Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 579 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandpresse - Haandran - haandribbet - Haandrod - Haandsav - Haandskrift (manuscriptus)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Trykningen ikke som ved Bogtrykpressen mod
Digelens Tryk over hele den givne Sats- ell.
Trykflade, men stribevis ved stærk Gnidning mod
den saakaldte River. Paa hosstaaende
Afbildning ses Riveren, en solid Lineal, forarbejdet af
stærkt og glat Træ, i Alm.
Buksbom. Riveren er fast forenet med
den aabne Del af Haandpressens
Overbygning og dens Tryk med
Trykformen reguleres ved en
Stilleskrue. Naar Stangen drages ned,
presses Riveren fast mod den
litograferede Stens Flade. Stentrykpressens
Dæksel er i Modsætning til Bogtrykpressens
betrukket med Læder ell. en tynd Messingplade
Vedmed Svinget at sætte den almindelige
Tandhjulsmekanisme i Bevægelse føres Fundament
Trykform og Dæksel med Trykpapiret
langsomt ind under Riveren. Naar hele Trykformen
har været under Riveren, er Trykket fuldført,
Stangen løftes i Vejret, og ved Tandhjulets
Udrykning gaar Trykformen saa meget fri af
Riveren, at Trykkeren ved Haandgrebet kan
trække Fundamentet tilbage. Fugtevalser findes
ikke paa den litografiske H.; efter hvert Tryk
føres en fugtig Svamp let hen over hele Stenen.
Farven paaføres nu altid med læderbetrukne
Haandvalser. Stentryk-Haandpressen bruges nu
mest til Overtryk, Prøveaftryk o. l.

I Kobbertryk-Haandpressen, der
er den mest enkle af alle grafiske
Trykkeapparater, er Fundamentet anbragt mellem to
Staalvalser, en større under, en mindre paa
Fundamentet. Staalvalsernes Tryk mod
Fundamentet mellem de graverede ell. dybætsede
Kobberplader reguleres ved Stilleskruer i Pressens to
solide Sidebjælker. Ved at dreje paa et stort
seksgrenet Stjernehjul føres Fundamentet frem
paa samme Maade som ved Stentrykpressen.
Farven paaføres i Almindelighed ved Baller,
og efter hver Udfarvning tørres den polerede
Kobberplade af med linnede Klude.
E. S-r.

Fig. 4. Stentryk-Haandpresse.

Fig. 5. Kobbertryks-Haandpresse.

Haandran kaldtes i den ældre danske Ret
Ran, hvorved den ranede Genstand snappedes
ud af Haanden paa Besidderen.
P. J. J.

haandribbet, se Blad, S. 368.

Haandrod, se Haand.

Haandsav kaldes i Skovbruget en saadan
Sav, som bruges af een Mand til Overskæring
af Grene og tynde Stammer; Bladet er
baandformet og sidder i en rektangulær ell.
halvcirkelformet Ramme af Træ, saaledes at det
holdes stramt; den enkelte Savtand er
usymmetrisk, saa at H. kun skærer i den ene Retning.
C. V. P.

Haandskrift betegner dels det, som man
skriver, med det for hver enkelt særegne Præg,
ved Hjælp af hvilket man er i Stand til at
kende det ene Menneskes Skrift fra det andets,
dels i retslig Forstand skriftlig Forsikring,
dels endelig som ordret Oversættelse af
det lat. manuscriptus (nemlig liber, Bog),
en haandskrevet Bog ell. Skrift. Materialet,
hvorpaa H. er skrevet med Blæk, i Reglen sort
ell. rødt, el. l., er som oftest Papir ell.
Pergament, men ogsaa andre Stoffer findes anvendte,
som Papyrus, Tøj, især Linned, Blade, især
Palmeblade, Bast, Trætavler, Skind, Tavler af
Sten ell. Metal, Potteskaar, Tavler af brændt
Ler o. s. v. — Da man først begyndte at samle
H., kendte man næsten kun H. af Papir og
Pergament; højst nogle faa H. paa Papyrus
var bevarede og kendte; men siden Midten af
18. Aarh. er Antallet af H. paa Papyrus steget
stærkt og forøges stadig. 1752 fandtes en
Samling gr. H. paa Papyrus i Herkulaneum, hvilke
nu findes i Nationalmus. i Neapel, og ved de
senere Aars Udgravninger i Ægypten er
mangfoldige H. paa Papyrus, baade med oldægyptisk
Skrift og med gr., koptisk, arab., oldpersisk
(Pehlevi) Skrift, komne for Dagens Lys. I
Ægypten er der ligeledes fundet H. skrevne paa
Tøjstrimler med ægypt. Skrift, ja en lang
etrurisk Tekst (nu i Agram), ligeledes skrevet paa
Linned, alt fundet anvendt som Mumiebind.
Bøger af denne Art, skrevne paa Tøj, havdes
ogsaa i Rom (libri lintei). H. skrevne paa
Palmeblade kommer fra Sydøstasien og Øerne, som
ligger Ø. derfor; Materialet er endnu den Dag
i Dag i Brug der. Trætavler benyttedes meget
i fl. Lande. Man skrev paa dem med sort Blæk
e. l.; saadanne haves f. Eks. fra det gl.
Ægypten. For øvrigt brugte man ogsaa at indridse
ell. skære Skrift ind paa Trætavler (se Bog),
ell. ogsaa overtrak man Tavlerne med Voks og
ridsede Skriften derpaa med et spidst Redskab.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>