- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
594

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haandværk - Haandværker - Haandværkerforeninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den gl. Lavstvang, bestemt Læretid,
Duelighedsbeviser o. l. Den Slags Forsøg maa
nødvendigvis faa negative Resultater, da de ikke er
rettet mod de Forhold, der undergraver H.’s
økonomiske Selvstændighed, navnlig Handelen.
Forsøgene paa at opnaa nogle af Stordriftens
merkantile Fordele ved Hjælp af
Raastofforeninger, Kreditforeninger, Salgsforeninger,
kooperative Fabriker o. l. er ganske vist anlagt
i den rigtige Retning; men Haandværkernes
svage økonomiske Stilling i Forhold til
Storkapitalen samt det uensartede sociale Niveau
inden for Haandværkernes Rækker danner
store Hindringer.

Fra forsk. Side hævdes det, at H. vil komme
frem igen som Reaktion mod den vidtdrevne
Arbejdsdeling og Arbejdets Mekanisering;
faktisk fører Arbejdsdelingen og den kortere
Arbejdstid til mere industrielt Fritidsarbejde,
Husflid o. l.; det er ogsaa muligt, at H. paa ny
vil blive kombineret med Landbrug, som
Bierhverv (»den industrielle Husmand«). (Litt.:
C. Nyrop, »Vor Haandværkerstands Historie
før 1857« [Kbhvn 1914]; R. Berg, »Det danske
H.’s Historie« [Kbhvn 1919]; Jak. Kr.
Lindberg
, »H.’s Fremtid« [»Nationaløkon.
Tidsskrift«, 1905]; W. Sombart, »Der moderne
Kapitalismus« [Leipzig 1902]; G. Bang,
»Kapitalismens Gennembrud« [Kbhvn 1902]).
K. Korst.

Haandværker (Søv.), Betegnelse for de
H., særlig Tømmermænd, Artilleri- og
Torpedo-H., der udkommanderes med et Orlogsskib.
Disse H. henhørte tidligere til
Haandværkerkorpset, som ved Loven om Søværnets
Ordning af 30. Septbr 1909 fik Navnet
Fabrikafdelingen (s. d.). Ved L. af 30.
Juni 1919 er imidlertid samtlige Kvartermænd,
Formænd, Over-H. og H. udgaaede af
Fabriksafdelingen og ansatte ved Orlogsværftet i civile
Stillinger. De til Udkommando med Flaadens
Skibe nødvendige H. er derefter blevne
samlede i en særlig Gruppe som Mekanikere
(ligestillede med Underofficerer) i Flaadens
Maskinkorps.

Den norske Marines Haandværkerkorps er
underlagt Forsvarsdepartementet i alt, hvad
der angaar økonomiske Forhold og
Undervisning; i alle andre Forhold er det underlagt
den kommanderende Admiral. En Stabschef er
Chef for Korpset, der inddeles i
Skolekompagnier og Depotkompagnier, der
hver har en Kommandørkaptajn ell. Kaptajn
til Chef. Skolekompagnierne er sammensatte
af: 1) særlig tilkommanderede Underofficerer,
2) de tekniske Elever og
Undervandsbaadselever, 3) Minekonstabler af 2. og 3. Klasse.
Depotkompagnierne bestaar af 1)
Underofficerer, 2) Minekonstabler af 1. Klasse, 3)
Undervandsbaadskonstabler, 4) Fyrbødere, 5)
Minehaandværkere. Officersgraderne ved Korpsene
er Marineingeniører og Maskinmestre, der
sorterer direkte under Korpschefen.
H. E.

Haandværkerforeninger. Med
Næringsfrihedens Gennemførelse (i Danmark 1857)
ophævedes Haandværkets tvungne Organisation; ikke
desto mindre blev den fuldstændige
Individualisme inden for Haandværket aldrig til
Virkelighed. Allerede før Lavenes Ophævelse havde
Haandværkerne begyndt at organisere sig i
Foreninger, omfattende Haandværket som
saadant, altsaa ikke fagligt, men i Reglen lokalt
bestemt; og ved Næringslovens Ikrafttræden
(1862) blev en Del af de gl. Lav staaende som
frivillige Organisationer, omend med ny
Opgaver; saavel de lokalt bestemte som de faglige
H. stræbte mere og mere henimod
landsomfattende Organisationer. I Tyskland fik
saadanne ny Haandværkercrganisationer i Aarene
efter Næringsfrihedens Indførelse stærk
Fremgang paa Programmet »Lavenes Genindførelse«,
og det lykkedes ogsaa at faa gennemført forsk.
Lovbestemmelser i denne Retning; deres
praktiske Bet. for Haandværket har dog været ret
ringe. Ogsaa i Danmark fik man ret hurtig en
Bevægelse for paa ny at faa
Fagsammenslutningen stærkere frem, omend man ikke
ønskede tvungne Organisationer indført; derimod
har man ønsket Sammenslutningerne udstyret
med saadanne Fordele, at enhver Haandværker
og Industridrivende derved ansporedes til at
slutte sig til. Disse Ønsker prægede i høj Grad
Næringslovkommissionen af 1890; denne
foreslog i sin Betænkning, at kun Haandværkere og
Industridrivende, der var Medlemmer af en
anerkendt H., skulde have Ret til at betegne sig
som Mester, skulde have Ret til
Rejseunderstøttelser af Staten o. s. v. Disse Forslag er
aldrig blevet lovfæstet.

I Alm. kan man altsaa sondre mellem H. med
mere almene Formaal og H. med rent faglige
Formaal. De mere almene Opgaver varetages i
Reglen af de alm. lokale H. og disses
Landsrepræsentation. I Danmark eksisterer der
talrige saadanne H., der som sagt delvis er
stiftet inden Lavenes Ophævelse; den første
var H. i Kbhvn 1840 (1838 stiftedes
Industriforeningen i Kbhvn). Disse Foreninger har i
Reglen til Formaal at værne om Standens
Interesser i al Alm., at afholde Møder og
Sammenkomster, at søge Oplysningen og
Fagdygtigheden fremmet, at yde Medlemmerne
Understøttelse, navnlig i Tilfælde af Alderdom, o. s.
v. Industriforeningerne og H. her i Landet har
sluttet sig sammen i »Fællesrepræsentationen
for dansk Industri og Haandværk« (stiftet 1870).
hvis Formaal er at fremme dansk Industri og
Haandværk og de dertil knyttede Interesser,
navnlig over for Lovgivningsmagten. Under
Krigen har Fællesrepræsentationen undertiden
været repræsenteret i de ny administrative
Organer og Kommissioner. Der afholdes aarlige
Delegeretmøder. Organisationen omfatter
henimod 400 Foreninger med c. 60000 Medlemmer.
Den udgiver et Organ »For Industri og
Haandværk«. Foruden talrige lokale H. har Norge
»Den norske Fællesforening for Haandværk og
Industri«, stiftet 1886; den udgiver »Norsk
Tidsskrift for Haandværk og Industri«.

Andre H. er rene Fagsammenslutninger, og
disse har i vore Dage adskillig mere praktisk
Bet. end de ovenn. Bestræbelserne for at sikre
Haandværket som Helhed ved Genindførelse af
Lovbestemmelser o. l. mea anses for at være
skrinlagt foreløbig. Haandværket er nu et
smaakapitalistisk Erhverv i Konkurrencen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free