Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hård - Haardbly - Haardbronze - Haardbund - haarde Korn - Haardhed (mineral.) - Haardhed (tekn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han Chef for det Regiment, han i 44 Aar havde
tilhørt. 1822 blev han Generalmajor. H. havde
skaffet sig store Malerisamlinger, som sammen
med Stierneld’s Samling dannede Grundlaget
for Upsala Univ.’s Kunstmus.
A. M. D.
Haardbly, Legering af Bly med Antimon, se
Antimonlegeringer og Bly.
Haardbronze [-’bråŋsə]. Skal Bronze være
særlig haard, kan dette enten gøres ved at
forøge Tinindholdet betydeligt, indtil 30 % ell.
mere, ell. ved efter Uchatius at underkaste
Bronzen en stærk mek. Bearbejdning over
Elasticitetsgrænsen (»Staalbronze«) (se i øvrigt
Bronze).
Carl J.
Haardbund kaldes en plantebærende Jord,
naar den overvejende bestaar af mineralske
Smaadele. Modsætningen er Blødhund, hvor
Hovedmængden er af organisk Oprindelse.
C. V. P.
haarde Korn kaldes saadanne Frø, som ikke
bulner ud, naar de lægges i Vand ell. fugtig
Jord o. l. Især hos Bælgplanterne forekommer
h. K., f. Eks. hos Fladbælg-Slægten, hvor de
kan udgøre Flertallet, ligeledes kan Hvidkløver
o. fl. a. Arter være ret rige paa h. K., medens
f. Eks. Ærten vistnok aldrig har virkeligt h. K.,
om end de ofte bruger fl. Døgn til Udblødning
og i saa Fald ikke er egnede til alm.
Husholdningsbrug. Det er sædvanlig alene Frøskallens
Uigennemtrængelighed for Vand, som betinger
»Haardheden«; beskadiges Skallen, vil Frøet
oftest hurtig bulne ud og spire. Ved Henliggen
aftager Mængden af h. K. i en Frøprøve, og
derfor er de h. K. ikke uden Værdi i fleraarige
Græslejer, men værdiløse i kortvarige. Man har
særlige Apparater til at ridse h. K.’s Frøskal
(f. Eks. Svaløf’s Frøpræparator) og derved
overvinde Haardheden; dog kan Behandlingen
undertiden beskadige Frøets Indre. H. K. kan,
fordi de længe holder sig, bidrage til at sikre
vedk. Plantearts Eksistens gennem en Række
ugunstige Aar. Betegnelsen h. K. benyttes
undertiden ogsaa om Frø (særlig Træfrø), der er
i Hvileperiode og derfor ikke spirer. Disse Frø
udbulner dog i Vand og bør derfor ikke kaldes
h. K.
W. J.
Haardhed (mineral.). Et Minerals H. beror
paa Sammenhængskraftens Størrelse og
bedømmes efter den Modstand, som Mineralet gør
mod at lade sig ridse; en »Haardhedsprøve«,
udført med simple Midler, er en af de første
og vigtigste Prøver, hvor det i Praksis drejer
sig om at bestemme et forelagt Mineral. Naar
to Mineraler har forsk. H., kan man med et
skarpt Hjørne af det haardere let ridse det
andet, men ikke omvendt, medens to Mineraler
af lige H. kun kan ridse hinanden svagt; heraf
benytter man sig til at sammenligne det forelagte
Minerals H. med den hos bekendte Mineraler.
Af saadanne anvendes i Reglen flg. 10,
ordnede efter stigende H.: 1 Talk, 2 Stensalt, 3
Kalkspat, 4 Flusspat, 5 Apatit, 6 Ortoklas, 7
Kvarts, 8 Topas, 9 Korund, 10 Diamant (den
Mohs’ske Haardhedsskala). Finder
man ved Ridseforsøg, at et forelagt Mineral har
samme H. som f. Eks. Kalkspat, siger man for
Kortheds Skyld oftest, »at H. er »3«; er H.
større, men dog mindre end hos det flg.
Nummer i Skalaen, siger man ofte, at den er 3 1/2
o. s. v. Til foreløbige Prøver nøjes man ofte
med Ridseforsøg med Negl og Lommekniv;
Stensalt og blødere Mineraler ridses af Neglen,
med en haard Kniv kan man ridse til og med
Nr. 6, Ortoklas. Ogsaa en Fil lader sig med
Fordel anvende til Skøn over Mineralers H.
Pulverformede og jordagtige Mineraler kræver
en særegen Fremgangsmaade: man gnider
Pulveret over glatte Flader af Mineralerne i
H.-Skalaen og ser, om disse ridses. — Til
videnskabelige Undersøgelser over H. har man
konstrueret særegne Instrumenter
(Sklerometre) og derved bl. a. fundet, at Forskellen i
H. mellem de lavere Numre i ovenn. Skala er
langt ringere end mellem de højere. Ligeledes
har det vist sig, at alle Krystaller, som spalter
efter plane Flader, har en H., der ikke er
nøjagtig den samme i de forsk. Retninger. H.
paa en Krystalflade kan endog være forsk. paa
samme Linie, efter som man ridser i den ene
Retning ell. i den modsatte. Hos let spaltelige
Mineraler kan Forskellighederne være store og
paafaldende; kendtest i denne Henseende er
Cyanit, hos hvilken H. varierer efter
Ridseretningen mellem 5 og 7.
(N. V. U.). O. B. B.
Haardhed (tekn.) er den Modstand, et
Legeme yder mod et andet Legemes Indtrængen.
Modstanden afhænger af dette andet Legemes
Karakter og Indtrængningsmaade, og en
almengyldig Maalestok for H. kan derfor ikke
opstilles; ordner man Stofferne efter deres
Modstand mod henh. at ridses, bores ell.
plattrykkes, kommer man til forsk. Rækker. H.
bedømmes hyppigst ved Ridseprøver ell.
Indtryksprøver. Ridseprøver udføres enten som
ovenfor beskrevet under Anvendelse af Mohs’
Skala, ell. ogsaa bruges en Diamant, der
er tilspidset efter en Kegle med 90° Topvinkel,
og som kan belastes efter Behag; man laver fl.
Ridser under forsk. Belastninger, og som
Haardhedstal benyttes den Belastning i g, der giver
Ridsen en Bredde af 0,01 mm. Af
Indtryksprøver bruges navnlig Brinells (s. d.),
undertiden i en af Martens ændret Form,
hvorved H. udtrykkes som den Last, der
trykker en 5 mm svær Staalkugle 0,05 mm ind.
Ludwik erstatter Kuglen med et
kegleformet Stempel. Föppl undgaar Brugen af et
Værktøj (der slides) ved at danne to
Smaacylindre af Stoffet og presse dem sammen over
Kors; Kraften divideret med det cirkelformede
Afplatningsareal giver Haardhedstallet.
Shores’ Haardhedsmaaler ell. Rebondimeter
ell. Skleroskop bestaar af en lille, frit
faldende Staalhammer med Diamantspids; man
lader Hammeren falde ned paa Prøvelegemet,
og Tilbagespringet er et Maal for H.; thi jo
blødere Materialet er, des dybere trænger
Spidsen ind, og des mere Arbejde konsumeres
der ved blivende Deformationer. Erstattes
Spidsen med en plan Flade ell. bruges en lille
Stralkugle, der ikke giver blivende Indtryk,
bliver Tilbagespringet et Maal for Elasticiteten,
der i Alm. er proportional med H., men ikke
altid; f. Eks. vil hærdet Staal ved blaa
Anløbning blive blødere, uden at Elasticiteten
forandres.
E. S-n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
