Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haderslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Realskole, et Præsteseminarium og et
Lærerseminarium. Af andre Bygninger mærkes
Raadhuset (1857, Winstrup), Kredshuset,
Kredsmuseet, Landraadsbygningen, det af Hertug
Hans 1569 stiftede Hospital og flere andre
milde Stiftelser, Amtssygehuset, det
danske Højskolehjem med Forsamlingshus og den
mod N. liggende store, dominerende Kaserne
(1885—88). Paa Søndertorv blev der 1890 rejst
en Kejser Vilhelm’s Statue (nedtaget 1920), paa
Nørretorv et Mindesmærke for Faldne i Krigen
1870; desuden er der Mindesmærke for Hertug
Hans (1886). Paa Frue Kirkegaard er Peter
Hiort Lorenzen, f. i H., paa Skt Sørens
Kirkegaard Laurids Skau begravet. I H. stiftedes
1838 det første danske Blad i Sønderjylland,
»Dannevirke«. Af andre Danske, der er fødte
i H., nævnes Maleren Heinrich Hansen.
Byens vigtigste Erhverv er Handel og
Skibsfart, Haandværk og Industri samt noget
Landbrug og lidt Fiskeri. Der er en god lille
Havn, som har vundet meget ved Sejlrendens
Uddybning 1899—1902, fl. Banker (H. Bank, en
Industri- og Landmandsbank, en Privatbank)
og Sparekasser; H. er Endestation for den fra
Vojens udgaaende Sidebane paa den
østslesvigske Statsbane og Udgangspunkt for fl.
Smaabaner, deriblandt til Christiansfeld og til
Aarøsund, som har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Assens, og har fl. industrielle
Anlæg, saaledes Maskinfabrik,
Skraatobaksfabrikker, to større Bryggerier, Dampsavværk og
Trikotagefabrikker.
Historie. H. nævnes første Gang i
Borgerkrigen mellem Erik Plovpenning og Abel, da
den blev afbrændt af Erik 1247; dens
Tilværelse som By gaar vel næppe længere tilbage
end til c. 1150; 1285 nævnes Gammel-H. i
Modsætning til den nyere Bydel; 1292 fik den
sin Stadsret (paa Dansk) stadfæstet af Hertug
Valdemar IV. Den var da allerede en ret
anselig By, som i Størrelse kunde maale sig med
Slesvig og kun stod tilbage for Flensborg, og
som havde et Domkapitel omkr. Frue Kirke
og et Sortebrødrekloster. Fra Reformationstiden
er den kendt som et af de Steder, hvor den
ny Lære først fik Fodfæste, hvad der navnlig
skyldtes Hertug Christian (Christian III). Byens
ældre Historie er væsentlig knyttet til Slottet
Haderslevhus, der sikkert har ligget Ø.
f. Byen paa en lille Ø (ikke, som før antaget,
paa Banken Bøghoved V. f. Byen), og som
ofte nævnes i Middelalderen, vistnok første
Gang 1326; herfra udstedte Christian I sin
Haandfæstning 1448, og her fødtes Frederik
II. Da Hertug Hans ved Hertugdømmernes
Deling 1544 kom i Besiddelse af Slottet, lod
han det noget efter nedbryde og opføre et nyt,
Hansborg, der ogsaa har ligget Ø. f. Byen
paa en Ø (hvor nu Gasværket er); det nævnes
ogsaa oftere, saaledes fødtes her Frederik III;
1644 blev det indtaget af de Svenske og
brændte, og efterhaanden blev Murene nedrevne, saa
at det i Beg. af 18. Aarh. var helt forsvundet.
I det hele led Byen meget ved 17. Aarh.’s
Krige, og dens store Velstand tog fra nu stærkt
af, tilmed da Fjorden og Havnen tilsandede og
Byen hjemsøgtes af voldsomme Ildebrande,
saaledes 1627 og 1759, da 189 Gaarde og Huse
skal være lagte i Aske. I 18. Aarh. var den i
stadig Tilbagegang, og Christiansfelds
Anlæggelse skadede den ogsaa en Del. Først i 19.
Aarh. begyndte den igen at komme til Kræfter,
især efter 1829, da man tog fat paa Udbedring
af Havnen. Rigtignok blev 1864 et
skæbnesvangert Aar for den, da den i Sognene S. f.
Kolding mistede sit rigeste Opland, og den gik
endog noget tilbage i Indbyggertal, men i de
 |
| Situationsplan over Haderslev. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
