Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandklæde - Haandkort - Haandkøb - haandlappet - Haandled - Haandlinier - Haandlod - Haandlog - haandløs Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men i Løbet af det næste Aarh. bliver Brugen
heraf mere og mere udbredt, saa at der ved
Beg. af 17. Aarh. fandtes H. i alle større Huse;
dog var de maaske nok mere beregnede til Pynt
end til Brug. H. var som Regel meget lange. Fr. II
fik f. Eks. i 1586 672 Alen Drejl til 100 H., og i
Inventarielister og lgn. fra den Tid omtales H.
paa 10 og 12 Al.’s Længde. H. var ofte
smykkede med Broderi, baade med hvidt og med
stærkt farvet Garn, og til Mønster var
Navnetræk og Vaaben særlig yndede. H. blev hyppigt
hængt op over en Stok, og Enderne
sammenriede, saaledes at H. kunde trækkes rundt.
R. H.
Haandkort kaldes i Skovbruget de Kort,
som udfærdiges til Brug ved den daglige Drift,
oftest i Maalestoksforholdet 1:8000. De
fremstilles ved Formindskelse af Konstruktionskortet og
farvelægges til Oplysning om den nuv. Brug af
Afdelingerne og andre Arealer; ved tegnede
Signaturer angives forsk. særlige Forhold,
saaledes Hegnenes Art o. l.; i Alm. klæbes
Kortbladet paa Lærred efter at være delt i Stykker
paa c. 14 X 27 cm, saa det kan foldes sammen;
intet Kortblad maa være større end 6 saadanne
Rektangler, og man maa paase, at
Overskæringslinierne gør saa lidt Forstyrrelse som
muligt. H. bør ikke indbindes i Pap, da det let
knækker.
C. V. P.
Haandkøb kaldes den Del af
Medicinalhandelen i et Apotek, som finder Sted direkte til
Publikum uden en Læges Recept.
Haandkøbshandelen indskrænker sig til saadanne Stoffer,
som enten ikke er giftige i alm. Forstand, ell.
som ved deres spec. Anvendelse ikke kan
antages at ville forvolde Skade. Bestemmelser om,
hvilke Stoffer der er unddragne H., fastsættes
af Sundhedsstyrelsen. De nyeste danske
Bestemmelser om, hvilke Stoffer Apotekeren er
uberettiget til at udlevere i H., kan findes i
Sundhedsstyrelsens Cirkulære af 15. Juni 1914
til Landets Apoteker, iflg. hvilket de farlige og
stærke Gifte, f. Eks. Arsenik, Sublimat o. m. fl.
(se ogsaa Gifthandel) samt mange andre
nærmere betegnede Stoffer er unddragne H. I
Cirkulærets lange Liste nævnes af almenkendte
Stoffer bl. a. Antifebrin, Karbolsyre, Kloroform,
Fosfor, Kvægsølvsalte, Morfin, Opium,
Rævekager, Sevenbom, spanske Fluer m. fl. De
tilsvarende norske Bestemmelser herom er i
det væsentlige overensstemmende med de
danske. — Den Takst, som i Apotekerne er
gældende for H.’s Artikler (Haandkøbstaksten), kan
bestemmes af vedk. Apoteker selv, men bliver
som Regel fastsat af Apotekerforeningerne; den
er ofte forsk. fra den af Myndighederne
fastsatte Medicintakst, den saakaldte Recepturtakst
ell. Apotekertakst (s. d.), i Reglen noget lavere
og maa i hvert Fald ikke overskride denne.
E. K.
haandlappet, se lappet.
Haandled, se Haand.
Haandlinier, se Kiromantik.
Haandlod (Søv.), et Blylod med Lodline,
der anvendes til at maale Vanddybden. H.
har en aflang Form og vejer i
Almindelighed 5 Kilogram. Foroven har H. et Hul
med et indspledset Øje til at sætte Lodlinen
fast i. Forneden er der boret et Hul i H.’s
Længderetning, hvori der kan anbringes Talg,
i hvilket Aftryk ell. Prøver af Bunden kan
sætte sig fast, naar Loddet faar Bund.
H.-Lodlinen er c. 50 m lang, som oftest kabelflaaet
og afmærkes for hver 2 m med Hyssingknobe,
Læderstrimler el. Læderlapper med Huller.
H. betjenes af en Lodhiver, der stiller sig
op til Luvart, hvor han kan komme til at kaste
H. frit forefter udenbords. Han svinger H. fl.
Gange rundt i lodrette Svingninger, hiver det
derefter godt forefter, fri af Skibet og lader
H.-Lodlinen, af hvilken han har taget en Del
Bugter i den anden Haand, følge efter, idet
han lader Bugterne falde en for en.
H.-Lodlinen hales tot, før Loddet er tværs, og ved
Hjælp af Mærkerne aflæses Dybden, som
Lodhiveren synger ud til den vagthavende Officer.
Overstiger Dybden c. 40 m, og Skibet løber
Fart, kan selv en dygtig Lodhiver ikke faa
Bund med H., hvorfor Dybden maa maales
ved Dybdelod ell. Dybdemaaler.
H. E.
Haandlog [-låk] (Søv.), et Instrument, der
særlig i Sejlskibe anv. til Bestemm. af Skibets
Fart gennem Vandet. H. bestaar af 3 Dele:
Logflynder, Logrulle med Line og
Logglas. Logflynderen er et sektorformet
Træstykke, der langs Buens Yderkant er
forsynet med en Blystrimmel, saaledes at
Flynderen, naar den bliver kastet over Bord, vil
stille sig lodret i Vandet med Spidsen lige i
Vandskorpen. I denne Spids er Loglinen
befæstet, og fra Buens Endepunkter udgaar
Tampene af en Hanefod, der i Midten har et
Træhylster. Dette kan forbindes med Loglinen ved
Hjælp af en Træpind i Enden af en Stjert, der
er indspledset i Loglinen et Stykke fra
dennes Tamp. Loglinen er en smækker Line,
oprullet paa Logrullen, der er af Træ og indrettet
til at løbe frit rundt om en Akse med to
Haandtag. Logglasset er et Sandglas, der
udløber i 28 Sekunder ell. i en 128.-Del af en
Time, og Loglinen har Inddelinger for c. hver
128.-Del af en Sømil. Nøjagtigt skulde dette
være for hver 14,40 m, men p. Gr. a.
Logflynderens Medslæbning gennem Vandet
anbringes Inddelingerne erfaringsmæssigt for hver
13,18 m. H. betjenes af 2 Mand. Den ene
holder Logrullen op over Hovedet, medens den
anden, der tillige passer Glasset, kaster
Logflynderen med isat Pind over Bord. P. Gr. a.
Vandets Tryk mod Logflynderen vil Linen nu
løbe ud. Linen hjælpes med Haanden, saa den
løber jævnt ud. Naar en Haardugslap, der
markerer Afslutningen af en Forløber,
passerer Skibets Lønning, vendes Logglasset, og
naar dette er løbet ud, stoppes Linen med et
Ryk. Herved vil Loglinens Pind blive revet ud
af Forbindelse med Hanefoden i Logflynderen,
der lægger sig vandret i Vandet og bliver let
at hale ind. Farten bestemmes ved det Antal
hele Inddelinger og Tiendedele af disse, der
er passeret Skibets Lønning, indtil Logglasset
er udløbet. Ved Farter over c. 5 Knob
anvendes et 14 Sekunders Logglas, hvor Farten
bestemmes ved det dobbelte af de udløbne
Inddelinger.
H. E.
haandløs Vaade brugtes i den gl. danske
Ret om Tilfælde, hvor nogen gjordes ansvarlig
for Skade, der ikke skyldtes hans egne positive
Handlinger, være sig forsætlige ell. uforsætlige,
men livløse Ting ell. Dyr, som han ejede, ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
