Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haan - Haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig Industri (Teglværker, Smergelfabrik,
Maskin- og Staalvarefabrikker m. m.). (1910)
9549 Indb.
G. Ht.
Haand (manus). Det ejendommelige for en
H. i Modsætning til en Pote er de enkelte
Fingres fri Bevægelighed hver for sig, hvortil hos
Mennesket i udpræget Grad kommer
Tommelens Evne til at stilles imod de andre Fingre.
En væsentlig Egenskab er desuden H.’s store
Følsomhed, idet navnlig Fingerenderne, næst
Tungespidsen, er de med Følenerver rigest
udstyrede Dele af Legemet. Ved disse Egenskaber
bliver H. til det mest alsidige Instrument, der
overhovedet kendes, og Menneskets Herredømme
over Naturen vilde være lige saa utænkeligt
uden dets H. som uden dets Hjerne. Men H.
er da ogsaa et ret kompliceret Redskab, bygget
som den er af 27 Knogler, der bevæges af 40
Muskler.
H. deles i Haandroden (carpus)
(»Haandledet«), Mellemhaanden (metacarpus)
(det »brede« af Haanden) og Fingrene (s.
d.). — Haandrodens Skelet (se Tavlerne Baand
og Menneskets Skelet) bestaar af 8
smaa rundagtige, men facetterede Knogler,
ordnede i 2 Rækker. I den øverste Række ligger,
nærmest Tommelfingersiden, Baadbenet
(os naviculare), i Midten Maanebenet (os
lunatum) og sidst i Rækken mod
Lillefingersiden Pyramidebenet (os triquetrum),
der mod Hulhaandsiden bærer det lille
Ærteben (os pisiforme). Den 2. Række
indeholder, nævnt i samme Rækkefølge: Det store
og det lille Mangekantben (os
multangulum majus og minus) mellem Baadbenet og
1.—2. Mellemhaandsben; Hovedbenet (os
capitatum) mellem Maanebenet og 3.
Mellemhaandsben og endelig Krogbenet (os
hamatum) mellem Pyramidebenet og 4.—5.
Mellemhaandsben. — Haandledet (articulatio
manus) er i Virkeligheden to adskilte Led,
nemlig Intercarpalledet mellem de to
Rækker Haandrodsknogler og
Radiocarpalledet mellem den øverste Række af
Haandrodsknoglerne og Underarmens Knogler,
især Spolebenet. Ved enhver Bevægelse af
Haandledet virker altid begge disse Led
samtidig, saavel naar H. bøjes og strækkes
(Fleksion og Ekstension), som naar den
bevæges fra Side til Side (Radialfleksion,
naar Bevægelsen sker til Tommelfingersiden;
Ulnarfleksion, den modsatte). Derimod
foregaar Rotationsbevægelsen (nemlig
Pronation, naar Haandryggen drejes i Vejret,
Supination, naar Hulhaanden vendes opad) ikke
i Haandledet, men ved en Forskydning af
Underarmens Knogler mod hverandre. — Med de
5 Mellemhaandsben er Haandrodsbenene
forbundne ved smaa stramme Led, der kun
tillader en ringe fjedrende Bevægelse; dog
danner Ledet mellem 1. Mellemhaandsben og det
store Mangekantben herfra en vigtig
Undtagelse; det er et sadelformet Led, der tillader
Bevægelser i alle Retninger; netop herpaa beror
Tommelens fri Bevægelighed.
JKnoglerne i Haandrod og Mellemhaand
sammenholdes af meget stærke Baand til en
Hvælving (jfr Fod), hvis Yderside danner
Haandryggen (dorsum manus), hvor Fingrenes
Strækkesener forløber, medens
Hulhaanden (vola) som en flad Skaal optager de fleste
af H.’s Bløddele i sig, nemlig de fra Armen
kommende Blodkar og Nerver samt de for
Fingrene bestemte lange Bøjesener fra Musklerne
paa Underarmen. Desuden hefter der sig paa
Fingrene talrige Sener fra de smaa Muskler,
der udspringer i selve Hulhaanden; de Muskler,
der er bestemte for Lillefingeren og navnlig
Tommelen, er talrigere og stærkere end de
andre og ses udvendig som to fremspringende
Partier, Tommelbalden (thenar) og
Lillefingerbalden (hypothenar). Lige under
den faste, kun lidet forskydelige og med Fedt
udpolstrede Hud i Hulhaanden er udspændt
Hulhaandens Seneblad (aponeurosis
palmaris), der holdes strammet af en særlig
Muskel i Underarmen, for at de underliggende
Kar og Nerver ikke skal trykkes, naar H. fatter
haardt om en Genstand.
I Dyreriget forekommer en virkelig H. kun
hos Aberne, hvor den endda er væsentlig
mindre fuldkommen end hos Mennesket, fordi
Tommelen kun mere ell. mindre ufuldstændig kan
modstilles de andre Fingre. Naar Aberne ofte
kaldes »firhændede«, er dette ganske vist
rigtigt i fysiologisk Henseende, da Baglemmerne
benyttes som Griberedskaber; men
sammenlignende anatomisk set er Aberne tohændede
ligesom Mennesket, idet »Baghændernes« indre
Bygning i alle Henseender er sideordnet med
den menneskelige Fods. — Menneskets H. er
paa den anden Side bygget efter samme Plan
som de højere Hvirveldyrs Forpoter, hvad
Skeletdelene angaar, idet Baadbenet svarer til
Radiale, Maanebenet til Intermedium,
Pyramidebenet til Ulnare og 2. Haandrodsrække til 1.—4.
Carpale, medens et særskilt Centrale kun under
Fosterudviklingen lader sig paavise hos
Mennesket, idet det tidlig vokser sammen med
Baadbenet. De forsk. Former af Forpoter
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
