Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sædvane ɔ: overlader det til Domstolenes mere
ell. mindre vilkaarlige Skøn; og netop
Næringsloven stiller i fl. Henseender H. og
Fabrikdrift ulige, idet Fabrikanter har forsk.
Særrettigheder; saaledes har Fabrikanter, der er
bosiddende paa Landet, Ret til uden at
erhverve særlig Adkomst at have Udsalg i
enhver Købstad; Læbæltebestemmelsen gælder
ikke for Fabrikanter; Borgerskab (ell.
Næringsbevis) paa H. kan ikke forenes med Borgerskab
paa Handel, hvilken Indskrænkning ikke
gælder for Fabrikanter.
I social og økonomisk Henseende er
Sondringen mellem den store og den lille Bedrift
inden for H. og Industri som Helhed af
adskillig større Interesse end Sondringen mellem H.
og Fabriksdrift (man bruger ofte Udtrykket den
store og den lille Industri). Ofte vil dog
Begrebet »den lille Bedrift« falde sammen med
Begrebet H., og i det flg. vil Udtrykket H. blive
benyttet i Bet. »den lille Bedrift«.
Den moderne sociale Udvikling er paa det
nøjeste knyttet til de store Industribedrifters
Fremtrængen paa de smaa Bedrifters
Bekostning. Allerede i 16. Aarh. begyndte i England
det gamle Lavs-H. paa forsk. Punkter at
antage en mere moderne, privatkapitalistisk
Karakter, idet adskillige Haandværkere i
Tekstilbranchen kom ind paa at afsætte deres
Produktion til en ell. anden Storkøbmand; derved
mistede de efterhaanden deres Selvstændighed
og kom i økonomisk Afhængighedsforhold til
Købmanden. Senere samlede saadanne Købmænd
ofte Haandværkere og Arbejdere i store
Lokaler, hvor en videregaaende Specialisering af
Arbejdet kunde gennemføres (de saakaldte
»Manufakturer«). Hertil kom saa de store
Opfindelser, der gav de store Bedrifter en endnu
større Overlegenhed over de smaa. Endelig
gjorde de merkantilistiske Regeringer alt for
at ophjælpe Fabriksindustrien, dels ved direkte
Understøttelser og Begunstigelser, dels ved at
ødelægge det gl. Haandværk (saaledes den irske
Lærredsindustri) og dets Basis, Lavssystemet.
Ved Hjælp af billigere Priser blev de
selvstændige Haandværkere i stigende Grad konkurreret
ned og maatte gaa over til at blive
Lønarbejdere. — Hele denne Bevægelse bredte sig fra
Tekstilindustrien til andre Fag og fra England
til andre Lande, omend til at begynde med i
mindre Grad. Udviklingen foregik meget ofte
paa en anden Maade, men næsten altid med
det Resultat, at det gik ud over H. I Løbet af
19. Aarh. udviklede Industrialiseringen sig med
en saadan Voldsomhed, at adskillige
Økonomer, fremfor alle Marxisterne, spaaede H.’s
fuldstændige Udryddelse i Løbet af forholdsvis
kort Tid.
Den lille Bedrift har dog vist sig at være
mere livskraftig end antaget, men H. har, for
at undgaa fuldstændig Udryddelse, paa mange
Punkter maattet ændre Karakter, navnlig har
det maattet gaa til at benytte Maskinkraft, og
Elektricitetens og Motorkraftens stærke
Udvikling i den nyeste Tid synes at have givet H.
en ny Chance; en Dampmaskine er mest
økonomisk, naar den er meget stor, og giver
derved Stordriften en Fordel, medens
Elektriciteten uden større Omkostninger lader sig
decentralisere, og en lille Oliemotor ikke er en
stor særlig underlegen. Hvor Arbejdet skal
tilpasses efter en individuel Smag, har H.
naturligvis Fortrin fremfor Fabrikdriften — f.
Eks. ved finere Møbler; derimod har
Kunstindustrien som Helhed ingen Udsigt til at blive
forbeholdt H., bl. a. fordi smaa Bedrifter ikke
har Raad til at knytte kunstnerisk Assistance
til Virksomheden — kunstnerisk udført
Porcellæn f. Eks. tilvirkes i store Fabrikker.
Medens de simple Forarbejder i den industrielle
Produktion i Reglen udføres paa Fabrikker,
foregaar den videre Forarbejdning eller det
samlende Arbejde ofte haandværksmæssigt. En
Retrætepost synes H. at have i
Reparationsvirksomheden, endog i Fag, der næsten helt er
erobret af Fabrikdriften — f. Eks.
Skomageriet og Maskinindustrien. Endelig er H.,
navnlig i Byerne, i høj Grad gaaet over til
Forhandling af Fabrikvarer inden for Branchen;
saaledes er de fleste Skomagere udelukkende
Detailhandlere og Reparatører; denne
Udvikling har Fabrikanterne selv begunstiget paa
alle Maader, fordi de derved kunde sikre sig
Afsætning og desuden fik den »gammeldags
Fagmand« til at staa overfor Publikum som
en Slags Garant for Fabrikvaren.
Teknisk set er H. i det hele taget ikke
Fabrikdriften saa underlegen, som man spaaede
Efter den danske Haandværks- og
Industritælling 1914 beskæftigede 76000 Bedrifter (af
i alt 82000) under 6 Arbejdere; 42000 Bedrifter
beskæftigede endog slet ingen Arbejdere;
ganske vist var Antallet af Smaabedrifter gaaet
tilbage siden Tællingen 1906; men det store
Flertal af Bedrifterne er dog H.-Bedrifter. Af
det samlede i Industrien beskæftigede
Personel, 350000 Personer, beskæftigede
Smaabedrifterne (med indtil 5 Arbejdere) dog kun
152000, og af den samlede Maskinkraft, 230000
HK., fandtes kun 66000 i Smaabedrifterne.
Danmark er ganske vist ikke stærkt
industrialiseret; men selv i et Land som Tyskland spiller
H. endnu en Rolle; det er værd at pege paa,
at Næringsfrihedens Gennemførelse gav H.
gode Udviklingsmuligheder i Landdistrikterne.
Økonomisk, forretningsmæssigt har H.
derimod meget vanskeligt ved at bevare sin
Selvstændighed. Mange tilsyneladende selvstændige
Haandværkere er i Virkeligheden afhængige
af en Fabrikant ell. en Købmand, til hvem de
afsætter deres Produktion, og hvis Betingelser
de i Reglen maa akceptere. Store Fabrikker
har ofte egne Værksteder til Reparationer ell.
til Fremstilling af visse Genstande, hvor
»Mesteren« tilsyneladende er selvstændig. I de
senere Aar er Hjemmeindustrien blomstret stærkt
op i Storbyerne, især i Beklædningsindustrien
har store Forretninger ad denne Vej for en
Del ødelagt H. forretningsmæssigt uden at
ødelægge det teknisk.
Haandværkernes Bestræbelser for at
opretholde deres Selvstændighed har navnlig gaaet
ud paa at udvikle H.’s Teknik. I Tyskland og
Østerrig var der en Overgang stærke
Bestræbelser for at opretholde H. ved forsk.
Lovbestemmelser, f. Eks. en vis Tilbagevenden til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
