Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haag-Konferencer - Haag-Konventioner - Haaising - Haakal, Haakjerring, Haamær - Håkansson, Julie - Håkansson, Olof og Anders af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Handbuch des Völkerrechts« [Stuttgart 1915];
vedrørende Konferencen i 1899: Conférence
Internationale de la Paix, La Haye 18. Maj—29.
Juillet 1899 [officiel Publikation, Haag 1899];
Wm. T. Stead, La Chronique de la
Conférence de la Haye [Haag 1900]; Chr. Meurer,
»Die Haager Friedenskonferenz«, I—II [1905 og
1907]. Konventionerne af 1899 findes bl. a. i
Lovtidende 1900, S. 515 ff. Vedrørende
Konferencen i 1907: Deuxième Conférence
Internationale de la Paix, La Haye 15. Juni—18. Oktobre
1907. Actes ei Documents, I—III [officiel
Publikation, Haag 1908—09]; »Generalrapport fra den
danske Delegation« [Kbhvn 1908]; A. H.
Fried, »Die zweite Haager Konferenz«
[Leipzig 1908]; E. Lémonon, La Seconde
Conférence de la Paix [Paris 1908]; M. Huber i
»Jahrbuch des öffentlichen Rechts« [1908] S.
370—649; Nippold, »Die zweite
Haagerfriedenskonferenz«, I—II [Leipzig 1908—11]; W.
Schücking, »Der Staatenverband der
Haagerkonferenzen« [München 1912]; L. C.
Polans, »Die Vorbereitung der dritten
Friedenskonferenz« i »Jahrbuch des Völkerrechts« II—2,
53 ff. — Konventionerne af 1907 findes bl. a. i
Lovtidende 1910, S. 77 ff., Oplysninger om,
hvilke Magter der har tiltraadt dem, i
»Jahrbuch des Völkerrechts« I, 1326 ff. Under
Verdenskrigen har enkelte yderligere Tiltrædelser
fundet Sted.
P. J. J.
Haag-Konventioner [ha.k-]. Ved dette
Udtryk tænkes oftest paa de paa Fredskonferencen
i Haag vedtagne Konventioner (se
Haag-Konferencer), men det bruges ogsaa om
nogle Konventioner vedrørende international
Privatret og Procesret, der er fremgaaede af
en anden Rk. Konferencer, afholdte smst. De
første af disse Konferencer, hvortil Indbydelsen
udgik fra Holland, der herved fulgte en
Tilskyndelse af T. M. C. Asser (s. d.), fandt Sted
1893 og 1894 og førte til Afslutning af en
Konvention af procesretligt Indhold, hvorved der
gaves Regler om retslige Forkyndelser og
Bevisoptagelse i Udlandet til Brug under civile
Sager samt om Ligestilling af Indlændinge og
Udlændinge i civilprocessuel Henseende,
saaledes m. H. t. Adgang til fri Proces og m. H. t.
Pligten til at stille Sikkerhed for
Procesomkostninger. Denne Konvention, der opr. var dateret
14. Novbr 1896, blev paa en senere Konference
i 1904 underkastet et Gennemsyn, hvorefter den
paany undertegnedes 17. Juli 1905. I denne
Skikkelse traadte den 1909 i Kraft mellem samtlige
europæiske Stater undtagen England og nogle
af Balkanstaterne.
Konferencerne i 1893 og 1894 havde
imidlertid ogsaa beskæftiget sig med andre Emner af
den internationale Privatret og Procesret, og
Forhandlingerne om disse fortsattes paa senere
Konferencer i 1900 og 1904. Af Konferencen 1900
fremgik 3 Konventionsudkast (om Indgaaelse af
Ægteskab, om Separation og Skilsmisse og om
Værgemaal for umyndige p. Gr. a. Aar), hvilke
12. Juni 1902 undertegnedes af tolv Magter (de
samme, som havde tiltraadt Konv. 14. Novbr
1896 med Undtagelse af Danmark, Norge og
Rusland) og senere (siden 1904) blev ratificerede
af de fleste af dem (dog ikke af Østerrig-Ungarn
og til Dels Spanien). Konferencen i 1904
udarbejdede — foruden den reviderede Konvention
om civilprocessuelle Forhold —
Konventionsudkast ang. Arv og Testamenter, ang. Ægteskabets
Retsvirkninger m. H. t. Ægtefællers personlige
og Formueforhold og ang. Umyndiggørelse.
Disse Udkast er 17. Juli 1905 blevne
undertegnede af en Del af de paa Konferencen
repræsenterede Magter (deriblandt Sverige, men ikke
Danmark og Norge), men kun de to sidste er
blevne ratificerede. Et fjerde Udkast ang.
Fallitbehandling var kun bestemt til at danne
Grundlaget for spec. Konventioner mellem enkelte
Stater. Konventionerne af 1902 og 1905 hører
ikke til dem, der ved Freden 28. Juni 1919
paany er sat i Kraft mellem Tyskland og de til
Ententen hørende Deltagere i dem. Den
civilprocessuelle Konvention er dog traadt i Kraft i
Forhold til nogle af disse, og Konventionernes
Gyldighed mellem Ententemagterne indbyrdes
og mellem disse og de neutrale Stater berøres
ikke af Traktaten. (Litt.: H. Federspiel,
»International Privatret« [1909] S. 124 ff. Den
civilprocessuelle Konvention af 1905 er bl. a.
trykt i Lovtidende 1909, S. 669, ff., samtlige
Konventioner i G. og N. Cohn’s
»Folkeretskilder« [1911], S. 153—57 og 168—178.
P. J. J.
Haaising, se Flynderfisk.
Haakal, Haakjerring, Haamær, se
Havkal.
Håkansson, Julie, f. Stenius, sv.
Skuespillerinde, f. i Sthlm 4. Septbr 1853. Hun
uddannedes til Scenen af Fru Hedvig
Winther-Hjelm og debuterede som Nora i »Et
Dukkehjem« paa Dramatiska Teatern i Efteraaret
1886. Da hun ikke blev engageret ved Teatret,
gik hun til Svenska Teatern i Helsingfors og
førte herefter en ret ambulant Tilværelse som
Skuespillerinde, var snart hos Aug. Lindberg,
snart engageret ved Vasateatern og Svenska
Teatern i Sthlm ell. drog paa egne Turnéer i
Provinserne, kom endelig til Kgl. D. Teatern.
Fru H. er en interessant Kunstnerinde med
Evne til temperamentsfuld og psykologisk
underbygget Fremstilling af moderne
Kvindetyper. Til hendes betydeligste Opgaver hører
Anna Hjelm i »Kong Midas«, Florizel i »Et
Besøg«, Magda i »Hjemmet«, Fru Alving i
»Gengangere« og en lang Rk. andre
Ibsen-Roller.
C. B-s.
Håkansson, 1) Olof, den sv. Bondestands
mest fremragende Repræsentant i Frihedstiden,
f. i Bleking 1695, d. i Sthlm 1769, valgtes 1726
af to Herreder i Bleking til Rigsdagsmand for
Bondestanden og genvalgtes senere for hele
Bleking til alle de 11 Rigsdage, han derefter
oplevede. Bl. sine Standsfæller vandt H. snart
en fremskudt Plads; anden Gang, han var i
Rigsdagen (1731), ledede han ofte de
Deputationer, ved hvilke Bønderne underhandlede
med de andre Stænder, 1734 var han Standens
Næstformand, og 1738 blev han Formand og
fungerede som saadan ved endnu 7 Rigsdage.
Han nød i den Grad Standens Tillid, at den
for det meste overdrog ham at udse dens
Medlemmer til Udvalgene. Ved sin store
naturlige Veltalenhed, som kunde holde Stand mod
Ridderhusets mest skolede Talere, ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
