Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandskrift (manuscriptus)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte man ogsaa at hente østerlandske H.
fra Østen, baade kristne, muhammedanske og
jødiske H.
Før Bogtrykkerkunsten opfandtes, bestod alle
Bøger af H., men snart forandredes Forholdet.
Det blev hurtig klart, at det aldeles ikke kunde
betale sig at lade afskrive som tidligere; trykte
Bøger kunde leveres langt billigere (for 1/5).
Imidlertid hørtes der dog ikke straks helt op
med al Afskrivning af ældre H. Rige Folk lod
endnu længe forfærdige kostbart udstyrede H.,
især Bønnebøger (livres d’heures). Ligesom der
allerede i Oldtiden stundom fremkom Skr, som
kun kom til at foreligge i et eneste H.,
Originaleksemplaret, og aldrig afskreves, saaledes er
der lige til vore Dage ofte udarbejdet Skr, som
aldrig er trykte, men er vedblevne at være til
i et eneste H., indtil de enten er gaaede til
Grunde ell. er havnede i et Bibliotek. Samtidig
med, at man saaledes trykte ny Bøger, udgav
man ogsaa mange ældre Skr baade fra
Middelalderen og Oldtiden. Bogtrykkerkunsten kom
ogsaa til Østen, men Muhammedanerne var
længe ikke synderlig vel stemte for den, og endnu
den Dag i Dag antages det for utilladeligt at
trykke Koranen e. a. religiøse Bøger og Skr om
Religionen ell. blot at besidde saadanne.
Koranen afskrives endnu i vore Dage og det i stort
Antal. Omvendt begyndte man snart i Europa
at trykke østerlandske Skr med østerlandske
Skrifttegn, baade kristne, jød. og
muhammedanske H. — Udgivelsen af den ældre Litt. i
Trykken gjorde aldeles ikke H. til disse Skr
overflødige, om man end i Beg. stundom tænkte
saaledes. Man opdagede snart, at de ældre Udg.,
der var udførte efter let læselige og derfor unge
Haandskrifter, indeholdt mange urigtige
Læsemaader, og at man for at faa en bedre Tekst
maatte gaa tilbage til de ældste og bedste H.,
og at alle H. af samme Skrift maa nøje
sammenlignes og værdsættes. Deres Stamtavle maa
saa at sige opsættes, for at man kan faa Midler
i Hænde til at dømme om, hvilke Læsemaader
der er at foretrække. Hertil kommer, at alle
illuminerede H. ved deres Initialer og
Miniaturer har den største Værd for Kunsthistorien,
idet mange af dem tilhører en Tid, hvorfra
ellers kun faa kunstneriske Mindesmærker er
levnede os. Saavel Biblioteker som fl. Private har
derfor længe ivrig samlet gl. H. (se
Haandskriftsamlinger). Medens jordfundne
Papyrus fra Ægypten naar op til 3. Aartusinde f.
Kr., har man ikke noget fra Slægt til Slægt
bevaret H., som er ældre end 4. Aarh. e. Kr. De
ældste er gr. Bibelhaandskrifter: den af
Tischendorf i Sinai-Klostret fundne Cod. Sinaiticus,
Cod. Vaticanus i Rom; Cod. Alexandrinus er fra
5. Aarh. Af lat. H. findes i Paris: et H. af Livius
fra 5. Aarh., et H. af Prudentius ældre end
527, et fra Metz stammende Evangeliarium fra
6. Aarh. o. s. v. Af syriske H., hvoraf særlig
Assemani har bragt mange til Rom, Cureton
o. a. mange til England, er ligeledes fl. af
anselig Ælde (5. Aarh.). Af hebr. H. er næppe
noget ældre end 9. Aarh., fra hvilken Tid et
H. i Bryssel (37 m langt) stammer. Arabiske,
armeniske, ætiopiske, tyrk. og tatariske H.
har heller ikke nogen særlig høj Ælde. De
ældste ind. er fra 12. Aarh. Paa store kgl.
Bibliotek i Kbhvn er en interessant Samling,
hjembragt af Rask. De oldpersiske H. paa Zend og
Pehlvi er ikke meget gl.; de ældste og bedste
er paa Kbhvn’s Univ.’s Bibliotek, hjembragte
af Westergaard. Heller ikke østasiatiske H. har
nogen betydelig Ælde. De meksikanske H. (se
Maja) er faa Aarh. gl. H. paa forsk.
romanske, slaviske, keltiske, germanske Sprog, til
Dels fra temmelig gl Tid, haves særlig i de
Lande, hvorfra de stammer. Det ældste H. paa
et germansk Sprog, Cod. Argenteus (saa kaldet,
fordi det er indbundet i Sølv), og som
indeholder Ulfilas’ Bibelovers., findes i Upsala. De
ældste danske H., affattede paa Dansk,
er fra c. 1300. De betydeligste Samlinger findes
paa Universitetsbiblioteket i Kbhvn, særlig i
den Arnamagnæanske Samling, og paa det store
kgl. Bibliotek, det kgl. Bibliotek i Sthlm, i
Karen Brahe’s Bibliotek i Odense (H.,
mærkelige ved deres Indhold, »Folkeviserne«, ikke
ved deres Ælde), i Flensborg Raadhus (H. af
jyske Lov og af Flensborg Stadsret paa
Dansk fra c. 1300), nogle enkelte i den
Ledreborg’ske Samling. — I de senere Aar har
man i fl. Lande udg. Faksimiler af H. (saaledes
i Rom af Cod. Vaticanus af Biblen), ofte i
Fototypi, i Danmark Cod. Runicus, noget af
»Flatø-Bogen«. Af et stort Værk med Gengivelse
af vigtige gr. og lat. H.: Codices græci et latini
photographice depicti duce S. de Vries, er
hidtil udkommet 2 Bd.
V. S.
Islandske og norske H. Alle gl. H.
er skrevne paa Pergament (Skind, navnlig
Kalveskind, »Skindbøger«) før Tiden c. 1600. Af
isl. H. haves en stor Mængde, af norske kun
nogle faa. De fleste af dem stammer fra Tiden
ved og efter 1300. Skriftens Art er højst forsk.
Mange er nydelig skrevne med pragtfulde
Initialer med Linie- og Spaltestreger, malede
Overskrifter o. s. v. Af en stor Mængde er der
nu kun tilbage nogle Blade, et enkelt Blad ell.
undertiden kun Bladstumper, som dog ofte kan
være særdeles værdifulde. Mange er helt gaaet
til Grunde, men haves i Papirafskrifter fra 17.
og 18. Aarh. I det hele bærer de fleste Mærker
af ublid Behandling. De eksisterende H. findes
nu paa forsk. Steder, men saa godt som ingen
paa Island selv. Den største og uden
Sammenligning den vigtigste er Arne Magnússon’s paa
Universitetsbiblioteket i Kbhvn. Se herom Kr.
Kålund’s Katalog, I—II. Den næststørste
Samling findes i det kgl. Bibliotek i Kbhvn; her
findes ogsaa en Mængde Papirshaandskrifter.
Hovedbestanddelen stammer fra Frederik III’s
Tid, der bl. a. lod indsamle H. paa Island. Af
de vigtigste H. her kan nævnes Codex regius
af den ældre Edda, »Flateyjarbók« i to
Voluminer, »Morkinskinna«, 1812, et
Blandingshaandskrift; en Del heraf er fra Tiden ved
1200, samt Cod. regius af Graagaasen. Dernæst
haves en ikke ubetydelig Samling i det kgl.
Bibliotek i Sthlm. Foruden en Mængde
Papirsafskrifter findes her fl. særdeles værdifulde
Skindbøger; den allervigtigste og en af de
vigtigste Membraner overhovedet er den saakaldte
Homiliebog fra c. 1200; her findes ogsaa et af
de bedste H. af den særskilte Olafssaga og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
