Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haakonshallen - Haaland - Haalandsdal - Haalogaland - Haan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange Haande Formaal, senest som
Kornmagasin, havde dog Bygningen holdt sig
oprejst til vor Tid og gjorde sig altid stærkt
gældende saavel ved sin Størrelse som ved sin
dominerende Beliggenhed ved Indsejlingen til
Bergens Vaag. Tanken om at se den
restaureret blev først fremsat 1841 af den
fædrelandskære og for kunstneriske Formaal altid varmt
interesserede Prof. J. C. Dahl. Han var
imidlertid længst død (1857), da Virkeliggørelsen
af denne hans Tanke endelig blev paabegyndt
1880, efter mangeaarige og lange
Forhandlinger, ved Bestræbelser af en Flerhed af andre
interesserede Mænd.
Restaurationsarbejdet udførtes efter en af
Arkitekt C. Christie forfattet Plan og lededes
fra 1880 til Midten af 1881 af Arkitekt Peter
Blix. Der indtraadte da en længere
Standsning. Først 1886 blev Arbejdet genoptaget, nu
under Arkitekt A. Fischer’s Ledelse, og
fortsattes uafbrudt til 1893, da det foreløbig
afsluttedes, uden at dog den indre Dekoration
var kommet til Udførelse. Arbejdet er delvis
blevet udført ved Hjælp af Gaver, men for
den væsentligste Del for Statskassens
Regning, og der er hidtil i alt medgaaet til det
192000 Kr. Om H.’s kunstneriske Udsmykning,
se Munthe, Gerhard.
Som altid ved Restaurering af stærkt
ruinerede gl. Bygninger har man ogsaa her i
mange og væsentlige Punkter været henvist
til Gætning. Efter Restaurationen kan
Bygningen derfor alene gøre Fordring paa at give
et nogenlunde Billede af dens opr. ydre og
indre Skikkelse. Af Opmaalinger af Hallen er
hidtil kun publiceret de af Arkitekt G. Bull i
sin Tid udførte, der findes i »Norske Bygninger
fra Fortiden«, ved N. Nicolaysen (Kria
1860—66).
(H. M. S.).
Haaland, Herred, Jæderens og Dalernes
Fogderi, Rogaland Fylke, (1910) 3522 Indb., et
lille omtr. 16 km langt og 7 km bredt Herred
i Jæderens nordvestlige Del, hvis særdeles
udtungede Kyst til Dels er dækket mod Vesterhavet
af en udenfor under Herredet hørende
Skærgaard. Fastlandsdelen har saavel i sin søndre
som i sin nordre Del enkelte isoleret liggende
Aasstrækninger, medens Midtpartiet indtages af
en større Slette, Solisanden, ganske flad
og sandet ned mod Kysten, men hævende sig
Ø. over i et jævnt skraanende Bakkelandskab,
hvis Jordbund for en stor Del bestaar af
Tørvmyre. Kysten er vejrhaard og aaben indtil
Risevigen, i hvis Nordende en god Havn
aabner sig ved Tananger; N. f. denne skærer
Herredets største Fjord, den kendte Hafrsfjord
sig 9 km ind i SØ.; trang i den ydre Del
udvider den sig indenfor til et stort Bassin, i hvis
Midte der ligger nogle smaa Øer,
Sømøerne; i disses Nærhed vil Sagnet vide, at det
bekendte Søslag, hvorved Harald Haarfager 872
samlede Norges Rige, har fundet Sted. H. H.
har to Sogne: Sole Hovedsogn S. f.
Halsfjorden med Tananger Kapel paa Halvøen V.
derfor samt Malle Anneks paa Nordsiden
af denne Fjord. Bebyggelsen er temmelig jævnt
fordelt over hele Herredet, dog tættest omkr.
Hafsfjorden; her ligger paa Sydsiden den store
Gaard Sømme og Solegaardene med
Sole Kirke, tidligere kendt som Sæde for
Høvdingen Erling Skjalgsøn. Malle, en af Amtets
største Gaarde, ligger paa Nordsiden af
Hafsfjorden; paa denne Gaards Grund er bygget
Barakker og udlagt Eksercerplads for
Kristian sands og Stavangers Infanterikorpser. Ved
den ny Hærordnings Indførelse 1911 tilhører
Pladsen og Etablissementet Vesterlen Regiment,
men den er nu forudsat sløjfet som
Regimentets Eksercerplads. De Herredet tilhørende Øer
er smaa, Rott er beboet og danner en Gaard.
Her er Lodsstation og Maagevær. paa
Fladholmen SV. f. Tananger er opført et Ledfyr
af 6. Orden. Agerbruget drives ganske intenst,
især efter at Vaarsildfiskeriet er ophørt;
ligeledes har Fædriften taget Opsving; Fiskeri er
dog fremdeles en af Hovednæringsvejene. Der
er et Mejeri. Solastranden Nordsøbad. Flere
Vande, saaledes Skaseimvandene, er udtørrede
og har givet udmærket Dyrkningsland. Skov
findes ikke, derimod udmærkede Tørvmyrer,
af hvilke Gimremyren paa Østsiden alene
leverer Tørv til en stor Del af H. Herred.
Hovedvej findes ikke i Herredet, derimod gode
rodelagte Veje, som fører Ø. over til Sandnæs
og N. over til Stavanger. I Herredet har været
gjort en Mængde Gravfund baade fra
Stenalderen og Bronzealderen, og Oldtidslevninger
findes overalt, især Gravhøje og Bautastene.
Antagen Formue (1917) var 6762700 Kr og
Indtægt 851505 Kr. H. Sparebank, oprettet 1890.
Herredets Areal er 85 km2, hvoraf 6,5 km2
Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Haalandsdal, Herred, Hordaland
Fylke, (1910) 660 Indb. Areal 103 km2. Det
svarer til H. Sogn af Tuse Præstegæld og ligger
V. f. den ydre Hardangerfjord. Det er et
Indlandsdistrikt med dybe Dale og høje Fjelde
(Tveitekvitingen 1276 m). Der er adskillig Skov,
saavel Løv- som Naaleskov. Den vigtigste
Næringsvej er Jordbrug, særlig Kvægavl. Herredet
stnar ved offentlige Veje i Forbindelse med
Eikelandsosen i V. og med Mundheim ved
Hardangerfjorden i Ø. Antagen Formue (1917)
497100 Kr, Indtægt 112630 Kr. Herredets Areal
er 102,5 km2.
M. H.
Haalogaland [’hå-] kaldtes i Norges
Middelalder Landet N. f. Namdalen, saa langt det
var bebygget af Nordmænd, ell. det nuv.
Nordlands Fylke og den søndre Del af Troms Fylke.
Navnet udledes af hár og loge ɔ: den høje Lue,
altsaa nærmest »Nordlysets« ell. »Midnatssolens«
Land. Indbyggerne kaldtes Háleygir. Det nuv.
Helgeland omfatter kun den søndre Del af
det gl. H. ell. Strøget fra Nord-Trondelag
Fylke til Forbjerget Kunna. Efter Gravhøje og
Stednavne at dømme er Bebyggelsen foregaaet
Søndenfra, dog var det kun selve Kysten med
tilliggende Øer langs den egl. Sejlled, som var
optaget; tættest har Tilstrømningen været til
de store Fiskepladser, altsaa Landet omkring
Lofoten, medens de indre Fjordstrækninger har
været aldeles ubebyggede. H. var i Oldtiden et
Fylke med Hovedtempel ved Trondenæs, i
Nærheden laa Bjarkø. (Litt.: E. Sundt,
»Helgeland den ældste norske Bygd?« [i
»Folkevennen«, XIII, 117—145]).
(J. F. W. H.). M. H.
Haan [ha.n], By i Preussen, Rhinprovinsen,
ved Banen mellem Elberfeld og Ohligs, har ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
