- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
602

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - haard Hud - Haardhudede - Haardhudethed - haard Lyd - haardmundet - haardmundet (Jægerudtryk) - haardmælket - Haardryg - haardsat - haardstøbt Jern ell. Coquillegods

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


haard Hud (Cállus) benævnes den
fortykkede og haarde Epidermis, som udvikler sig paa
Steder, hvor der gennem længere Tid udøves
et Tryk, saaledes hos Arbejdsfolk paa
Hænderne, ved uhensigtsmæssigt Fodtøj paa Fødderne
o. l. I sig selv er det en formaalstjenlig
Overproduktion, der udvikler sig som en
Beskyttelse mod Trykket, men ved stærk Udvikling
kan den blive besværlig (se Ligtorn).
E. P-n.

Haardhudede, se Fastkæber.

Haardhudethed, se Stivsyge.

haard Lyd. Man kalder t en »h.« L. i
Modsætning til d, der er »blød«, og forstaar da ved
h. L. den kraftigere artikulerede Lyd, der i
Alm. frembringes ved aaben Stemmeridse og i
fl. Sprog (i særlig udpræget Grad i Dansk)
ledsages af et Pust mellem Konsonanten og den
flg. Vokal (se Aspirata), medens den bløde
Lyd er karakteriseret ved en svagere
Artikulation og i de fleste Sprog (men ganske vist ikke
i Dansk) ved Svingninger af Stemmebaandene.
Men paa den anden Side taler man om et
»haardt d« i Dansk da i Modsætning til det
»bløde d« i ad, hvor Forskellen er en helt
anden, nemlig beror paa, at Tungen i det første,
men ikke i det andet Tilfælde helt afspærrer
for Luftstrømmen. Endvidere taler man tit om
et »haardt k« = et langt tilbage frembragt k,
medens et »blødt k« frembringes længere
fremme paa Ganen, som foran Fortungevokalerne;
og undertiden bruges »haard« og »blød« om
endnu andre Forhold. Med andre Ord, de
nævnte to Adjektiver er af Dilettanter anvendt
paa en saa løs og vag Maade om Lyd, at en
virkelig videnskabelig Fonetik ikke kan godkende
den og paa hvert enkelt Punkt maa fordre
Benævnelser som ustemt — stemt, lukket —
aaben, bagest — forrest e. l., der giver en
virkelig Karakteristik af Lydenes Dannelsesmaade.
O. Jsp.

haardmundet. Hesten siges at være h., naar
de Bløddele, paa hvilke Mundbidet skal virke,
er saa lidet følsomme, at Rytteren ell. Kusken
vanskelig kan lede og styre Dyret. Saar, Ar og
tyk Hud i Mundkrogene, paa Laderne, Læberne
ell. Tungen tyder paa, at Hesten er h.
Aarsagen kan være Mangler ved Formen af de
nævnte Dele, Mangler, som bidrager til, at
Mundbidets Tryk ikke mærkes synderlig; dette
er saaledes Tilfældet, naar Laderne er lave og
tykke, ell. naar Tungen er meget tyk. Men
Hesten kan ogsaa blive og bliver sikkert ofte
h., naar den køres ell. rides med en for »haard«
Haand, hvorved Bløddelene efter at have
været Saarede kan blive arrede og tykhudede.
Sløve og navnlig kullerske Heste er ofte h.
H. G.

haardmundet, Jægerudtryk, der bruges om
Støveren, naar den kun halser paa frisk Fod.

haardmælket. En Ko siges at være h., naar
Malkningen, Yverets Udtømmelse for den deri
ansamlede Mælk, er forbundet med
Vanskelighed. Aarsagen er en medfødt ell. erhvervet,
mere ell. mindre udbredt, stadig ell. kortvarig
tilstedeværende Forsnævring af Mælkekanalen,
der fører fra den Del af Mælkekammeret, der
indtager Pattens øverste og største Parti, til
Aabningen i Enden af Patten. Forsnævringen
kan være en Følge af kronisk Betændelse, der
ofte ledsages af sygelige Nydannelser enten i
selve Mælkekanalen ell. i den til samme
grænsende Del af Mælkekammerat. Sandsynligvis
fremkaldes en saadan Abnormitet hyppig ved,
at Malkningen ikke foretages med tilstrækkelig
Omhu, men saaledes, at Patten trykkes for
stærkt af den malkende Haand.

Men ogsaa naar Patten, maaske samtidig med
den tilsvarende Del af Yveret, har været Sædet
for en akut Betændelse, kan Koen blive h.
Midlertidig Haardmælkethed, der ikke beror paa
tilstedeværende patologiske Forandringer,
iagttages hyppig, naar Malkningen udføres paa en
for Dyret generende Maade, f. Eks. naar Koen
malkes af en fremmed Person. Man siger da,
at Koen »holder Mælken tilbage«, ell., at den
»ikke slipper Mælken ned«; dette beror uden
Tvivl paa en uvilkaarlig krampagtig
Spænding i Pattens Muskulatur, som i Reglen
let kan hæves, naar man blot paa en ell. anden
Maade bortleder Dyrets Opmærksomhed fra
Malkningen. Den paa patologiske Forandringer
beroende Haardmælkethed kan ofte hæves ɔ:
Mælkekanalen kan udvides ved mere ell. mindre
indgribende Operation; men hvilken
Fremgangsmaade man end anvender, maa man ved
Brug af omhyggelig rensede Instrumenter nøje
paase, at Yveret ikke inficeres.
H. G.

Haardryg, se Maller.

haardsat, fra sv. tekn. Sprogbrug laant
Betegnelse for visse unormale Forekomster ved
en Højovns Drift, der særlig beror paa, at
Temperaturen i Ovnen gaar ned under det
sædvanlige, hvorved saavel Raajernets som
Slaggens Beskaffenhed forandres. Aarsagen
hertil kan dels være, at Trækullene ikke er gode,
dels at Forholdet mellem Kul- og Malmmængde
ikke er det rette. Fortsættes dette for længe, er
der Fare for, at Ovnen slukkes.
Carl J.

haardstøbt Jern ell. Coquillegods faas
ved Udstøbning af graat Raajern med saa ringe
Indhold af Kul og Silicium, at det nærmer sig
til hvidt, i Jernforme. Den hurtige Afkøling
hindrer Grafitudskillelse og fremkalder
Cementitdannelse og dermed Haardhed. Haardheden,
der viser sig ved det hvide, straalede, meget
finkornede Brud, strækker sig 15—35 mm ind.
Som Regel ønskes kun en Del af Overfladen
haard, f. Eks. et Hjuls Køreflade, og der
lægges da kun Jern ind i Formen paa dette
enkelte Sted (c. i Fig.), mens man i øvrigt
anvender en alm. Sandform (a og b); Hjulets
Hovedmasse bliver derved af graat Støbejern
og mindre skør, end den vilde blive ved
gennemgaaende Brug af hvidt Raajern. H. bruges
til Tipvognshjul, Valser i Jernværker og Møller
og undertiden til Hjertestykker og
Panserplader. Ogsaa Ristestængers Overflade haardstøbes,
naar der stilles særlige Fordringer til deres
Modstandsdygtighed mod Ild. De bøjer sig da


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free