Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hage, Christoffer Friedenreich - Hage, Christoffer Theodor Friedenreich - Hage, Edvard Philip Hother - Hage, Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I de første Aar af 1890’erne nærmede H. sig
mere og mere den Hørup’ske Gruppe og
modarbejdede »det forhandlende Venstre«’s Politik
og Forliget af 1894. Ved Venstrereformpartiets
Dannelse efter Valget 1895 blev han
Medlem af dette Parti, indtraadte i dets Bestyrelse
og var i de følgende Aar sammen med J. C.
Christensen dets Finanslovordfører. Som
saadan fremkaldte han i Efteraaret 1896 den
bekendte Udtalelse af Reedtz-Thott om, at hans
Ministerium vilde betragte sin Mission som
endt, hvis der atter indtraadte en uløselig
Finanslovkonflikt, og altsaa ikke vilde benytte en
foreløbig Finanslov som Kampmiddel, — en
Udtalelse, der vakte Misstemning hos den
overveiende Del af Højre i Landstinget og blev en
væsentlig Grund til Ministeriets Fald det flg.
Aar. 1900 blev H. Medlem af den
parlamentariske Skattekommission og afløste s. A. Køedt
som Ordfører for Toldudvalget. Juli 1901
indtraadte han i Ministeriet Deuntzer som
Finansminister og overtog i Febr n. A. efter Hørup’s
Død tillige Ministeriet for offentlige Arbejder.
Han gennemførte straks 1901 Optagelsen af et
stort Statslaan (30 Mill. Kr) i Frankrig og 1904
Dannelsen af den ny Statslaanefond, medens
den særlige Invalidefond ophævedes. Han
havde væsentlig Del i Vedtagelsen af Loven
om Indkomst- og Formueskat og af
Ejendomsskyld (1903), gennemførte Loven om
Statsbanernes Ordning, samt Lønningslove for
Post- og Toldvæsenet, tillige med forhøjede
Porto- og Jernbanetakster. Endelig fik han
vedtaget Lovene om Christiansborg’s
Genopførelse og om Omordningen af de
københavnske Jernbaneforhold. Ved Ministeriets
Omdannelse i Jan. 1905 gik han af og stod nu i
fl. Aar uden for den aktive Politik, idet han,
der 1903 var faldet for en Socialdemokrat i
Kbhvn’s 7. Kreds, i 1906 og 1909 forgæves havde
søgt at opnaa Valg henh. i Stubbekøbing og
Roskilde. H. stillede sig i begge disse Kredse
som uafhængig Venstremand, dog nærmest i
Tilslutning til det i 1905 stiftede radikale
Venstre. I Marts 1916 indtraadte han i Ministeriet
Zahle som Minister uden Portefeuille og
midlertidig Finansminister (under E. Brandes’
Sygdom) og blev April s. A. Handelsminister.
I Sommeren 1918 deltog han som Regeringens
Repræsentant og Formand for den danske
Delegation i de Forhandlinger, som førte til det
Forslag om en Forfatningsoverenskomst mellem
Danmark og Island, hvorom de danske og isl.
Delegerede den 18. Juli enedes i Reykjavik.
1920 afgik han som Minister.
N. N.
Hage, Christoffer Theodor
Friedenreich, dansk Handelsmand,
nedennævnte P. A. A. H.’s Broder, f. i Stege 9. Marts
1819, d. i Bellaggio 9. Maj 1872. Han
indtraadte 1837 i Broderens
Købmandsforretning i Nakskov. Senere overtog han Ledelsen
af denne Forretning, som da ansaas for
Danmarks største Provinsforretning, og han blev
desuden Associé af Firmaet H. Puggaard &
Co. i Kbhvn og Leder af sin Faders
Købmandsforretning i Stege. H. spillede længe en ledende
Rolle i Nakskovs kommunale og politiske Liv.
N. N.
Hage, Edvard Philip Hother, dansk
Politiker og Jurist, ovenn.’s Broder, f. i Stege 9. Jan.
1816, d. paa Nøbbelegaard ved Stege 9. Febr
1873. Han blev Student 1833, cand. jur. 1838.
Paa en længere Udenlandsrejse kastede han sig
særlig over Studiet af Jurysystemet, hvis ivrige
Forkæmper han sit Liv igennem var. I det hele
sluttede han sig nær til den unge
nationalliberale Kreds og tog sammen med den Del i
1840’ernes liberale Bevægelse. 1847—48 var han
Redaktør af »Dansk Folkeblad«. Jan. 1848
valgtes han til Medlem af Roskilde Stænder, men
faldt igennem, da han i Oktbr stillede sig paa
Møen til Valg til den grundlovgivende
Rigsforsamling. Han fik dog Sæde i denne, men
som kongevalgt, og som Medlem af
Grundlovsudvalget havde han en vis Indflydelse, om end
i anden Række. 1852 valgtes han til
Folketingsmand for Aarhus-Kredsen og var derefter som
Repræsentant for forsk. Kredse 1850’erne og
1860’erne igennem langt den største Del af
Tiden Medlem af Folketinget. Ogsaa af Rigsraadet
var han en Tid lang Medlem. Han sluttede sig
ubetinget til det nationalliberale Parti og var
en dygtig og af alle respekteret
Folkerepræsentant. Dog naaede han aldrig nogen ledende
Stilling paa Rigsdagen; hans akademiske Taleform
var ham til Hinder, og han savnede egl.
Føreregenskaber. Længst vil hans Skrifter og Taler
for Nævningesystemet blive mindede. I
1860’erne stillede han to Gange i Folketinget
Forslag om Systemets Indførelse og blev 1868
Medlem af den store Proceskommission. Han var
1859 blevet Byfoged i Stege, i hvis Nærhed han
ejede Gaarden »Nøbbelegaard«.
N. N.
Hage, Johannes, dansk Godsejer og
Politiker, Søn af nedenn. P. A. A. H., f. i Emdrup 26.
Maj 1842. Han blev Student 1860, gik frivillig
med i Krigen 1864 og avancerede til Løjtnant.
Efter Faderens Død blev han Ejer af
Nivaagaard og andre Landejendomme paa
Sjælland og i Skaane. 1876—1901 var han
Folketingsmand for Fredensborg-Kredsen og
1879—1907 et virksomt Medlem af
Frederiksborg Amtsraad. Som Politiker er H.
Højremand, men i saglige Spørgsmaal har han altid
været tilbøjelig til at tage Standpunkt efter sit
eget Hoved uden at lade sig alt for meget
indsnævre af Partidisciplinen. Han er en
varmblodig Natur, ivrig til at slaa for sin
Overbevisning. Han har med megen Sejghed fastholdt den
økonomiske Liberalismes Grundsætninger, som
var hans politiske Slægtsarv. Deraf det
Særstandpunkt, han inden for sit Parti har
indtaget i Toldsagen som afgjort Frihandelsmand,
deraf ogsaa hans udprægede Uvilje mod
Statens Indgriben paa alle Haande det private
Initiativ hidtil forbeholdte Omraader.
1895—1898 var han Medlem af Finansudvalget.
Paa sin Ejendom Nivaagaard har han
grundlagt en ypperlig Malerisamling. 150 Malerier, til
Dels af udenlandske Mestre, der er aabnet for
Almenheden, og som 1908 tillige med den
tilhørende Bygning og en Kapital paa 60000 Kr (til
fremtidig Vedligeholdelse) er blevet skænket
til Staten, dog først fra hans Død at regne.
Tidligere havde han skænket Frederiksborg
Amt Nivaagaards Hospital med 35 Senge for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
