem i høje
milit. Stillinger. Politiske Rænkespil mod J. H.
E. Bernstorff medførte s. A. hans Fjernelse fra
nogle af hans Embeder, og St Germain’s Fald
bragte ham Afsked af dansk Tjeneste uden
Pension 1. Decbr 1767. Han gik nu til Preussen,
hvor han blev meget anvendt af Frederik II,
og døde der som General i Kavaleriet.
(C. F.).
Goertz [görts], Georg Heinrich von,
Friherre von Schlitz, holst.-gott. (sv.)
Statsmand, f. 1668, d. 19. Febr 1719 (gl St.).
G. studerede i Jena, blev senere ansat ved
Hertug Frederik af Holsten-Gottorps Hof,
anvendtes i Beg. til diplomatiske Hverv, men
blev 1702 efter Hertugens Død Leder af
Hertugdømmets Finansforvaltning med Titel af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
