Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 576 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - haandløs Vaade - Haandmagasin - Haandmorter - haandnervet - Haandniveau - Haand og Magt - Haand over Haand - Haandpant

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indretninger, som han havde lavet, og med
hvilke det derfor paahvilede ham at føre
Tilsyn. Det ejendommelige ved Ordningen var
imidlertid, at Ansvaret var begrænset til en vis
Kreds af typiske Tilfælde, hvor det paa den
anden Side var aldeles ubetinget, ganske
uafhængig af, om Tilsynspligten in concreto var
tilsidesat. Gravede nogen saaledes paa egen
Haand en Brønd, og Mennesker ell. Kvæg faldt
i den og omkom, var vedk. i alle Tilfælde
ansvarlig derfor, og paa samme Maade, hvis hans
Gærdestave stod saaledes, at andres Kvæg kom
til Skade paa dem. Først langsomt kom man
har Bestemmelser, der vidner om den ovenn.
ældre Synsmaade. Ansvaret for h. V. var
regelmæssig mindre end Ansvaret for Skade,
foraarind paa at lade Ansvaret afhænge af en konkret
Prøvelse af Skyldspørgsmaalet, og endnu D. L.
saget ved positive Handlinger, og der skulde i
hvert Fald her aldrig bødes til det offentlige.
P. J. J.

Haandmagasin, et mindre Magasin, der
indbygges i Volden tæt ved Kanonerne og
tjener til Opbevaring for en mindre Mængde
Ammunition, som man altsaa har lige ved Haanden.

Haandmorter kaldes Morterer, der er saa
lette, at de kan bæres fra Sted til andet med
Hænderne. De har et lille Kaliber; i det danske
Skytssystem 1834 indgik en 24 Pd’s H.
H. H.

haandnervet, d. s. s. haandribbet, se
Blad, S. 368.

Haandniveau [-ni’vo] er et primitivt
Nivellerinstrument, der holdes frit i Haanden. Ved
Balanceniveauet (se Fig. 1) faas
vandret Sigte over de to skarpe Kanter m og n
paa Balancen B,
til hvilken der er
befæstet en Stang
s med et Lod L.
Det hele
indesluttes i en Trækasse
K, hvori der er
Leje for Tappene
T, om hvilke
Balancen drejer sig.
Trækassen tjener
tillige som
Haandtag.

Spejlniveauet
ses paa Fig. 2. En
lille Ramme rr er
halvt udfyldt af
Spejlet s, paa hvis
ene Side der
sidder en lille Spids
t. Rammen, som er
befæstet til en
Metalstang m, der
bærer Loddet L,
kan drejes om
Aksen aa, som
hviler i Lejer i Metalhylsteret hh. Holder man
Instrumentet frem for sig i strakt Arm med det
ene Øje lukket, og ser man Spidsen t midt i
Spejlbilledet af det andet Øjes Pupil, sigter man
over t i Retning vinkelret paa Spejlets Plan,
der er bragt til at være lodret, naar Loddet
hænger frit ɔ: man sigter vandret.
H. V. N.

Fig. 1.

Fig. 2.

Haand og Magt (Søv.), Anvendelse af
Haandkraft i Modsætning til mekaniske
Hjælpemidler (Taljer, Spil o. l.) ved et Arbejdes
Udførelse.
H. E.

Haand over Haand (Søv.), en Metode at
hale et Tov ind paa, naar dette skal foregaa
hurtigt; i Modsætning til med lange Hal.
Ved H. o. H. flytter Mandskabet den ene Haand
over den anden langs Tovet, ved lange Hal
flyttes begge Hænder paa een Gang.
H. E.

Haandpant, haandfaaet Pant (jur.),
den Panteret, der stiftes ved, at en Person,
Pantsætteren, giver en af sine Ting i en andens,
Panthaverens Værge, til Sikkerhed for, at en
vis Ydelse erlægges til aftalt Tid. Til Rettens
Stiftelse kræves altsaa først og fremmest, at
Pantsætteren pantsætter en af sine egne Ting;
er det en andens — f. Eks. en stjaalen Cykle,
der pantsættes hos en Pantelaaner — stiftes
ingen gyldig Panteret, men Ejeren kan fordre
sin Ting tilbage uden at behøve at betale nogen
Løsesum for den. Anderledes dog efter Frd. 29.
Juni 1753 § 8, naar en stjaalen ell. tabt Ting er
pantsat paa Assistenshuset ell. efter Oktroi 4.
Juli 1818 § 46 givet i haandfaaet Pant til
Nationalbanken, idet i saa Fald Løsesummen maa
betales ogsaa af rette Ejer, og altsaa for saa
vidt en gyldig Panteret stiftes ved godtroende
Modtagelse af Pantet fra de nævnte Institutters
Side. Endvidere maa Tingen, overensstemmende
med Pantets Navn, være givet Panthaveren i
Hænde ell. i ens Værge, der er pligtig ell. har
forpligtet sig til at besidde Tingen paa hans
Vegne, og maa navnlig ikke forblive hos
Pantsætteren. Dog kan H. stiftes over Varer, som
beror i dennes Pakhus, naar Nøglerne dertil er
overgivne Panthaveren og Pantsætteren derved
har mistet al Adgang til dem.

Naar saaledes H. er gyldig stiftet, har
Panthaveren opnaaet fuld Sikkerhed saavel over for
Pantsætterens senere Dispositioner som over
for Forfølgning fra hans Kreditorers Side og
staar saaledes navnlig helt uberørt af
Pantsætterens senere Fallit. Panthaverens Ret
bestaar i at besidde Pantet, til den betingede
Ydelse forfalder — hvorimod han normalt ikke
har nogen Ret til at bruge det —; og naar
Ydelsen ikke betales ved Forfaldstid samt i Tilfælde
af Pligtens Misligholdelse, kan han skride til
Fyldestgørelse paa en særlig let Maade uden
foregaaende Lovmaal og Dom. Efter D. L.
5—7—2 og dansk Konkurslov § 155 kan han nemlig
enten overtage Pantet til Ejendom efter
Vurderingen, lade det realisere ved en offentlig
Auktion ell., hvis det er et Værdipapir, der har
Kurs paa Kbhvn’s Børs, ved Salg af en
Vekselmægler, efter derom vidnefast at have advaret
Pantsætteren. Efter norsk Lov af 12. Oktbr 1857
kan han, evt. efter en Advarsel til Debitor, sætte
Pantet til offentlig Auktion. Er H. givet i et
Gældsbrev, vil han ogsaa kunne vælge den
Udvej at lade Fordringen inddrive og derefter,
hvis den gaar ud paa Betaling af Penge, ved
Modregning gøre sig betalt i det inddrevne
Beløb. I alle disse Tilfælde skal han dog lægge
Pantets overskydende Værdi fra sig til
Pantsætteren, medmindre det udtrykkelig var aftalt,
at han, hvis Betaling udeblev, skulde beholde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>