Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskrift (manuscriptus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brugen af saadanne var meget udbredt saavel
i Oldtiden (1875 fandtes fl. i Pompeji, nu i
Neapel) som i Middelalderen (i det danske
Nationalmus. findes en Bog af saadanne Tavler fra
et dansk Kloster i Estland), men de brugtes
vist mere enten til Breve ell. som vore
Skrivetavler til mere forbigaaende Optegnelser end
til, hvad der ønskedes bevaret til senere Tider.
Trætavler overtrukne med Sølv anvendes i
Bagindien; Skriften derpaa er sort. Fra Ægypten
har vi fl. Litteraturstykker skrevne paa
Kalksten med sort og rødt Blæk; andre Stykker er
skrevne paa Potteskaar. Saadanne anvendtes
ogsaa til at skrive paa i Grækenland (se
Ostrakismos). Love, Dekreter o. l. indhuggedes
ell. indridsedes paa Tavler af Metal og Sten,
ligesom ogsaa Gravskrifter (se Epigrafik);
men disse Arter af Mindesmærker kan ikke
betegnes som H. Snarere kunde man som
saadanne betegne Babyloniernes og Assyrernes
Indskrifter paa Lertavler i Kileskrift, paa hvilke
vi ofte finder omfangsrige Værker. Skrifttegnene
skreves ell. rettere indtrykkedes paa det vaade
Ler, som derefter brændtes i Ovn. Man skrev
ogsaa i fl. Lande paa Bast, især Birkebast, og
paa Skind. Pergament er en forbedret
Behandling af det sidste Materiale. Det almindeligste
Materiale, der er benyttet til de H., vi besidder
i vore Dage, er, som anført, Papir og
Pergament (og Papyrus). Men ikke alt, der er skrevet
paa disse Stoffer, vil kunne betegnes som H. i
Ordets almindeligste Bet. Til egl. H. regnes ikke:
retslige Aktstykker, Diplomer, Regnskaber o. l.
og heller ikke Breve og andre private
Meddelelser. Et H. maa have en litterær
Karakter, maa svare til, hvad vi nu kalder en
Bog. Da den i et Land brugelige Skrift i Reglen
ikke bliver sig selv lig i meget lange Tidsrum,
men af og til modificeres mere ell. mindre, da
der til forsk. Tider anvendes forsk.
Forkortninger, Sammenskrivninger o. l., og da den
skrivendes Individualitet spiller en ikke ringe Rolle,
er det ikke altid saa let en Sag at læse et H.,
bestemme dets Alder, Herkomst o. s. v. Man
maa derfor søge Hjælp hos Palæografien,
som netop behandler Spørgsmaal, der staar i
Forbindelse med H., imedens
Diplomatikken nærmest har Aktstykker, Diplomer, til
Genstand. — M. H. t. den ydre Form af
H. var Rulleformen den almindeligste i
Oldtiden og udbredte sig sammen med Brugen af
Papyrus fra Ægypten til Nabolandene, til
Grækenland og Italien. En Bog ell. et H. kaldes
derfor af Romerne ofte volumen (af volvo,
»ruller«). I Evangelierne læser vi om, hvorledes
Bøger af Gl. Test., f. Eks. Profeten Esaias,
»rulledes op«. H. rulledes om en Stok og
gemtes i en Kapsel; en Paaskrift betegnede
Skriftets Titel ell. Indhold. Ægyptiske H. paa
Papyrus har ofte en meget betydelig Længde;
Papyrus Harris Nr 1 i London (»Ramses III’s
Annaler«) er 43 1/2 m lang. Man skrev i Reglen
kun paa den ene Side af en Papyrus, men der
findes ogsaa mange Papyrus’er, som er
beskrevne paa begge Sider. Naar Bagsiden var
ubeskrevet, benyttedes den ofte senere til alle
Slags Optegnelser. Disse er, naar deres Tid
lader sig nøje bestemme, af ikke ringe
Vigtighed, fordi vi derved faar Vink om, til hvad Tid
vi maa henføre Teksten paa Forsiden af H.
Regnskaberne paa Bagsiden af H. med
Aristoteles’ Politeia (Stat) giver saaledes en
Tidsgrænse, inden hvilken H. er skrevet. Ved Siden
af Papyrus, der i Ægypten var i Brug vistnok
fra Aar 3000 f. Kr. og i Grækenland var alm.
paa Herodot’s Tid (5. Aarh.), anvendtes fra 2.
Aarh. f. Kr. ofte Pergament. Det rulledes ogsaa;
men snart begyndte man at anvende
Bogform, idet man foldede saavel Papyrus som
Pergament. Materialet kom derfor nu i Reglen
i Handelen i afpassede Stykker af ligelig
Størrelse. H. i Bogform kaldes codex, afkortet cod.
1897 fandtes i Ægypten et Blad af en
Papyrusbog med Herrens Logia (»Taler«), omtr. fra 230
og det første Blad af en anden Bog med Beg. af
Matthæus-Evangeliet (fra 3. Aarh.). Dog holdt
Rulleformen sig endnu en Tid ved Siden af
Bogformen.
Hvad Tilblivelsen af H. angaar, da blev
mange H. afskrevne med et andet H. for Øje; men
den alm. Maade var Diktat, oftest til fl., endog
mange Afskrivere paa een Gang. Denne Maade
er allerede anvendt i Ægypten, snart efter Aar
2000 f. Kr., hvad man kan se af Fejl i »De
Dødes Bog«, der er opstaaede ved, at Afskriveren
har hørt fejl, hvorfor han ikke sjælden for at
faa Mening har tilladt sig forsk. Forandringer.
Diktat til Afskrivere anvendtes siden af
Grækerne, og særlig i vid Maalestok i Rom i
Kejsertiden (se Boghandel, S. 545). Allerede i
Oldtiden illustreredes H. undertiden med
Tegninger, en Skik, der udvikledes stærkt i
Middelalderen, hvor man ofte udsmykkede H. med
kunstig udstyrede Initialer og med Billeder ell.
Miniaturer, i Reglen udførte i fl. Farver. Ikke
blot ny Bøger prydedes paa denne Maade;
ogsaa H., som afskreves efter ældre H.,
udstyredes paa lgn. Vis. I H. af Biblen illustreredes
de beskrevne Fortællinger ofte i
Miniaturbilleder o. s. v. Middelalderen har nemlig indlagt
sig den største Fortjeneste af Videnskaben ved
at afskrive Oldtidens Værker. Det allermeste
skyldes i denne Henseende Klosterbrødre,
baade i Østen og Vesten. Næsten alle H., som
Nutidens Biblioteker har kunnet skaffe sig, saavel
H. af gr. og lat. Oldtidsforfattere som af
kirkelige Forf. fra Middelalderen, skyldes Munke
og stammer fra Klostre. Enkelte Klostre har
endnu den Dag i Dag værdifulde H., saaledes
Klostrene paa Athos. Da Pergament var
kostbart, afvaskede man oftere Skriften af ældre
H. paa Pergament, som man ikke satte Pris
paa, og skrev andet — i Reglen Bønner e. l. —
i Stedet (se Palimpsest). For øvrigt
lettedes Afskrivning af H. en hel Del ved, at Papir,
som stammer fra Kina, og som ved Aar 800
gennem Araberne blev kendt i Europa,
fabrikeredes i store Mængder og spredtes over
Europa, hvor det som et bedre Materiale
fortrængte Papyrus og som et langt billigere
Materiale ofte blev foretrukket for Pergament.
Efter Konstantinopels Fald 1453 bragtes mange
gr. H. til Italien, og Interessen for gr. Litt.
blev snart meget levende. Et Par Aarh. senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
