Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakonshallen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vigskarda ok gera utborgina« . . .). De to
ovennævnte Stenhaller omtales ikke i »Flatö-Bogen«.
Den omhandlede anden Stenhal er de
oprindelige Dele af det senere saakaldte
Valkendorf’s ell. Rosenkrantz’ Taarn, Borgens
donjon. Af andre Meddelelser i samme
Saga ses derhos, at disse Halleanlæg
endnu ikke fandtes 1247, men at de var
der 1261 ved Kong Magnus’ Bryllup, 11.
September.
En fuldstændigere Undersøgelse af de
Levninger, der forefindes af
Borganlægget, har endnu ikke fundet Sted,
hvorfor Slutninger om dets oprindelige
Udseende i dets Helhed endnu ikke har
kunnet trækkes med nogen Sikkerhed.
Hallen er opført i den saakaldte
tidlig-engelske Stil (Early English), som
dengang var bleven den raadende i Landet,
i alt Fald ved offentlige Bygninger. Den
er i sine Masser opført af kompakt
Brudstensmurværk, men de
arkitektoniske Led og Ornamenter er udførte af
Klæbersten. Bygningen har 3 Højder:
Kælderen, hvis Gulv dels udgøres af,
dels hviler paa den naturlige
Fjeldgrund. Over denne en overhvælvet
Mellemetage med tykke Mure delt i 3 Rum,
af hvilke det mellemste maaler c. 11
og 13,5 m, de to yderste hvert 11 og 7
m. Deres Bestemmelse har hidtil ikke
med Sikkerhed kunnet paavises.
Muligvis har de været Privatrum for Kongen,
muligvis Soverum for Hirden ell. en
Del af den. Øverst ligger den store Hal,
der sandsynligvis har været aaben lige
op i Røstet, som de eng. Haller, og haft et
herefter afpasset ornamenteret Røst.
Denne indtager hele Bygningens Omfang og
er 12,5 m bred og 31,5 m lang. Hvorvidt
nogen Del af dette Rum opr. har været afdelt,
er uvist. Mellemetagen og Hallen er forbundne
ved Gange og Trappeanlæg i Murtykkelserne,
saavel i nordre som i søndre Gavl. Ved nordre
Gavl i Hallen har formodentlig Højsædespallen
været anbragt. Af en lille Plan af Fæstningen
fra 1690 (Fig. 1) fremgaar, at der ved
Bygningens østre Side og i Flugt med dens nordre
Gavl har været tilføjet en Sidebygning, mod
Ø. af polygonal Form, hvis Fundamenter endnu
findes som Mærker efter dens Tilslutning i
Hallens Østvæg. Arkitekt P. Blix antager, at
denne Tilbygning har været steikarhuset,
Køkkenet, og at den har staaet i
Forbindelse med Murgang- og
Trappesystemet i Hallens nordre Gavlvæg.
Indgangen til Hallen har været i
søndre Hjørne, gennem andre
Bygninger, som nu ikke findes. Den var
muligvis opr. i Mellemetagen,
hvorfra den bredeste Trappe, som er at
finde i Bygningen, i Murtykkelsen,
her fører op i Hallen. Den nuv.
Portal, i Højde med Hallens Gulv,
er af meget senere, om end af
middelalderlig Oprindelse. Ved
Restaureringen i vor Tid har man her
tilføjet fra nyt et frembygget
Trappehusanlæg (se Fig. 3).
Om end stærkt medtagen af Tidens Tand og
i Aarhundredernes Løb henvist til at tjene
 |
| Fig. 1. Plan af Fæstningen fra 1690. A Haakonshallen; B Valkendorf’s Taarn. |
 |
| Fig. 2. Hallen (efter G. Bull). |
 |
| Fig. 3. Haakonshallen set fra Syd. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
