Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hadrumetum ell. Adrumetum - Hads - Hadschar - Hadschi - Hadschi Khalifa - Hadschin - Hadsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Archéologique, 1889). H. skal være anlagt fra
Tyros før Karthago, blev snart en rig
Handelsstad og vedblev at være det under Romernes
Herredømme, fra hvilken Tid der haves en Del
Mønter fra H. med latinske Indskrifter og
Billeder af Astarte, Neptun o. a. Havnen til H.
hed Kothon og synes at have ligget paa en Ø
lidt fra Byen. Under Trajan blev H. romersk
Koloni; i 4. Aarh. Hovedstad i Provinsen
Byzacena. Den ødelagdes af Vandalerne,
genopbyggedes af Justinian og ødelagdes til sidst helt af
Saracenerne. Man har formodet, at H. i
Oldtidens sidste Dage har faaet Navnet Sozusa, og
at Stedets nuv. Navn stammer derfra. (Litt.:
Ludv. Müller, Numismatique de l’Afrique
septentrionale, Bd II og Supplement [Kbhvn
1861 og 1874]; smlg Falbe, Recherches sur
l’emplacement de Carthage [Paris 1833]). Davis
o. a. har søgt H. nordligere ved Hamamet.
V. S.
Hads, Herred i det østlige Nørrejylland,
det sydøstligste i Aarhus Amt, begrænses mod
S. af Horsens Fjord, mod Ø. af Kattegat, mod
N. af Ning Herred, fra hvilket det til Dels
adskilles ved Norsminde Fjord (Kysing Nor), mod
NV. af Hjelmslev Herred og mod V. af Vor
Herred. Mod SØ. udsender det Halvøen
Gyllingnæs ved Indløbet til Horsens Fjord. Øen Alrø
i Fjorden hører til Herredet. Herredets største
Udstrækning fra V. til Ø. er omtr. 15 km; fra
N. til S. er der, naar Gyllingnæs tages med, c.
20 km. Herredet er c. 229 km2 (22935 ha) og
havde 1. Febr 1916 14759 Indb. (1801: 6718, 1860:
11066, 1880: 11919, 1901: 13407) ɔ: c. 60 paa 1
km2. Overfladen er i den vestlige Del
højtliggende og bakket, idet Herredet er opfyldt af
Udløberne fra Midtjyllands Højdeparti; mod Ø.
og S. falder Landet af til Kattegat og Horsens
Fjord og er jævnt og til Dels lavtliggende; paa
Grænsen mellem den østlige og vestlige Del
hæver et enkelt Punkt, Mølhøj, sig til c. 56 m,
og noget sydligere, omtr. ved Indgangen til
Gyllingnæs ligger Ulstrupbakker og det
isolerede, 36,5 m høje Bavnbjerg. De ler- og
sandmuldede Jorder er gennemgaaende ret
frugtbare. Af de smaa Aaer er den største Odder Aa,
som løber mod NØ. ud i Norsminde Fjord.
M. H. t. Frugtbarheden hører Herredet til de
middelgode, idet der i Gennemsnit gaar henved
7 Hekt. paa 1 Td. Hartkorn. Af hele Arealet
var i 1912 c. 11900 ha besaaede (1917: 11680),
7170 Brak, Græsgang og Eng, 2100 Skov og
Plantage og 365 Moser. Der var i 1919 3906
Heste, 17240 Stkr Hornkvæg, 5761 Svin og 381
Faar (1914 henh.: 3940, 20085, 16554 og 1777).
Herredet er delt i 14 Sogne; det saml.
Hartkorn er (1905) c. 3433 Tdr, og Antallet af
Gaarde og Huse var 1916 2947. I gejstlig
Henseende danner Herredet eet Provsti med Ning
Herred; i verdslig Henseende hører det til H.
Herreds Retskreds. — Herredet kaldes i
Valdemar II’s Jordebog Harzhæreth (det
skal have sit Navn af »Haths Ø«, som tidligere
dannede Herredets sydøstligste Del, idet
Norsminde Fjord gennem en Lavning stod i
Forbindelse med Horsens Fjord), og hørte i
Middelalderen til Løversyssel; efter Reformationen
dannede det Aakjær Len, og efter 1660 var det
et eget Amt, Aakjær Amt, der 1661 lagdes
sammen med Skanderborg Amt, og som med
dette 1790 gik op i Aarhus Amt. (Litt.: K.
Bønnelycke, »H. Herred før og nu«
[Aarhus 1873—76]).
H. W.
Hadschar (arab., ɔ: Sten) betegner den sorte
Sten, der findes indmuret i Kaaba ved det
sydøstlige Hjørne (smlg. Haddsch). Sagnet
beretter om denne Sten, der allerede hos de
hedenske Arabere holdtes højt i Ære, at den af
Englene bragtes ned fra Himmelen, da Abraham
byggede Kaaba i Mekka; den var opr. hvid, af
Sorg over Menneskenes Syndighed blev den
sort. Ved Pilegrimmenes Vandring om Kaaba
kysses denne Sten. Det er efter Beskrivelserne
at dømme en Meteorsten ell. maaske et gl.
Stykke Lava; i en fjern Fortid er dette Stykke
ved en Slags Fetischisme blevet Genstand for
guddommelig Tilbedelse; med den skiftende
Religion er Motiverne for denne blevne
omdigtede.
J. Ø.
Hadschi ell. Haddschi, se Haddsch.
Hadschi Khalifa (urigtig skrevet Hadschi
Khalfa), tyrkisk Bibliograf og Historiker
(c. 1600—58). H. K., med sit egentlige Navn
Mustafa ibn Abdallah, ogsaa bekendt under
Tilnavnet Katib Tschelebi (ɔ: Hr. Sekretær), var
Intendant i Hæren under Sultan Murad IV.
Hans Hovedværk er et kolossalt, bibliografisk
Leksikon (udg. med lat. Oversættelse af Flügel:
Lexicon Bibliographicum et Encyclopædicum
[7 Bd, Leipzig 1835—56)); det er affattet paa
Arabisk og indeholder i en uendelig Mængde
Artikler en Oversigt over alle de vigtigste
Frembringelser i den arab., pers. og tyrk. Litteratur.
Værket er ordnet efter Fag; inden for hvert
Kapitel opregnes Titlerne paa de herhen
hørende Bøger, og hertil føjes biografiske
Oplysninger om vedk. Forfattere. H. K.’s Værk er
derfor af den største Bet. for hele den
orientalske Filologi. H. K. har tillige skrevet forsk.
fortjenstfulde geografiske og hist. Arbejder;
hans omfattende Viden gør ham til en af
Orientens berømte Polyhistorer. Foruden ved sit
Forfatterskab virkede han ogsaa i
Konstantinopel gennem sine Forelæsninger, efter at han
1635 havde nedlagt sin Post som Intendant hos
Sultanen, hvem han havde fulgt paa fl.
Krigstog; han behandlede i disse Forelæsninger
væsentlig Medicin, Fysik og Historie.
J. Ø.
Hadschin, Hadjin, By i det sydøstlige
Lilleasien, Vilajet Adana, ligger ved Foden af
Antitaurus 980 m o. H. nær Bredden af
Saros-Floden, har c. 10000 Indb., mest kristne
Armeniere. Den har et stort befæstet Kloster, rige
Jernminer og Jernindustri.
M. V.
Hadsel, Herred, Lofoten og Vesteraalens
Fogderi, Nordland Fylke, (1910) 8693 Indb., er
et af 4 særskilte Dele sammensat Herred,
nemlig den egl. Hadsel- ell. Ulvø, den søndre
Del af den fra denne ved Børøsundet skilte
N. f. liggende Langø, den nordre Del af
Vestvaagø og den vestre af Hinnø, der
begge ved Hadselfjorden og dens Forlængelse
Nordover mod Sortland adskilles fra
Hadseløen. Hertil kommer en Del mindre Holme og
Skær. Hadseløen er en i Forhold til de øvrige
Dele af Herredet lav og frugtbar Ø; dog gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
