Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haddsch - Hadeland - Hadeln - Haden, Francis Seymour - Hadendoa - Hader - Haderslev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troende mindst een Gang i hans Liv; nutildags
er det dog kun for et Mindretal af den
muhammedanske Befolkning muligt at overholde
dette. Alligevel kan den hellige Stad aarlig
samle henved 100000 Pilegrimme inden for sine
Mure. I kulturhistorisk Henseende har de
aarlige Pilegrimsrejser haft den største Bet., og
Mekka er tillige et af de største Markeder, hvor
alle forsk. Landes Produkter udveksles. En
skæbnesvanger Følge har H. oftere haft
derved, at de i Indien endemiske smitsomme
Sygdomme ad denne Vej forplantes til europæiske
Lande.
P. Gr. a. de stigende Vanskeligheder ved at
deltage i H. regnes denne Færd som en saa
meget større Ære for den, der har foretaget
den. Enhver Pilegrim betegnes med
Æresnavnet Haddschî, som han bærer for Resten
af sit Liv. (Litt.: Snouck Hurgronje,
»Het Mekkaansche Fest« [Leyden 1880]).
J. Ø.
Hadeland ɔ: Hadernes Land er det
ældgamle Navn paa Bygderne omkr. Randsfjordens
sydlige Del. Det omfatter Herrederne
Jevnaker, Lunner, Gran og Brandbu, et Areal paa
1266 km2. I S. grænser det mod Nordmarken,
den store Skov N. f. Kria.
M. H.
Hadeln [’ha.dəln], Landskab og Kreds i den
Preuss. Prov. Hannover, i Regeringsdistriktet
Stade, er 326 km2 med 16662 Indb. og ligger
ved venstre Bred af Elben kort før dennes
Udmunding. Jordbunden dannes af frugtbart
Marskland, der beskyttes ved et højt Dige og
afvandes ved talrige Kanaler. Mod S. findes
store Tørvemoser. Hovedfloden er den sejlbare
Medem, der løber til Elben, og Hovedbyen er
Otterndorf. Efter at have staaet under
Greverne af Stade blev H. af Kejser Lothar skænket
til det welfiske Hus. Efter Henrik Löwe’s Fald
sluttede H. sig til Hertug Bernhard af Sachsen
og udgjorde under dennes Efterfølgere en Del
af Hertugdømmet Sachsen-Lauenburg. Efter
Hertugernes Uddøen (1689) var H. en Tid
Genstand for Arvefølgestridigheder og kom endelig
1731 under Braunschweig-Lüneburg. I H. har
Adelen aldrig haft megen Magt over Bønderne,
og paa Reformationstiden lykkedes det Folket
med Vaaben at forsvare sin Frihed.
G. Ht.
Haden [’heidən], Francis Seymour,
eng. Læge og Raderer (1818—1906), gjorde sig
som Læge meget fortjent af de offentlige
Sygehuse. Efter i sine yngre Aar at have forsøgt sig
med nogle mindre Arbejder i Raderekunsten
hengav han sig fra 1858 helt til denne under
Indflydelse af sin Svoger, den bekendte Maler og
Raderer Whistler. H. er nærmest uddannet og
paavirket af fr. Raderere, og af Rembrandt og
har 1858—79 frembragt c. 200 Landskabsblade
fra Londons Omegn og det øvrige England, der
med Rette vurderes meget højt, særlig i
England og Frankrig. Til H.’s bedste Blade hører
Out of Study-Window (1859), Nine Barrow Down,
Wareham Bridge, The little Boathouse, Grim
Spain, Sunset on the Thames og Penton Hook
(1864—65), Combe Bottom, Mytton Hall,
Sawley Abbey (1873), raderet paa Zink, og The
Water Meadow (et pludseligt Regnskyl i
Hamptonshires Lavland), et af hans Hovedblade. Fra
1879 opgav H. ganske Raderekunsten, men
udgav Etched work of Rembrandt (1879—80), paa
Fransk L’œuvre gravé de Rembrandt (1880), og
About etching (3. Opl. 1881). H. var
Grundlægger af og Præsident for Royal society of
painter-etchers.
S. M.
Hadendoa, en Nomadestamme i det
nordøstlige Afrika, hørende til Hamiterne. De
bebor den østlige Del af Kontinentet fra
Abessiniens Grænse omtr. til Suakin. H. hører til
Bedscha-Folkene, som hvis moderne
Repræsentanter de sammen med Bischariner og Ababder
maa betragtes. De styres af en arvelig
Høvding, der er direkte ansvarlig over for den
anglo-ægyptiske Styrelse. Skønt den officielle
Hovedstad er Miktinab, er Byen Fillik ved et
Tilløb til Atbara deres virkelige Hovedkvarter.
Under Mahdist-Krigene udgjorde H. en
Hovedbestanddel af Dervischernes Stridsmagt, og
Osman Digma, en af de bedst kendte
Mahdi-Førere, var en H. 1898 kom de under ægypt.
Herredømme og har forholdt sig rolig siden.
C. A.
Hader, i dansk Sagnhistorie: 1) Starkad den
Gamle’s Drabsmand, der hævnede sin Fader,
Jarlen Hlenne’s Død. H. udførte dog Drabet
efter Starkad’s egen Opfordring. 2) Smaakonge
i Jylland, der skal have anlagt Haderslev og
være blevet overvundet af Harald Hildetand.
Navnet maa tidligere have været baaret af
virkelige Personer, da Haderslev bet. »H.’s
(efterladte) Ejendom«.
(A. O.). H. El.
Haderslev (gl Form Hatherslef), den
nordøstligste Købstad i Sønderjylland, ligger
under c. 55° 15′ n. Br. og 3° v. L. f. Kbhvn,
c. 25 km S. f. Kolding, og havde 1911 13500
Indb. (1803: c. 4000, 1867: 8596, 1900: 9200 og
1905, efter Indlemmelse af Forstæderne: 11700),
der, naar undtages de i de senere Aar
indvandrede Tyskere og Garnisonen (1912: 565), saa
at sige alle var
dansktalende. Byen har fl. ret
anselige Privathuse,
navnlig fra Renaissancetiden,
og Huse med Gavlen ud
til Gaden, men gør i
øvrigt ikke noget gl. Indtryk
og har i det hele Præg
som de andre danske
Købstæder. Den ligger
meget smukt i et
Dalstrøg, der mod N. og S.
indesluttes af Bakker
ved det inderste af
H. Fjord, som mod Vest fortsættes i den
lille Indsø H. Dam og et Engdrag, som
omgives af Skove. Af Bygninger nævnes Skt Sørens
(Severins) Kirke fra 12. Aarh. i Byens ældste,
nordvestlige Del, Gammel-H., og den
smukke Vor Frue- ell. Marie Kirke, den anseligste
Købstadkirke i Sønderjylland; som den nu er
opført i gotisk Stil efter en Brand, stammer
den fra 15. Aarh., men den har Rester af en
tidligere romansk Kirke fra Beg. af 13. Aarh.;
desuden er der en dansk Frimenighedskirke
(Kristuskirken), opført 1896—97 (Hagerup) og
en tysk Frimenighedskirke (1904) samt en kat.
Kirke (1908). Byen har et af Hertug Hans den
Ældre 1567 stiftet Gymnasium, forbundet med
 |
| Haderslev Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
