Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage (gl dansk Slægt) - Hage, Alfred - Hage, Christoffer Friedenreich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1714—91), blev Fader til Jens
Friedenreich H. (1752—1831) og til Christopher
Friedenreich H. (1759—1849), med hvem
Slægten delte sig i en ældre og en yngre Linie.
Den førstnævnte af disse to Brødre tjente en
Formue i Vestindien og nedsatte sig derpaa i
Kbhvn, hvor han drev Forretning under
Firmanavnet J. F. H. & Ko.; han blev 1800
Formand for det danske Fiskeriselskab og
udnævntes 1804 til Kommerceintendant med
virkelig Justitsraads Rang. Bl. hans Børn kan
nævnes Regimentskvartermester,
Overkrigskommissær Johannes Philip H. (1796—1863), der
udgav Maanedsskrift for Hesteavl og Hestehold
og som forfattede Beskrivelser af Kbhvn’s Amt
(1839) og Ny Maribo Amt (1844), og Ingeniør
Hother H. (1800—72), som gik til Amerika,
hvor han bl. a. ledede større Jernbaneanlæg.
Begge har efterladt Afkom. — Den yngre
Linies Stamfader, C. F. H., var Købmand i Stege.
Han blev Fader til Politikerne Johannes
Dam H. (s. d.) og Peter Anton Alfred
H. (s. d.), til Købmand i Stege, Vicekonsul
Gustav Christopher H. til
Frenderupgaard (1808—63) og til Politikerne Edvard
Philip Hother H. (s. d.) og
Christoffer Theodor Friedenreich H. (s. d.).
Af disse Brødre var P. A. A. H. Fader til
Komponisten Peter Heises Hustru, Vilhelmine
(Ville) H. (1838—1912), der oprettede
»Damehjemmet«, et Børnehjem og et
Officersenkehjem i Snekkersten, og til de to Politikere
Johannes H. (s. d.) og Alfred H. (s. d.),
G. C. H. Fader til Overretsassessor i Viborg
Hother Friedenreich H. (1849—1904),
der udgav »Det danske Tandlægevæsen« (1886),
»Det højere Skolevæsen i Danmark« (1891, i
Forening med A. P. Weiss) og
»Tandlægeordningen i Danmark« (1902), til Grosserer
Christopher Daniel H. (1850—1902), som fra
1895 til kort før sin Død var Direktør for
Kbhvn’s Frihavns Aktieselskab, og til Grosserer,
cand. polyt. Gustav Vilhelm Alfred H.
(f. 1852), kendt for sin Virksomhed inden for
dansk Frøhandel, og endelig C. T. F. H., Fader
til Politikeren Christoffer
Friedenreich H. (s. d.) og til Direktør for dansk
Markfrøhandel Hother H. (f. 1853), der
1897—1903 havde Sæde i Kbhvn’s
Borgerrepræsentation, og som 1913—14 var Raadmand for
Magistratens 2. Afdeling. (Litt.:
Hauch-Fausbøll og Hiort-Lorenzen, »Patriciske
Slægter«, 3. Saml. [Kbhvn 1915]).
P. B. G.
Hage, Alfred, dansk Godsejer og
Politiker, f. 30. Maj 1843, Søn af nedenn. P. A. A. H.,
blev 1866 cand. polit., og arvede 1872
Oremandsgaard ved Præstø m. m. Han viste ikke
alene stor Interesse for Landvæsenet, men
ogsaa for at ophjælpe Husfliden og for at fremme
Godsbeboernes Tarv (bortsolgte en stor Del af
Fæstegodset). 1889 blev han Formand for
Østifternes Haveselskab og var 1910—13 Formand
for de samvirkende danske Haveselskaber.
Efter forgæves at have søgt Valg til Folketinget
fl. Gange i Aarene 1881—90, lykkedes det ham
1892 at blive valgt, men han blev allerede 1895
vraget paa ny. Allerede Decbr s. A. blev han
dog kongevalgt Landstingsmand og Maj
1897—April 1900 Landbrugsminister i Ministeriet
Hørring. Han gennemførte som saadan den
første Lov om Jord til Landarbejdere (1899),
skønt han tidligere havde staaet noget uvillig
her over for. Ligesom han 1894 havde været
Medlem af Landbokommissionen, fik han 1902
Sæde i Forsvars- og 1904 i den store
Jernbanekommission. 1906—08 var han Formand for
Landstingets Højre og tillige for Partiets alm.
Repræsentantskab, men traadte siden mere i
Baggrunden. Han stemte 1915 mod den ny
Grundlov og 1916 mod Salget af de vestindiske
Øer, og sluttede sig Decbr 1915 til det
konservative Folkeparti. 1919 opgav han sit Sæde i
Landstinget.
E. E.
Hage, Christoffer Friedenreich, dansk
Handelsmand og Politiker, Søn af nedenn. C.
T. F. H., f. paa Liselund ved Nakskov 28.
Novbr 1848, Han blev 1867 Student fra den
lærde Skole i Nykøbing F., 1870
Artilleriløjtnant, 1871 statsvidenskabelig Kandidat. 1874
vandt han Universitetets Guldmedaille for en
nationaløkonomisk Afh. 1875 nedsatte han sig
som Købmand i Nakskov, men flyttede derfra
1879 til Kbhvn, hvor han tog
Grossererborgerskab. 1880 rejste han, foranlediget ved
Nordenskiöld’s Fund af Nordøstpassagen, til Sibirien
for, sammen med en anden dansk Handelsmand,
at undersøge Betingelserne for en
Handelsforbindelse ad Søvejen mellem Danmark og
Nordasien. 1881—88 var han Medlem af
Grosserersocietetets Komité. 1890—94 har han
udgivet en »Haandbog i Handelsvidenskab«, der
senere er udkommet i fl. ny Oplag. Han har i
en Aarrække været Medlem af Kbhvn’s
Havneraad, af Frihavnsselskabets Bestyrelse og af
Landsmandsbankens Bankraad og er Medlem af
Bestyrelsen for Store nordiske Telegrafselskab
samt Formand i Bestyrelsen for de forenede
Jernstøberier og for det kontinentale Syndikat
for Poulsen’s Radio-Telegrafi. Fra Aug. 1914 til
Marts 1916 var han Formand for den i Henhold
til L. 7. Aug. 1914 nedsatte overordentlige
Kommission.
Som Politiker var H. opr. Højremand, dog
med ikke ringe Selvstændighed. Som
Højrekandidat opstilledes han ogsaa i Jan. 1879 mod R.
Claussen i Nykøbing F., men faldt igennem.
Maj 1881 blev han ved et Suppleringsvalg valgt
i Kbhvn’s 7. Kreds som Højremand med
liberalt Anstrøg. Paa Rigsdagen indtog han hurtig
i forsk. saglige Spørgsmaal, saaledes i
Toldsagen og i Spørgsmaalet om Kvægafspærringen
mod Sverige, et oppositionelt Standpunkt, og
dette i Forbindelse med hans Modstand mod
Tanken om provisoriske Finanslove førte ham
omsider helt over i Oppositionens Lejr. Som
en af Hovedrepræsentanterne for »det liberale
Højre« deltog han 1883 i Stiftelsen af »den
liberale Vælgerforening« og genvalgtes 1884 i
sin Kreds mod en Højrekandidat. Ved
Folketingsvalget 1887 faldt han, men genvalgtes 1890
og ved de senere Valg indtil 1903. H. kom
tidlig ved sin ualmindelige Veltalenhed i
Forbindelse med sin Indsigt i økonomiske Spørgsmaal
til at spille en fremtrædende Rolle paa
Rigsdagen og var Ordfører for en Række vigtige
Love, saaledes for Frihavnsloven (1891).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
